Søgeresultater: 32

Den flotte skibsredersøn Tørk Norstad har store planer for sin fars rederi. Men faderen er ikke interesseret i at styrke sin søns position i sit selskab, så Tørk må alliere sig med det svenske rederi Liljenquist, ejet af den blændende smukke Nora Liljenquist, der straks har garnet ude efter ham. Hjemme går den søde Bitten og venter på at Tørk skal få øjnene op for hende, men hvordan skal hun kunne konkurrere med skønheden og hendes mange millioner?

Ib Henrik Cavling (1918-1978). Dansk forfatter og barnebarn af Danmarks mest berømte journalist, Henrik Cavling. Udgav i 1952 sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der blev begyndelsen på en lang og farverig karriere som Danmarks svar på Ian Flemming. Hans bøger faldt ikke i litteraturkritikernes smag, men hans historiers benhårde mænd, skønne kvinder og understrømme af farlig erotik gjorde ham hurtigt populær blandt danske læsere. Med et bagkatalog på over 60 romaner og noveller, hvoraf flere af dem er filmatiseret, er han en af Danmarks mest folkekære forfattere.

"Studeprangeren" fortæller om de landevejsrejsende arbejdere, der driver køer og heste langs den jyske hærvej fra marked til marked. Blandt dem møder vi drengen Niels, der drømmer om at blive en stor handelsmand. Han er også fast besluttet på at opklare mysteriet om sin myrdede far og sin forsvundne søster, og den opklaring fører ham ad mange, besynderlige veje, før han når sit mål. Morten Korch har med denne roman kastet sig over en sjældent beskrevet arbejdergruppe. Hans skildring af livet på landevejen og i særdeleshed af den unge Niels og dennes drøm om at blive til noget mere end blot en arbejder er et stærkt indblik i en forsvunden tid. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

Da George Manning mister sin kone efter flere års ødelæggende sygdom, flygter han ind i en isoleret tilværelse på en vestjysk ferieø. Her bruger han næsten al sin tid på dulme sin sorg og fortrænge fortidens ærgrelser og svigt - især sine egne. En dag møder George sin ungdomsflirt, Viveca, som hurtigt forsøger at lægge beslag på ham. George er tiltrukket af hende, men der er alligevel noget ved hende, der får ham til at tage sig i agt. Er han for gammel til at risikere at få hjertet knust igen? Eller er Viveca bare ikke den rette for ham?

"Af hjertens grund" udkom første gang i 1992.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Der sker ikke så lidt i den unge teenagedreng, Sigøjners liv, der ikke alene er fyldt med øl og hash, men kun bliver endnu mere kompliceret og forvirrende, da han møder den jævnaldrende Cecilie. Før han ved af det, må Sigøjner dog flygte fra en gruppe rockere, der er efter ham. Flugten går til Sverige, hvor han pludselig befinder sig i selskab med en nazist og dennes kone og datter... der begge har et godt øje til Sigøjner.

Dette er første bind i serien "Uskyld" om nørrebrodrengen Sigøjner.

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Den forhenværende storentreprenør Oscar Meinert er færdig med at bygge huse til andre. Nu er han på udkig efter sit eget drømmehus, men kravene er store, og drømme og virkelighed er svære for Meinert at forene – i huset såvel som i livet.

"Drømmehuset" fortæller om den excentriske Oscar Meinert og de menneskeliv, han fletter sig ind i, og dem, der bliver ladt alene tilbage.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Valborgs fingre stoppede midt i "Ja, vi elsker dette landet". Et øjeblik sad hun helt stille ved klaveret. Hun kunne ikke længere høre Glansen synge. Nymfeparakitten gav ellers altid sit besyv med, når nationalmelodien tonede i stuerne. Nu sad den på bunden af sit bur med pjuskede fjer.

Valborg har to lejere. Janus på 25 er bøsse og bibliotekarstuderende. Vivi er 27 og arbejdsløs.
Midt i den varme, københavnske sommer kæmper de tre hovedpersoner hver især for friheden og kærligheden. Inden vinterens komme har mange ting forandret sig.


" – en sprudlende fortælling om retten til at leve og elske og dø på tværs af konventionerne. Carsten Nagel er rap i replikken, og der er både frihedstørst og kærlighedslængsel i hans viltre pen." – Aktuelt Carsten Nagel (f. 1955) er forfatter og psykolog. Han debuterede i 1976 med den delvist selvbiografiske debatbog "Som man(d) behager" om det at være homoseksuel i en heteroseksuel verden. I sit forfatterskab har han i høj grad kredset om temaer som identitet og personlig frihed, samt det at turde være sig selv og stå ved den man er.

I et sanseligt samspil med naturbeskrivelser af Limfjordens vitalitet og energi fortælles historien om kærlighedsforholdet mellem godsejersken Frøken Saltbæk og en ung storbydigter. Et forhold, hvis indre og ydre drama tydeliggør konflikterne mellem by og land, mand og kvinde og mellem tradition og frigørelse. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.