Søgeresultater: 43

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Det siges om retsantropolog Josefine Jespersen, at hun kan få knogler til at tale og finde frem til sandheden bag grusomme drab. Men hun får sin sag for, da et af kranierne i en oldtidsgrav i den svenske by Motala skiller sig ud. Ved en skanning opdager hun, at der er tale om et nutidigt kranie med en knogleflis fra et andet menneske indeni.

Sporene leder til Danmark, og drabsefterforsker Alexander Damgaard kommer på sagen. Han opdager, at fundet i Motala har relation til en gammel uopklaret sag, som han må finde frem i det gamle arkiv på Politigården.

Josefine og Alexander danner igen makkerpar, og Josefine fornemmer, at gerningsmanden skal findes i hendes faglige miljø. Noget tyder dog på, at hun via sin efterforskning bringer sit liv i fare.

Maskemanden er anden bog i serien om retsantropologen Josefine Jespersen og Alexander Damgaard.
Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, der blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. Siden har hun udgivet flere værker, bl.a. tre bøger i den anmelderroste Selma-serie og den digitale serie Black notice, der er blevet oversat til flere sprog. I serien om knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen er udgivet Djævelens værk og Maskemanden.

Radiojournalist og fodboldfan Mark Lilsø er døden nær – eller er han? Og er der tale om et selvmordsforsøg, eller har nogen stræbt ham til livs? Uanset hvad er det noget af et regnestykke at finde frem til, hvordan det er gået så galt i den tilsyneladende velfungerende gennemsnitsdanskers liv.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Bud på en ny Panduro. Fogtdal er godt på vej til at nå forbilledets niveau. ... ‘En danskers død‘ er en såre interessant sammenbrudsroman. Det er Peter Fogtdals fjerde epos og typisk for ham skrevet i en pudseløjerlig crazystil med burleske ind- og udfald sat op på et vildtskydende juletræ af et plot."

– Politiken

"‘En danskers død‘ er en samtidsroman, en af tidens mest begavede, loyal over for roligans som over for intellektuelle hooligans. Med en klar miljøtegning om os danskere fra 80‘erne. Gennem alle sider og tider. Og elementært underholdende. Peter Fogtdal er en stor forfatter, der også er morsom."

– Fyns Amtsavis

En lille ø i Kattegat. Kun tre ugentlige afgange til fastlandet, et pensionat og en fyrmesterenke, der sørgede for mad. For de nyforelskede, Karin og Kjeld, var denne øde ø ideel til en romantisk sommers fordybelse i hinanden.
Tyve år efter vender ægteparret Karin og Kjeld tilbage til øen. Han vil arbejde på den roman, han hele sit liv har drømt om at skrive, og hun vil støtte hans drøm.
Dengang fik opholdet en mærkelig drejning på grund af fyrmesterenkens datter, krøblingen Martine, som fulgte de nyforelskede meget tæt, næsten for tæt. Martine lever stadig på øen, nu alene, og Karin opdager langsomt, at hendes opfattelse af, hvad der skete på øen for tyve år siden, er voldsomt forkert.
HIMMELFOTOGRAFEN er en roman om indsigter fra fortiden, der kan ommøblere hele tilværelsen.

Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

"- Trussefjerner?
Gregers slog smut med Paul Newman-øjnene og grinte smørret, mens han pegede på ingredienserne, som stod linet op på spisebordet: sødmælk, Kahlua, vodka, isklumper. I det hele taget var der ingredienser af enhver art, hvad spiritus angår, var der gilde, eller var der ikke gilde! Vi havde danset, Gregers og jeg, ikke længe, for megen rytme i kroppen havde han ikke …"

En hjemmegående husmor i 1970‘ernes Nordsjælland fortæller om hverdag og fest i de nybyggede parcelhuskvarterer, hvor naboerne lærer hinanden at kende på flere forskellige måder – ikke mindst til fest lørdag aften med rigeligt med alkohol og uforpligtende sex ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

1990'ernes København. Byens lys lokker med glemsel, fart og flygtige møder på cafeer og barer.

David Nord er sidst i 20’erne og studerer til arkitekt, men hans hjerte banker stærkere for faldet ud i nattens København og for den roman, Finis Terrae, han er ved at skrive. For David og hans voksne legekammerater, den selvsikre Alex, den filosofiske Thomas og deres kreds, er det cafeerne og de barske bypiger, der for alvor får tilværelsen til at brænde. I en kronisk saftspændt tilstand af beruselse og liderlighed forelsker David sig i den smukke Signe med de kinesiske øjne. Samtidig søger hans navnløse romanhelt lykken i et fjernt, sydligt land.

"Til verdens ende" er en roman om den generation, der i 1980’erne blev sluppet løs med velfærd og ‘68-tolerance i ryggen. De flirtede med punken, men endte i et vakuum mellem oprør og tilpasning. En tøven før livet, hvor omdrejningspunktet er de stærke venskaber og litteraturens og rockmusikkens desperate outsidere. Om jagten på kærlighed og mening i 90’ernes kuldslåede virkelighed.

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Robert er en ung mand, for hvem livets salt er diskoteker, reklamer og MTV. Robert har ingen holdninger, han er aldrig for eller imod, han skøjter hen over tilværelsen på en måde, han tror er den mest bekvemme. Men han indhentes af virkeligheden i forholdet til den udadvendte og bevidste Sofie.

"Transit" vandt 3. præmie i Centrums romankonkurrence. Dommerkomiteen mente bl.a:

… barsk underholdende og sprogligt meget original roman om generationen, der snublede i velstandens ligegyldighed og er endt i et ingenmandsland, hvor øjeblikkets lyst er alt, og selv drømmene er borte.

"Transit" er et levende, både dystert og fascinerende signalement af en ungdomskultur og et ungt menneske på flugt fra sig selv, en malende velskrevet roman, hvis form og indhold træder i fælles karakter.

Forfatter og musiker Søren Damm (f. 1973) debuterede i 1994 med romanen "Transit", som vandt 3. præmie i forlaget Centrums romankonkurrence.