Søgeresultater: 2

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.

Regine er en fortælling om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard.

Midt i 1800-tallets København er den unge Regine udset til en borgerlig tilværelse som hustru og moder. Men da hun møder Søren Kierkegaard og bliver hans forlovede, tager hendes liv en ny drejning. Historien handler om, hvordan Regine gennem Kierkegaards usædvanlige personlighed oplever en anden eksistensform og opdager det åndeligt betydningsfulde. Regine lærer, hvordan et menneske midt i den bedøvende og almene hverdag i suveræn forstand kan blive sig selv. Forlovelsen mellem Regine og Søren får et absurd og pinefuldt forløb, men efter 13 dramatiske måneder står Regine tilbage med en helt uventet form for lykke. Både i forholdet til sig selv og i forholdet til Gud.

"... dybsindig og dramatisk iscenesættelse af forfatterens egen passionerede læsning af Kierkegaard."
– Peter Tudvad, Information

"Det er en sjælden glæde at læse denne bog ... den lader os opleve en hovedperson, som man uvægerligt kommer til at holde af, og den fører ind i teologiske og filosofiske diskussioner, som ikke har mistet deres aktualitet. Det er godt gjort. Det er mere end det. Det er fremragende."
– Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad

"... en fortættet roman om umulig kærlighed. Tidsbilledet er præcist og psykologien dybere end overfladiske rids."
– Flemming Chr. Nielsen, Weekendavisen

"Regine kan anbefales varmt som tidsbillede og kvindeportræt." (*****)
– Else Cornelius, Berlingske Tidende

"Stor og smuk roman om Søren Kierkegaard og hans tragiske forelskelse i Regine." (*****)
– Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende