Søgeresultater: 19

Anna Weber har styret familiens handelskammer i flere år efter sin mands pludselige død. Nu vender hendes ældste søn, Joakim Weber den yngre, tilbage fra Lübeck for at indtage pladsen som købmandsslægtens overhoved.

Anna må træde et skridt tilbage og får i stedet til opgave at bortgifte sine tvillingedøtre, Hanne og Hilda. Hilda bliver forlovet med en rig, ældre enkemand – en svær skæbne for en ung kvinde, selv den livlige og energiske Hilda.

Hanne er derimod ulykkeligt forelsket i sin mors hengivne beundrer, som også får Annas krop til at gløde igen. Anna må træffe et svært valg mellem sine egne følelser, moderlige pligter og slægtens interesser. Men da den hårdeste skæbne rammer Anna, går det omsider op for hende, hvad hun skal gøre …

KØBMANDSSLÆGTEN er anden bog i Købmandsserien, der følger familien Weber op igennem 1700- og 1800-tallet. Serien er fuld af kærlighed, familiebånd og naturbeskrivelser fra det smukke og barske Finland.

Det er 1925, og den irske uafhængighedskrig er for længst slut. Men meget synes tabt, og Kitty, Celia og Bridie er adskilt af både fysisk afstand og følelser. I det vestlige Irland er Castle Deverill, som har været i familien Deverills eje i generationer, brændt ned til grunden. Den unge Celia er dog fast besluttet på at genopbygge sin families slot i alt dets pragt. Hun har giftet sig godt og har pengene til det. Men i horisonten samler der sig mørke skyer, og verdensøkonomien kastes snart ud i et voldsomt uvejr. Alt, hvad der før virkede så sikkert, synes pludselig så flygtigt. Santa Montefiores generationsfortælling om kvinderne fra Castle Deverill fortsætter i dette andet bind af Slotskrøniken. Bogserien er perfekt for fans af Downton Abbey. Det siger læsere og anmeldere om Santa Montefiores bøger: "En vidunderlig romantisk fortælling om familiehemmeligheder og kærlighed." - Fem stjerner, ugebladet SØNDAG om Fyrtårnets hemmeligheder. "Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig." - Skaberen af Downton Abbey, Julian Fellowes, om den første bog i Slotskrøniken, Sange om krig og kærlighed. "Virkelig, virkelig god og meget rørende. I skrivestil minder forfatteren mig om Lucinda Riley." Læser på Goodreads om Mød mig under ombutræet.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”
– The New York Journal of Books

Lucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.

Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …

"Mindernes hus" er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. "Se os danse" er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, "De andres land", som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

New Zealand, 1893. Fyrre år efter at hendes mormor, den smukke Gwyneira McKenzie, rejste fra Wales til den anden ende af jorden for at gifte sig med en velhavende fårebaron, er barnebarnet Elaine O’Keefe familiens lysende håb. Hun har ikke kun arvet sin bedstemors røde hår, men også hendes store hjerte og kærlighed til New Zealand.
Da den flotte, unge irer William Martyn dukker op, giver hun hurtigt efter for hans charme, uden at spekulere over, hvorvidt hans hensigter er oprigtige. Og hun får sit hjerte knust, da Kura Warden, hendes kusine af maoriafstamning, kommer på visit og tiltrækker Williams opmærksomhed.
Med New Zealands mægtige natur som baggrundstæppe må de to unge kvinder kæmpe for at finde fodfæste. Men selv ved verdens ende er der kærlighed, eventyr og varigt venskab at vinde – hvis ellers de tør stole på sig selv og hinanden. MAORIERNES SANG – del 2 er fjerde bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga

Dramatisk og eksotisk roman På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer. I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman. Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.