Søgeresultater: 3

På vej hjem er en roman om, hvor godt vi kender hinanden, om hvorvidt det er en menneskeret at få børn, hvad det betyder at være far, og om hvad der sker, når prisen for at elske nogen begynder at føles for høj. I norske Sverre Henmos roman På vej hjem udrulles handlingen under en febrilsk køretur hjem fra en hytte. Thale og Magnus har været kærester i næsten ti år, og deres forhold er på prøve. Hun har en teenagesøn fra før de mødte hinanden, som er produktet af det, hun selv kalder “en vild uge i Grækenland”. Hun ved med andre ord ikke, hvem faren er. Mens de er i hytten på fjeldet, bliver de ringet op fra sønnens basketkamp. Han er faldet om med hjertestop og er blevet kørt på hospitalet. I al hast kører de – med alkohol i blodet og med for høj fart – mod hospitalet, mens deres forhold, deres liv sammen og deres syn på børn og forældreskab udrulles. Hun synes, “de” har et barn sammen, og han synes, “hun” har et barn. Han ønsker sig mere end noget andet et fælles barn og har svært ved at kapere sin stedsøns mørke hår og kraftige øjenbryn, som minder ham om Thales tidligere liv og hendes “vilde uge i Grækenland”. Panikken i bilen stiger, mens sønnens tilstand forværres, og det viser sig, at Thale og Magnus har meget mere at tale om, end de var klar over. Parallelt med køreturen til hospitalet følger vi deres historie tilbage i tiden, til dengang de mødte hinanden.

Seksten år. Det er så lang tid, Clyde Barr har været væk fra Colorados tykke skove, alpefyldte ørkener og ujævne bjerge. På flugt fra en fortid fyldt med uhyggelige minder er han tilbage efter at have rejst gennem tre kontinenter som jæger, eventyrer og lejesoldat, og efter at have tilbragt årevis i et mexicansk fængsel. Endnu en gang er hans fortid ude efter ham ... I det flakkende lys fra et lejrbål modtager Clyde et helt vanvittigt opkald fra sin søster Jen. Hun når lige at få tryglet ham om at komme og redde hende, før linjen dør. Clyde ved ikke, hvor meget tid han har, eller hvor Jen befinder sig. Ej heller hvem der har bortført hende. Det eneste han ved, er, at intet mindre end døden kan stoppe ham fra at redde hende. Sammen med en ung kvinde ved navn Allie, som har en meget kompleks motivation for at slutte sig til ham på denne færd, tager Clyde ud på en farefuld søgen efter sin søster. Mens denne nye duo ræser mod tiden, får Allie ham til at indse, hvad han er blevet til, og hvad han stadig kan være. Den hårdeste af de hårde helte er skabt ... Barsk og gribende hele vejen igennem. New York Times En rutsjebanetur af en bog, højspændt med en masse overraskende twists ... Original. Fængslende. Spændingsfyldt. Fuld af action. Sandsynlig. Realistisk. Washington Times Et unikt, nyt talent! ... Intet mindre end brilliant. Den griber dig fra første side og slipper simpelthen ikke igen. Denne mand er en født historiefortæller! Jeffery Deaver Virkelig, virkelig god. Det er her alt sammen. Reacher holder øje med den her fyr. I bakspejlet for nu, men det er tættere på end de fleste. Lee Child Intet mindre end døden indeholder rasende, non-stop action, der maler bjergene og kløfterne i det vestlige Colorado røde med blod. Clyde Barr – en blanding af en moderne bjergmand og en eks-lejesoldat – er ikke en mand, man skal lægge sig ud med. CJ Box Erik Storey er tidligere rancharbejder, vildmarksguide, hundeslædekører og jæger. Han brugte sine barndomssomre på sin oldefars gård eller i en afsides hytte i Colorados flade vildmark. Han har tilegnet sig flere kvalifikationer inden for skarpskydning og bor nu med sin familie i Grand Junction i Colorado. Intet mindre end døden er hans første roman.

En medrivende roman om to ulykkelige unge, som må søge tilflugt i hinandens venskab og i kærligheden til grise. Om at være anderledes, udenfor, og om at prøve at overleve på trods. Svinekød spiser jeg helst ikke - men grisene kan jeg rigtig godt lide. De minder mig om kloge hunde (ja, det gør de altså!), og jeg ville ønske, de kunne få ordentlige levevilkår. Hos Jack Plum har de det godt, og de er nogle glade, dejlige dyr. Til gengæld er det kun grisene, der trives hjemme hos Jack Plum. Jack bor nemlig alene med sit fordrukne uhyre af en mor, der er lam og sidder i rullestol. Hun giver Jack skylden for sin vanskæbne: påstår, at fødslen af hans store grisehoved og vanskabte krop har ødelagt hendes liv. Jack hopper og springer for hende, kun for at blive råbt ad og slået. Grisene er hans daglige glæde. Han har skabt dem et paradis under huset, og om natten tager han dem med ud i skoven. På grund af sit uhyggelige udseende holder han sig for sig selv. Han har aldrig gået i skole og aldrig haft forbindelse til andre end den onde mor og den kærlige far, som forsvandt, da Jack var 12 år. Holly er som mange andre teenagepiger: indesluttet og usikker på sig selv. Hun møder Jack og hans grise, og de får et venskabeligt forhold til hinanden. Holly bliver fortrolig ikke blot med Jack, men også med de blide og forstående grise. Også Hollys far er væk, hun og moderen har altid levet meget tæt, men nu finder mor en kæreste, og det bliver Holly rasende og såret over. Holly bruger sine aftener og nætter sammen med Jack og grisene. Jack har aldrig vist sig med sine grise, men sammen med Holly opstår der en fare for opdagelse og forfølgelse, fordi hendes klassekammerater og hendes mor får mistanke om, at hun har hemmeligheder for dem. Jack og Holly udvikler et varmt og kærligt venskab, og da ulykkerne rasler ned over dem, står de sammen - men de er begge umodne, bange og vrede børn, og de er ikke i stand til at forudse konsekvenserne. "Pigtopia" - Griseriget - er en meget anderledes roman. Men jeg var optaget af den, mens jeg læste, for det er en god historie om ensomhed og venskab, ondskab og fortielser. Og grise. Prøv selv at læse den - om ikke andet så for grisenes skyld. ---- ANMELDELSE FRA LITTERATURSIDEN.DK ----