Søgeresultater: 4

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter. I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?