Søgeresultater: 16

Den tidligere journalist, Lærke, er fraskilt med tvillinger i en 10/4-ordning, og hun arbejder i et bageri på deltid, mens hun redigerer tekster for et ugeblad om aftenen. Ved et tilfælde finder hun ud af, at eksmanden har fået en kæreste, som børnene allerede har mødt flere gange. Det får en masse grimme følelser til at vælde op i hende, for hun ønsker jo også at finde kærligheden igen, men hvordan skal hun få tid til det, når hun bruger alle sine vågne timer på at arbejde eller være sammen med børnene? Samtidig bliver hun bekendt med en række voldsomme indbrud og afpresningssager, som rammer hendes omgangskreds, og pludselig bliver hun også selv truet og får besked på, at hun skal blande sig udenom. Spørgsmålet er bare, hvad det er, hun skal lade være med at blande sig i? Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student. Senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, for hun vidste, at hun ville lave noget med ord.
Det blev dog først klart, hvad det skulle være, da hun begyndte at skrive fiktion i 2008, og det har hun levet af lige siden. I 2010 fik hun udgivet sin første bog. To år senere kom bog nummer to, og hun havde udgivet tyve bøger for børn og unge, inden hun også kastede sig over skønlitteratur for voksne.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk fortælling om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

Mellemværende er en kortroman om længsel, forelskelse, tab, samhørighed, glæde, usikkerhed, kærlighed, brud, tvivl, ensomhed og sorg. Om at være i verden og leve det liv, vi har fået.

Max er halvvejs gennem 1.g og har altid været mere optaget af stjerner og galakser, end fester og venner. Hans mor er bekymret og lover ham et kørekort, hvis han tilmelder sig en gruppe for ensomme unge.

Jeanett er 13 år og bor på Amager med sin mor, stedfar og lillebror. Familien er Jehovas Vidner og er underlagt stedfarens strenge regler. Både hjemme og i skolen bliver Jeanett fuldstændig ignoreret. Kun hos underboen Layla har hun et lille frirum. Men da Layla rejser væk i nogle måneder, er Jeanett helt alene. Da hendes klasse får en ny dansklærer, den sjove og empatiske HH, er der endelig en, der ser hende og lytter til hende. Pludselig en dag er Jeanett forsvundet.

Politimanden David bliver sat på sagen, da Jeanett endelig meldes savnet efter at have været væk i flere måneder. Han kontakter sin tidligere kollega, Linda, der nu er efterforsker på Politigården i København. Sagen viser sig at have tråde ind i Lindas eget liv. Og da Layla kommer tilbage og opdager, at Jeanett er væk, kaster hun sig også ind i eftersøgningen. I deres desperate søgen efter Jeanett bliver de tre konfronteret med de mørkeste sider af mennesket.

"Pigen ingen savnede" er en psykologisk thriller om grooming, overgreb, magt og manipulation af forfatteren Lisa Holmfjord. Det er hendes tredje thriller siden debuten i 2020, "Døden er kun et øjeblik".

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

”Med ét blev det klart, at det var meget mere end blot almindelige følelser. Det var, som om Jorden stoppede med at rotere om sin akse og som om, at universet for første gang viste sin sande form; en legetøjskasse, støvet og glemt, i et hus fyldt med voksne.” Novellesamlingen indeholder syv tankevækkende fortællinger om mennesker, som alle oplever symptomer på en skjult, eskalerende og samfundsskabt folkesygdom. Jagten på det ideelle, det perfekte og det korrekte får dem til at forråde deres eget selvbillede, hvilket spreder sjælelig ensomhed blandt dem selv og deres nærmeste.

Rejsefører til ensomheden er en moderne dannelsesroman viklet ind i metabemærkninger. Stine mister sin mand midt i livet og får dermed ensomhed og datinglivet at føle.

Betty er flygtet til Madrid fra sine problemer og et stærkt destruktivt forhold. Efter den første uge tegner det, der skulle have været en ny begyndelse, til ustandseligt at minde hende om fortiden.

Hun bor på et pensionat med en sur værtinde. Pengene er små, og alle vegne slæber hun sin guitar med, så hun kan tjene lidt penge på at spille og synge. Men hun bliver hurtigt forbitret over publikums manglende interesse, og hver dag ender hun i parken, hvor hun føler sig mere forbundet med planterne og dyrene end med menneskene. Når det bliver aften, og museerne har gratis adgang, går hun enten på Prado eller Reina Sofía. På Prado sidder hun i timevis foran Den vanvittige Johanne og synes, at hun kan genkende sig selv. På Reina Sofía ser hun på postkort af borgerkrigens kvinder. De ser så tapre ud, som de står der med høtyve og leer, klar til at kæmpe for frihed og retfærdighed, klar til at kæmpe for hinanden, og mod de mænd, der vil slå dem ihjel. De indgyder hende håb og får hende til at længes efter at være del af et fællesskab. Hun vil gerne sidde omkring et bål med de kvinder og koge et æg i en gryde over den åbne ild. Hun begiver sig derfor videre ud i byen i håb om, at den vil indfri hendes forhåbninger. En dag kommer en gruppe kvinder udklædt som fugle imod hende, og hun vælger at følge i deres idealistiske og voldelige fodspor.

"Jertefloden" af Peter Højrup er en sitrende roman om længslen efter fællesskaber, vold og grænseoverskridende kærlighed, nødvendig flugt og intenst nærvær, om kvindelig frigørelse, om veje og vildveje i tilværelsen og om at finde sig selv i det fremmede.

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

En frisør i provinsen krydser veje med en særlig kunde, en pladesamler konfronteres med døden, en studerende rejser til Island for at skrive speciale eller forsvinde, en pige følger efter en dreng hjem fra skole, en gymnasieelev besættes af sin nye veninde, en tjener tilbydes en morbid statistrolle, en journalist ser nye sider af sin yndlingsforfatter, en kvinde venter på en gæst og får en anden, en mand opsøger sin bror nytårsaften, et mystisk fund rusker op i de ansatte på et bibliotek, en teenager pjækker fra skole og bliver forelsket. Statister er 11 noveller om enspændere og dagdrømmere, om akavede møder og uventede fællesskaber. Mette Norrie (f. 1984) og uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, 2011. Hun har tidligere udgivet den illustrerede digtsuite 12 minutter før formørkelsen (2013) og tegneserien SOLO (2018) samt haft tekster publiceret i flere nordiske tidsskrifter. Statister er hendes første novellesamling. www.mettenorrie.com