Søgeresultater: 3

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på "hinenkelte" og "efterfølgelsen" revolutionerede filosofien og rystedeteologien.

I sin ny roman om Søren Kierkegaard ØJEBLIKKETS EVIGHED giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk : Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospitalet i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.

ØJEBLIKKETS EVIGHED rejser med Kierkegaard en række eksistentielle spørgsmål og en række spørgsmål omkring Kierkegaards egen måde at være i verden på – og tænke på. Centralt står Kierkegaards forhold til kærligheden – både den erotiske og den religiøst forståede – og til døden og hans flertydighed.

ØJEBLIKKETS EVIGHED åbner med sin fortættede skildring af Kierkegaards livs-og tanke-drama en ny dør til videre fordybelse i Kierkegaards svimlende univers. Dalagers roman-biografi fejrer Kierkegaard ved at tage ham og hans tankeverden på ordet – også når det gælder hans egne selvbedrag.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.