Søgeresultater: 8

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Oven på sin mors død og et forlist pseudoparforhold tager en ung kvinde i eksil i familiens sommerhus på ubestemt tid. Det er uden for sæson, naturen er semifjendtlig, og fortiden trænger sig på. Mens bogens fortæller langsomt overgiver sig til omgivelserne, udrulles historierne om alt det, hun har med sig. Sammentræf og svære beslutninger får pludselige afgørende konsekvenser for resten af hendes liv. En fortælling om klistret kærlighed, et livslangt venskab, om blød lykke og det ufattelige i, at alle løber tør for tid. Med hensyn til at blive ny er en roman om de øjeblikke, der gør et liv. En formskarp, tragikomisk og eksistentiel roman fra en ny stor litterær stemme, den prisvindende dramatiker Kirstine K. Høgsbro. Kirstine K. Høgsbro (f.1979) debuterede som dramatiker i 2013 med kærlighedssatiren Hvor er du egentlig grim når du er liderlig. Året efter kom monologen Lugter det lidt af lykke, som hun modtog en Talent Reumert for. Siden har hun bl.a. skrevet Barselsstuen 2.0 (2016) til det Kongelige Teater samt den samfundskritiske og tragikomiske Efter tiden (2019), der spillede på Teater Grob, og som hun også selv iscenesatte. Med hensyn til at blive ny er hendes skønlitterære debut.

En roman om hvordan man lærer at leve, når begge ens forældre har valgt livet fra, og man pludselig står alene. Henriette Houths smukke lyse prosa tager livtag med et tabuiseret og følsomt emne.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

Helen står midt i livet og har mistet alt – også kontrollen over sin krop. Hendes liv er en rygende ruin, og alligevel insisterer hun på at fejre sig selv med et brag af en fest. Planen er at blive festens strålende midtpunkt, for hun vil signalere at alt er i skønneste orden, og på vej frem mod festen lyver og fortier hun efter bedste evne. Helen lyver er en samtidsroman om forstillelse, kontroltab og kærlighedens væsen.

Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer. Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter. En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?