Søgeresultater: 17

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

Nina Lykkes "NÆSTE! En lægeroman" vandt Brage-prisen, Norges største litterære pris. Den har solgt over 40.000 eksemplarer i Norge og er solgt til udgivelse i 10 lande. Med denne roman har betegnelsen ”lægeroman” fået en helt ny betydning: Elin er flyttet ind på sit lægekontor, hvor patienterne kommer strømmende dagen lang med alle deres skavanker, lidelser og andre dårligdomme. Hun har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som har vendt op og ned på alting. Nu bor Elin på lægecenteret, og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i seng med den nyskilte naboveninde Gro.

Næste! er en roman om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Gribende fortælling om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker og et mesterligt portræt af en kvinde, der går sine egne veje.

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte. Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro. Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

Søstrene Hedvig og Hanne er rejst til København på juleferie, en kombineret forretnings- og fornøjelsesrejse. Den succesfulde psykolog Hedvig skal besøge sit danske forlag og modtage en pris for sin bestsellerroman om moderne parforhold. Men hun fortryder næsten rejsen, allerede inden afgangen fra Oslo, eftersom hendes eget parforhold befinder sig midt i en krise. Desuden kan hun ikke fordrage sin forkælede, bohemeagtige lillesøster.
Men turen skal vise sig at vende op og ned på det meste. For midt i de julepyntede gader får Hedvig et sammenbrud kort før prisoverrækkelsen, og det er nu op til Jesper Skovgaard – Hedvigs flotte, unge redaktør – og Hanne at finde en løsning.
Jul i Nyhavn er en charmerende juleroman fuld af forviklinger, romantik, nøddeknækkere og snedækkede gågader

En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om forholdet mellem liv og kunst, om vores måde at forvalte kærligheden på.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.