Søgeresultater: 42

Sofie vokser op med kærlige, men kaotiske forældre, og med tiden vokser følelsen af hjemløshed. Det bliver ikke lettere for Sofie at finde et fast holdepunkt, efter familiens historie bliver forsidestof.

Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Soldatens familie er en dokumentarisk fortælling om min mors og mit forfærdelige liv med min far, der led af PTSD efter 3½ års ophold i en japansk koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Min far var frygtelig præget og forpint af minder og oplevelser fra krigen. Han havde det på samme måde, som flygtningene har det nu til dags. Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også. Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser. Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt!

København, juni 1885: Den franske maler Paul Gauguin forlader sin danske kone, Mette, og deres børn for at forfølge sin kunstnerdrøm.
 
Alene i København drømmer Mette sig tilbage til de første års stormende lykke i Paris. De synes fjernt fra den virkelighed, hun nu befinder sig i, og den mand, hun modtager breve fra. En selvforsørgende alenemor er et særsyn, men Mette trodser stædigt det bedre borgerskabs normer.
 
København syder af nye, provokerende tanker og ideer om kvindefrigørelse og borgerrettigheder. Tidens store kunstnere, politikere og intellektuelle lægger ofte vejen forbi parrets enestående samling af avantgardistisk malerkunst.
 
Årene går. Pauls breve afspejler et menneske i konflikt med sig selv, sin omverden og sin kunstneriske vision. Rygterne om hans udskejelser chokerer ikke længere hans hårdt prøvede kone. Hvor langt kan hun strække sig for hans kald?
 
I 1897 må Mette per brev overbringe sin mand den værst tænkelige nyhed. Hvad er det, der gør, at parret trods års adskillelse, utallige skuffelser og endeløse skænderier alligevel forbliver hinandens sjælevenner?
 
DIN HENGIVNE er et glødende portræt af en moderne kvinde og hendes svære livsvalg: at elske en kompromisløs kunstner.

To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.

I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.

San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.

Pressen skriver:

»En rig kærlighedsroman fuld af træfsikre miljøbeskrivelser … En anden gren viser Jesper Wung-Sung som en stor fortæller.«
– Weekendavisen

»Det universelt menneskelige og det individuelt særlige sættes på prøver, som Jesper Wung-Sung både har sans for og intellektuel kapacitet til at udfolde.«
***** – Politiken

»En nænsom skildring af kærlighed og et menneskeklogt studie i fremmedhed.«
– Information

»Sprogligt veloplagt og stemningsfyldt«
***** – Børsen

»En absolut fantastisk roman … om fordomme, fremmedfrygt, etnocentrisme og stereotype forestillinger om dem, der ikke ligner én selv. Men det er først og fremmest en historie om en stor og kompromisløs kærlighed.«
***** – Berlingske

»Wung Sung balancerer fornemt mellem det intimt personlige og en meget fin samtidsskildring af livet i København i begyndelsen af det 20. århundrede.«
**** – Jyllands-Posten

»Stor og indfølt litteratur.«
***** – Ekstra Bladet

»Wung-Sung skriver præcist, kærligt og dramatisk, så man sidder med tilbageholdt Kleenex og bare holder vejret.«
****** – Femina

»En meget vedkommende roman om at elske betingelsesløst, men også om den groteske og barske tilværelse som "fremmed" uden mulighed for nogensinde at blive noget andet i samfundets øjne – hvilket ikke gør romanen mindre aktuel.«
****** – Nordjyske Stiftstidende 

»Jesper Wung Sung har ikke alene vist en spændende flig af en slægtshistorie, men også formået at give klicheen, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, et mere nuanceret og sagligt indhold.«
***** – Midtjyllands Avis

»Det er en stor og smuk fortælling.«
**** – Elle

»En fantastisk kærlighedshistorie, der bestemt ikke bliver mindre interessant af at have fundet sted i virkeligheden.«
– Helsingør Dagblad

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på "hinenkelte" og "efterfølgelsen" revolutionerede filosofien og rystedeteologien.

Signe Gondrup lever et ret almindeligt middelklasseliv, men da tyskerne kommer, forelsker hun sig glødende i officeren Felix Markworth. Signe lader sig skille fra sin mand og følger Felix til Böhmen i 1945 og derfra til Bayern, på flugt fra russerne. Da Felix bliver arresteret af amerikanerne, må Signe overleve på egen hånd.

Romanen om denne utrolige kvindeskæbne er Lars Johannsons debutroman. Den er baseret på en sand historie fra hans egen familie.

I sin ny roman om Søren Kierkegaard ØJEBLIKKETS EVIGHED giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk : Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospitalet i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.

ØJEBLIKKETS EVIGHED rejser med Kierkegaard en række eksistentielle spørgsmål og en række spørgsmål omkring Kierkegaards egen måde at være i verden på – og tænke på. Centralt står Kierkegaards forhold til kærligheden – både den erotiske og den religiøst forståede – og til døden og hans flertydighed.

ØJEBLIKKETS EVIGHED åbner med sin fortættede skildring af Kierkegaards livs-og tanke-drama en ny dør til videre fordybelse i Kierkegaards svimlende univers. Dalagers roman-biografi fejrer Kierkegaard ved at tage ham og hans tankeverden på ordet – også når det gælder hans egne selvbedrag.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.