Søgeresultater: 35

En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.

Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden.   

Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo. 

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Hovedpersonen i romanen ‘Vanen utro’ er Klara Carlsen. En dag finder hun ud af, at hendes mand har en affære. Måske med en ung kunststuderende, måske med hendes bedste veninde, måske med en helt tredje. Hun ved det ikke, han vil ikke svare, hun er forvirret, måske ved at blive små skør. Men der skal to til tango. Derfor er hun fast besluttet på også at ville finde sig en elsker. Så der kan komme balance i regnskabet. Det lykkes hende at finde en egnet kandidat via den lokale tango-klub. I den nye mand finder Klara noget, hun har savnet. Noget nyt, noget anderledes. Noget andet end det vante. Efter kun at have kommunikeret online i tre uger, skal de endelig mødes til en hed romantisk weekend i Norge. Men kan dette møde leve op til forventningerne? Kan fascinationen bevares? Eller vil tårnuret slå midnat - fortryllelsen brydes og alt vende tilbage til det vante. Det håber hun ikke. ‘Vanen utro’ er en roman om at søge det nye, bryde vanens mønstre og holde fast i håbet om forandring.

Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.
1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

"Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre." - Citat fra bogen I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland. Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri. Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

”Hjerteløberen” er verdens mærkeligste krimi. Der er intet mord, ingen offer, ingen gerningsmand, ingen sag. Tværtimod. En kvinde er blevet genoplivet efter at have fået hjertestop under en løbetur i Hareskoven. Men af hvem? Hvem er ’den gode gerningsmand’? Hjerteløberen? Og hvem er kvinden? Og hvorfor er også hun væk? Er hun bare løbet videre, i skoven, i livet? Der er tilsyneladende ikke foregået noget kriminelt, men derimod en heroisk gerning. Kvinden er ikke blevet myrdet, men derimod genoplivet. Trods dette kan kriminalkommissær Thomas Lauritzen ikke slippe sagen. Ikke-sagen. Der er noget fishy over det hele. Det viser sig, han har ret. Ikke-sagen udvikler sg langsomt til en megasag med tråde til landets politiske top. Men da han endelig kommer til bunds i mysteriet om den genoplivede kvinde i Hareskoven, lægges sagen død. En ordre fra øverste sted. Og sagen bliver atter til en ikke-sag og kan ikke - trods ihærdige forsøg fra Thomas Lauritzens side - genoplives. Modsat kvinden på skovstien…

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Julen er en harmonisk tid med julefred i familiens skød, en tid fuld af kærlighed, overflod og gaver. Det er der i al fald mange, der mener. Eller håber igen og igen hver gang julen nærmer sig.
De ti historier i Julefortællinger fortæller om en anden og til tider mindre idyllisk virkelighed. En række af vores bedste forfattere fortæller om en jul, der er hyggelig, livsforandrende, ensom, overrumplende, givende, chokerende og dybt rørende.
I nogle af historierne genkender man sine egne julestemninger, i andres udvides vores jule-horisont og andre igen får os til at tænke med taknemmelighed på vore egen jul med alle dens herligheder og mangler.
Bogen er den perfekte adventsgave, mandelgave eller julegave – for eksempel til én selv.

Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag.

"Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl. 

Sara bor i en lejlighed i Ørestaden sammen med Daniel. Hun er rodet, spontan og lidt dramatisk. Okay - ret dramatisk. Han er rolig, klog og sjov på sådan en lidt tør måde, som hun elsker og hader på samme tid. Og så er han hendes bedste ven. Den 11. marts 2020 kollapser deres verden og hverdag, da statsministeren toner frem på fjernsynsskærmen og lukker landet ned. Foråret bliver fyldt med angst og rastløshed og bekymrede overvejelser om fremtiden. Og skænderier. Men også af trøst, skøre rutiner og (lange) kram. Omgivet af puslespil og surdej bliver stemningen i lejligheden mere og mere elektrisk, og Sara lægger pludseligt mærke til irriterende detaljer som Daniels nøddebrune øjne, og hvor dejligt han dufter. Men det ville være for sindssygt at sætte deres venskab over styr. Det ville hun aldrig gøre … medmindre det bare er en undtagelse midt i en undtagelsestilstand. Så er det vel okay - ikke? Kærlighed og surdej er en romantisk komedie om venskab og vilde følelser. Om at vælge og vakle. Og om at turde slippe kontrollen og køre ud i livet uden ruteplan. Klara Witt er et føle-menneske, et ord-menneske og en skamløs romantiker. Og så er hun uddannet skuespillet og bachelor i retorik. Hun stiftede bekendtskab med romancegenren som lydbogsindlæser i 2019 og har siden da indlæst stakkevis af romance-romaner – nu også Kærlighed og surdej. Ligegyldigt om hun skriver, producerer, laver radio, indlæser lydbøger eller står foran et kamera eller et publikum, er det vigtigste for hende at fortælle historier, som kan ramme, rykke og røre de mennesker, hun deler dem med.