Søgeresultater: 5

En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om forholdet mellem liv og kunst, om vores måde at forvalte kærligheden på.

Jens Christian Grøndahls DAGE SOM GRÆS består af seks fortællinger; man kunne også kalde dem små romaner, korte romaner, hver især er de så stofmættede, tætte, koncentrerede, at der er rigeligt til en hel roman. De handler alle seks om mennesker på flugt, fra krig, fra sult, fra fattigdom, fra grimme oplevelser. De fleste foregår i Danmark, men der er også afstikkere til bl.a. Italien, Tyskland og Østrig. Fortællinger om flygtninge før og nu, om tro og ensomhed, om at gribe ind i andres liv og om at finde friheden på uventede steder.

Fortællersken handler om Andrée de Destinelle, der fortæller historier i gaderne i Paris og den unge nordmand Hans Emilling, som under sine strejftog i Paris møder Andrée. Hun beder nu også ham fortælle om sit liv, så romanen består af to fortælleforløb. Romanen bærer præg af Jørgen Stormgaards begejstring for Karen Blixens skrivestil. Han skriver i et smukt og let arkaisk sprog, som gør læsningen af de medrivende fortællinger til en nydelse. Et hovedtema er de mange brudte kærligheds- og venskabsforhold og overraskende sejre, der fører til en afklaring. Handlingen foregår både i Frankrig, Danmark og Norge.

Mod slutningen af Den Spanske Borgerkrig, da general Franco og hans fascister sejrer på alle fronter, bliver to unge mennesker tvunget til at forlade det krigshærgede Barcelona. Gravide Roser og svogeren Victor krydser Pyrenæerne til fods for at komme i sikkerhed. Rosers kæreste og Victors bror, Guillem, er død, og omstændighederne tvinger Roser og Victor til at indgå et ægteskab som ingen af dem ønsker.

Hvor mange ved, at den franske impressionismes vugge var dansk og stod på Sankt Thomas i Dansk Vestindien? Maleren Camille Pissarro begyndte livet som Jacobo Pizzarro i en dansk-jødisk familie, der havde søgt tilflugt for jødeforfølgelserne i Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Her bliver hans mor, Rachel, som er en usædvanlig karakter-fast kvinde, tvunget til at gifte sig med en ældre mand med tre børn. Da manden pludselig dør, bliver en ganske ung fransk slægtning hentet til øen. Rachel falder totalt for ham, og det lidenskabelige forhold resulterer bl.a. i sønnen Jacobo. Jacobo viser tidligt kunstneriske evner og bliver som 12-årig sendt til Paris for at lære at male. Efter hjemkomsten nægter han at gå ind i familiens firma og stifter i stedet bekendtskab med den danske guldaldermaler Fritz Melbye (1826-69), der er på rundrejse. I 1853 sejler de sammen til Venezuela, hvor de bliver i to år. Camille (som han nu kalder sig) fortsætter til Paris, hvor også hans mor, Rachel, ender sine dage. Frodigheden, varmen og skønheden på Sankt Thomas danner baggrund og en magisk atmosfære lige så farverig som et impressionistisk maleri og så levende som de skildpadder, der en nat om året kryber op på stranden for at lægge deres æg.