Søgeresultater: 15

Efter afslutningen på Karl Gustav-krigene 1660 har Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge til den svenske overmagt, og i den skånske befolkning er forvirringen stor. På en gård i det østlige Skåne lever Boel med sin husbond, Malte. Efterhånden som krigen breder sig, er der knap til dagen og vejen, og oven i sulten må de opleve den ulykke at se alle deres sønner drage i krig »Bogen er en gave til alle historisk interesserede ... en krigs- og kærlighedsroman fra krigen om Skåne, Halland og Blekinge i sidste halvdel af 1600-tallet, der rammer læseren lige i hjertekulen.« - Kristeligt Dagblad

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

En gribende slægtsroman om en families skæbnesvangre bånd på tværs af generationer. I begyndelsen af 1900-tallet vokser Sigrid op i en varm og velhavende familie. Hun er dybt betaget af sin unge moster Anna, og de to former et dybt bånd til hinanden. Anna vender dog familien ryggen efter sin forliste kærlighed, og begynder et nyt liv i Grønland under første verdenskrig. Annas møde med Grønland får skæbnesvangre konsekvenser for begge kvinder, hvis liv forenes på uforudsigelig vis. Om forfatteren: Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig, senest den anmelderroste "Lindely" fra 2023. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.

Kongelig dødedans Det dramatiske og tragiske ægteskab mellem kong Christian den 4. og Kirsten Munk. Det kunne have været en barok komedie/tragedie på Det kongelige Teater.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

Det er sommer i Vestjylland med høj sol, frisk vind og blå himmel. Og på den kreative højskole på Rydhave Slot samles sommerens kursister til tre ugers fordybelse i tegning og maleri – tror de. Her er højt til loftet og dybe kældre. Slottets historie er fugtig, farverig, dramatisk og eventyrlig, nøjagtig som elevernes. Kursisterne mødes i en gruppe - måske under lidt falske forudsætninger - og under bøgetræernes grønne tag udvikler historien sig i alle retninger. Begivenhederne tager fart. Fra spøgelser på slottet, drama i skoven, vandalisering af kunsten, til - måske - et enkelt mord? Følg med i denne skønne, vanvittige vestjyske fortælling, hvor humor, hygge og uhygge udspiller sig, hvor veje mødes og skilles inden for murene og uden for voldgraven. Har du selv engang været på malekursus eller på et højskoleophold, ja, så vil du måske føle dig som en del af denne skøre, skønne gruppe af mennesker, lærere og ansatte på det smukke slot med det ottekantede tårn tæt på Limfjorden. Uddrag af Lektørudtalelse: Et most for vestjyske biblioteker, en guldgrube for historieinteresserede læsere.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Selja forsøger at vænne sig til tanken om at skulle være husfrue på Olsrudgården. Men med misundelige tjenestepiger, onde tunger, der hvisker bag hendes ryg, og en svigerfar, som ikke accepterer hende, er livet på gården ikke let. Selja føler sig hverken særligt taknemmelig eller lykkelig, og længslen efter Olai spøger stadig. Er han virkelig bare stukket til søs?
Skæbnetid er andet bind i SLÆGTEN PÅ EGEGÅRDEN, en storslået historisk romanserie om 1600-tallets Norge, en tid præget af forandring, hvor kontraster er store og skæbner væves sammen.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende.

I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Den stærkeste er den, der tør lukke kærligheden ind. I anden bog i Johannastad-trilogien møder vi Sigun som har slået sig ned i Johannastad, men føler sig ensom. En dag kommer en flot og stærk ridder til byen, og hun glemmer sin utryghed og åbner sit hjerte for ham.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Elverbakken er en stærk fortælling om uforudsigelig kærlighed, stærk loyalitet og søsterskab på tværs af tid og rum.
Celines tilværelse splintres, da hendes mand erklærer, han vil skilles. Med samme slag mister hun også sit arbejde på den skole, hvor han er rektor, og hun og børnene må finde et nyt hjem.
De flytter ind i et gammelt hus i landsbyen Sunnanäng ved bredden af Siljansøen – et hus, hvor mange dramatiske kvindeskæbner har udfoldet sig. På husets loft finder Celine en gammel, slidt dagbog. I den beretter enken Emilia om et helt andet liv i en helt anden tid og om det nærtliggende Käringberget, hvor man i 1600-tallet brændte kvinder, man havde dømt som hekse.
Huset på Elverbakken gemmer på mange af fortidens hemmeligheder, og Celines lille datter, den syvårige Sofia, skal vise sig at have evnen til at se det, som er skjult for andre.