Søgeresultater: 73

"Hugo Hørlych Karlsen gendigter i en sprogbrug, der kommer som en guddommelig nådegave udefra og bryder frem som af sig selv. Det er poesi, det er realisme; det er medrivende og fascinerende læsning." Anna Poulsen, BUM. To historiske romaner om 1600-tallet. Vi er i Ann Katrinns indre verden. Forholdet til spillemanden Mathis er den røde tråd. Hun ser sit liv i lyset af hans, og hans i lyset af sit eget. Erik, Hollænderen, elsker Ann Katrinn og sejler med på de store togter over oceanerne. En spinkel sønderhoningmelodi, Hollænderen, åbner ham mod et møde med en kvinde, han ikke vidste, han elsker.

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.



Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang.



Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor. Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

1940: Da Elisa, datter af en glødende nazist, melder sig til tysk Røde Kors, føler hun sig både stolt og forventningsfuld. På trods af krigens rædsler er realiteterne ikke gået op for den unge Elisa, og hun ser sin udstationering i Frankrig som et romantisk eventyr. Elisa hvirvles dybere og dybere ind i Det Tredje Riges ariske højborg, men da hun redder en nedstyrtet pilot fra de allieredes styrker, ændrer hendes liv sig for altid. Hun begynder at tvivle på den nazistiske ideologi, og langsomt vokser en ulmende modstand mod Hitler og hans handlinger frem. Midt i krigens kaos udvikler kærligheden mellem Elisa og piloten sig, og snart er hun viklet ind i en spirende modstandsbevægelse. Men hvad sker der, når grænsen mellem venskab og fjendskab sløres? Hvordan kommer man ud af ingenmandsland, når man ikke hører til nogen steder? Og kan man overhovedet stole på nogen, når Europa står i flammer, og døden altid lurer i kulissen?

Det er ikke hver dag, en af landets profilerede advokater springer ud og debuterer som romanforfatter. Det er ikke desto mindre, hvad Georg Lett gør med kærlighedsromanen En uendelig affære. Roland er pensioneret juraprofessor med speciale i menneskerettigheder. Han lever et afslappet liv sammen med kæresten Vibeke, da han en dag modtager en opfordring om at komme til begravelse. Hans ungdomskærlighed, som han ingen forbindelse har haft med i over 50 år, er død. Og mailen er fra hendes søn.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Året er 1848, den gamle konge er lige død, og den nye står over for et valg, der risikerer at kaste Danmark ud i en ødelæggende borgerkrig.
I et København, der er ramt af landesorg og splittelse, forsøger den unge jurastuderende Frederik Lassen at navigere i et politisk klima på vej ud over afgrundens rand. Men hvad han ikke ved, er, at han også selv er truet. Og snart bliver han tvunget til at overveje, hvor meget han er villig til at ofre for sine idealer.
Et rige delt er en historisk spændingsroman om intrigerne, spændingerne og kampene i tiden op til, at Danmark i 1849 fik sin grundlov. Det er andet bind i trilogien om en familie og en nation i splid med sig selv og hinanden over liberalisme og konservatisme, folkelighed og egeninteresse, samvittighed og viljen til at tage andres liv.

Selvstændig fortsættelse af Bag portieren om musikeren og cirkusartisten Irma Altenburgs liv. Begge bøger er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Et trut for livet er en familiehistorie baseret på Irma Altenburgs erindringer. Fortællingen tager sin begyndelse i 1917, midt i 1. verdenskrig. Sult og nød er hverdag for mange. Irma er cirkusartist og har få år tidligere giftet sig med Carl Altenburg, som er cirkusmusiker. Børnefødslerne står i kø, og Irma må opgive livet som artist. I stedet spiller hun sammen med sin mand i forskellige cirkusorkestre. Børnedødeligheden er høj, og Irma vakler i sin katolske tro. Hvad er formålet med at bede til Jomfru Maria? Der er ikke megen empati at hente hos den skrappe svigermor, og Irmas egen mor har travlt i den cirkus, som Irmas brødre starter i 1918. Bolignøden i København er katastrofal, og familien Altenburg ser sig nødsaget til at sætte beboelsesvognen i lejren, der ligger klos op ad lossepladsen i Valby. Her bor de sammen med mange af ‘de rejsende’. Er det menneskeligt muligt at bevare et positivt livssyn, når man rammes af stor og gentagen modgang? Og kan kærligheden holde? Et trut for livet er en selvstændig fortsættelse af romanen Bag portieren.