Søgeresultater: 2

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Han står op sammen med hende og klæder sig på med hende. Hun er på badeværelset. Han kommer ind bag hende og lægger hovedet på hendes skulder. Deres øjne mødes i spejlet. Sådan ser de ud, de to. De ligner et par med en fælles ulykke. Småbørnsmoren og dramatikeren Ida Heier har mødt sit livs kærlighed. Hun har længe vidst, at noget ville ske, man kan mærke evnen til at elske, før man møder den elskede, tænker hun. Nu har hendes lidenskab ramt den ti år ældre professor Arnold Busk. Også han er gift og har et barn. I nogle år længes hun ulykkeligt efter ham, indtil han opgiver sit gamle liv for hende. Det er begyndelsen på et alt for turbulent og grænseløst kærlighedsforhold – en besættelse, som nærmer sig galskab.