En gammel fredsommelig pensionist pådrager sig pludselig en fængselsdom. I cellen muntrer han sig med at skrive. Først om sine tidlige børneår i 30’erne, hvor han voksede op i et kolonihavehus på det flade Amager. Han fattede ikke dengang, at depressionen og fattigdommen havde indhentet Danmark og familien, men hans lune og overbærende beskrivelse siger indirekte en del om livet i bunden af samfundet. De ni års undertrykkende skolegang er en sørgmunter affære, men de fører trods alt til gymnasiet, så han burde være en mønsterbryder, men er det ikke. Livet på bunden har mærket ham. Kærligheden går det også skævt med, men han forliger sig tålmodigt med det. Først sent og efter en lang pause, hvor hans tilværelse har været sat på standby, modnes han. Han modnes også politisk og begår den voldsomme handling, der sender ham i fængsel.
