Søgeresultater: 222

Historisk roman, der foregår i cirkusmiljøet 1894-1916. Bogen er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Irma var akrobat, klovn, musiker, rytter og varietékunstner. Hendes tre brødre var Arnold, Louis og Frederik (Gugele) Schmidt, der senere stiftede Cirkus Brdr. Schmidt.

Sophy ankommer til Lady Ombersleys hus i London med en abe. Hun er ikke den generte, tilbageholdende pige, hendes faster havde forventet; den formidable Sophy er en kvik, opfindsom og sprudlende ung kvinde.
Det går hurtigt op for Sophy, at familien har masser af problemer: hendes kusine Cecilia er forelsket i en fattig digter, og fætter Charles er forlovet med en kedeligt korrekt kvinde. Sophys onkel har ikke styr på noget, og de yngre børn trænger til at opleve lidt sjov og frihed. De har alle tydeligt brug for hendes hjælp, og med sin foretagsomme og optimistiske personlighed, er Sophy i stand til at finde en løsning på ethvert problem, selv – eller måske især når – hendes numre er ved at drive Charles til vanvid.
"Den formidable Sophy" er en selvstændig roman. Georgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årige, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.

I dette femte og helt nye bind i Ravenel-serien betyder mødet med Weston Ravenel en storm af splittede følelser i den unge enke Phoebe, lady Clares sind.

Selv om den smukke unge enke, Phoebe, lady Clare, aldrig har mødt Weston Ravenel, er der én ting, hun er sikker på: Han er den usling, som gjorde hendes afdøde mands skoletid til et helvede. Men da Phoebe deltager i et bryllup i familien, støder hun ind i en flot og charmerende fremmed, som får hendes blod til at rulle. Og da de bliver introduceret, viser det sig, at han er ingen anden end Weston Ravenel. Den rødhårede skønhed tænder en brand i ham, men West er sig sin anløbne fortid bevidst og klar over, at en kvinde som Phoebe er uden for hans rækkevidde. Hun er nemlig datter af Evangelina Jenner, den kvinde, der i sin tid løb væk og giftede sig med den berygtede Sebastian, lord St. Vincent - den nuværende hertug af Kingston. Phoebe gør alt for at komme tættere på manden, der har vist hende, hvad nydelse kan være. Vil deres overvældende passion for hinanden være nok til at bekæmpe fortidens spøgelser? Det kan kun djævelens datter vide ...

Pressen skriver:

»Ravenel-familien er tilbage, og det er lige så hot som det plejer! … Skøn fortsættelse i serien om Ravenel-familien og en virkelig dejlig kærlighedshistorie.«
– Iben Jakobsen, lektør

Det kommer bag på alle, da det viser sig, at den afdøde jarl af Spenborough har gjort Ivo Barrasford, markis af Rotherham, til værge for sin unge datter, lady Serena Carlow. Serena og Rotherham har tidligere været forlovede, men Serena ophævede forbindelsen. Nu har Rotherham råderet over Serenas formue samt ret til at bestemme om og med hvem, hun må gifte sig. Han er opsat på at overtage sin arv – og Serenas barndomshjem – men Serena er ikke så let at kontrollere. Og da hun og hendes unge stedmor, Fanny, rejser til Bath, bliver der for alvor vendt op og ned på byen og dens selskabsliv …

Georgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årig, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

En af de største og mest elskede kærlighedsromaner foreligger nu i en ny, uforkortet og tidssvarende oversættelse. Med forord af Johanna Schreiber og Mette Rolan-Kjærsgaard. Borte med blæstens status som romantisk klassiker er hævet over enhver tvivl. Bogen udspiller sig i de amerikanske sydstater under og efter borgerkrigen, hvor slaveri og racisme er en del af baggrundstapetet. Borte med blæsten er en roman om stor kærlighed og om en kvinde, som mister alt og må bryde samfundets normer for at klare sig. Denne nye oversættelse er fuldstændig og moderniseret. Så vidt det har været muligt, undgår den nedsættende og racistisk sprogbrug. I bogens forord perspektiverer den svenske forfatter Johanna Schreiber bogen i forhold til MeToo, Black Lives Matter og kvindens position i samfundet, mens journalist og USA-kender Mette Rolan-Kjærsgaard belyser, hvordan borgerkrigens eftervirkning stadig kan ses i det amerikanske samfund. Margaret Mitchell blev født i Atlanta i 1890 og døde i samme by i 1949. Hun arbejdede som journalist og nåede kun at udgive én bog. Borte med blæsten udkom i 1936 og modtog Pulitzerprisen året efter. Den blev hurtigt en bestseller, og da filmen fik premiere i 1939, øgedes bogens popularitet og salgstal yderligere. Borte med blæsten står i dag som et uomgængeligt højdepunkt i den romantiske litteratur.

I andet bind af Niklas Natt och Dags historiske noir-trilogi følger vi endnu engang Mickel Cardell og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. "1794" er en klassisk historie om kampen mellem det gode og det onde, der ligesom sin forgænger "1793" tegner et brutalt og medrivende portræt af en mørk periode i Sveriges historie.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Gregory Bridgerton er romantiker. Han ved dybt i sin sjæl, at lynet en dag vil slå ned, og hans livs udkårne vil vise sig. Ganske rigtigt: Et enkelt glimt af den vidunderlige Hermione, og hans hjerte tilhører kun hende. Hermione har det på præcis samme måde, blot er genstanden for hendes kærlighed ikke Gregory, men en anden mand. Hermiones veninde Lucy sætter sig for at hjælpe Gregory med at vinde Hermiones hjerte. Gregory er viljestærk, modig, flot og ekstremt vittig, så det er måske ikke så underligt, at Lucy selv falder for ham. Men det er til gengæld højest ubelejligt, eftersom hun er forlovet med Lord Haselby. Da Gregory alt for sent opdager, at det er Lucy, der får hans hjerte til at slå hurtigere, bringer det hele Bridgertonklanen i en slem knibe. Et afgørende øjeblik er ottende og sidste bind i serien om familien Bridgerton.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet og hver dag bliver en kamp for at overleve.

New Zealand, 1893. Fyrre år efter at hendes mormor, den smukke Gwyneira McKenzie, rejste fra Wales til den anden ende af jorden for at gifte sig med en velhavende fårebaron, er barnebarnet Elaine O’Keefe familiens lysende håb. Hun har ikke kun arvet sin bedstemors røde hår, men også hendes store hjerte og kærlighed til New Zealand.
Da den flotte, unge irer William Martyn dukker op, giver hun hurtigt efter for hans charme, uden at spekulere over, hvorvidt hans hensigter er oprigtige. Og hun får sit hjerte knust, da Kura Warden, hendes kusine af maoriafstamning, kommer på visit og tiltrækker Williams opmærksomhed.
Med New Zealands mægtige natur som baggrundstæppe må de to unge kvinder kæmpe for at finde fodfæste. Men selv ved verdens ende er der kærlighed, eventyr og varigt venskab at vinde – hvis ellers de tør stole på sig selv og hinanden. MAORIERNES SANG – del 2 er fjerde bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.