Søgeresultater: 7

En stærk roman om kuldslået kærlighed og identitet. Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed, om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden.

Han står op sammen med hende og klæder sig på med hende. Hun er på badeværelset. Han kommer ind bag hende og lægger hovedet på hendes skulder. Deres øjne mødes i spejlet. Sådan ser de ud, de to. De ligner et par med en fælles ulykke. Småbørnsmoren og dramatikeren Ida Heier har mødt sit livs kærlighed. Hun har længe vidst, at noget ville ske, man kan mærke evnen til at elske, før man møder den elskede, tænker hun. Nu har hendes lidenskab ramt den ti år ældre professor Arnold Busk. Også han er gift og har et barn. I nogle år længes hun ulykkeligt efter ham, indtil han opgiver sit gamle liv for hende. Det er begyndelsen på et alt for turbulent og grænseløst kærlighedsforhold – en besættelse, som nærmer sig galskab.

"Skønne verden, hvor er du" er Sally Rooneys længe ventede næste roman - en skarp og bevægende skildring af livet og kærlighed blandt fire venner.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst. Da Ingegärd Gardell føder sin yngste søn, Jonas Gardell, sprænger hendes blindtarm i barselssengen, og hun får akut bughulebetændelse. Da lægerne opdager det, er det for sent at gøre noget ved det, og de giver hende besked om, at hun skal dø. Hun får sin nyfødte dreng i armene, og hun får at vide, at de blot har en time sammen, før det er slut. Men da Ingegärd kigger ind i den nyfødtes øjne, sker der ifølge hende et mirakel … og hun dør ikke. En betingelsesløs kærlighed opstår mellem de to. Men selv om Jonas’ barndom er fuld af morens kærlighed, så er den ikke nem. Forældrene Ingegärd og Bertil er begge opdraget i frikirken, men da nye strømninger kommer til landet i slutningen af 60’erne, melder de sig under fanerne. Men deres konservative og strenge opdragelse lader sig ikke fornægte, og det kan være svært at slippe gamle livsmønstre, og forholdet mellem de to forvitrer. Nu står Ingegärd alene tilbage med fire børn, knuste forskerdrømme …og det, som viser sig at være de tidlige tegn på alzheimers. Til minde om en betingelsesløs kærlighed er en både smuk og rørende roman. Om en mor, som elsker så højt, men ikke selv forstår, hvordan hun kan modtage kærlighed.

I Monica Isakstuens nyeste roman udforskes en ukontrolleret vrede. En vrede, der bobler op i hovedpersonen i hendes omgang med sine nærmeste. Mod børn og mand, mod dem, hun elsker højest. Er det den person, hun vil være? Og hvor kommer dette raseri fra?

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.” Hovedpersonen i Linn Strømsborgs roman Aldrig, aldrig, aldrig har aldrig ønsket at få børn. Hun har boet sammen med Philip i otte år, og de har været enige om, at de ikke skulle have børn – helt indtil nu. For måske vil Philip alligevel gerne være far? Og mens hendes to bedste venner venter barn, og hendes mor fortsat plager om børnebørn, og hverdagen flyder over af småbørnsforældre og fødsler og andet, så står hun fast i sit liv og valg om ikke at ville have børn.