Søgeresultater: 26

Ind i en stjerne er en roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live.

Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.
Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de to piger bliver introduceret overfor familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.
Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle. Jim Højberg er børnebibliotekar og har rejst meget i Afrika. Han debuterede som forfatter i 1981 med Kampen for et frit land, hvor han beskriver frihedskampen i Guinea-Bissau oplevet fra et barns synsvinkel. Siden har han udgivet over 100 børnebøger, hvor flere af dem også er inspireret af hans rejser, heriblandt Min farfar er høvding i Ghana, og Hvis livlinen brister om gadebørn i Portugal.

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Fyrre år, to blodpropper og en depression har det taget den midaldrende hovedperson i romanen SIDSTE VERS at forstå, at minder kan være skræmmende. Alligevel beslutter han sig for at gå hovedkulds ind i dem. Han rejser tilbage til sin familie, til sin hjemstavn, og vi følger ham på rejser til fjerne lande, hvor han løber på mildest talt fremmedartede personer. Det, han oplever undervejs, er ikke blot sindsoprivende, det ændrer fuldstændig hans opfattelse af sig selv. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal udleve sin nye indsigt.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse. Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren ‘de to piger’ gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom. Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader. I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig. Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem – noget der er ‘mig’. Romanen kan læses som et forsøg på at belyse dette spørgsmål, som nok dukker op for os alle på et tidspunkt. Men den er også en række tidsbilleder, som generationen, der er født omkring 1950 vil nikke genkendende til. Yngre generationer kan undre sig og more sig over den tid og den hverdag, som deres forældre og bedsteforældre har levet i. Annette Møller, f. 1946, er uddannet cand. mag i dansk, filosofi, dramatik og idræt fra Københavns Universitet. Hun har undervist på Greve Gymnasium i 35 år. Gennem alle årene har hun været en aktiv skribent, hun har skrevet artikler, kronikker og anmeldelser til fagblade og dagblade.

I ‘Endnu er dagen ikke spildt’ putrer havregrøden i gryden, børnene skal vækkes, de skal i skole, opvaskemaskinen lugter som et indisk toilet, en løbetur giver dagen mening, så er den dag ikke helt spildt. Og en linje går gennem livet, kvinder, kvinder man har kendt, kærligheden som alle drømmer om og den protestantiske pligt til at få noget ud af livet.

En roman om hvordan man lærer at leve, når begge ens forældre har valgt livet fra, og man pludselig står alene. Henriette Houths smukke lyse prosa tager livtag med et tabuiseret og følsomt emne.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
****** (seks hjerter) - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

Under en snestorm har Tegan et voldsomt skænderi med sin mor. Hun tager afsted hjemmefra og søger tilflugt på Thomas Edison-museet. 

Tegan er en stille og begavet pige. Hun er født med en deform venstrehånd og har lært at snige sig af sted langs væggene.

Pludselig går døren op, og ind træder Mac Durant, klassekammerat og skolens ukronede konge.

Tegan vil gerne have ham til at gå igen. Hun kan slet ikke finde ud af, hvordan hun skal tackle hans nærvær, men som aftenen og natten skrider frem, åbner de to modpoler sig mere og mere for hinanden. Macs liv er ikke så lykkeligt, som det ser ud på overfladen,  og Tegan er ikke så stille, som man tror, og hun bærer på en altoverskyggende hemmelighed, som involverer Mac.

En stærk bog om at turde lægge facaden, blotte sig for andre og vise, hvem man virkelig er.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Alexander på 74 er indlagt på hospitalet med en blodprop i lungen. Hans datter Tina forærer ham en fotobog med billeder fra hans liv. Den får ham til at tænke tilbage på sin ungdom og på sit mangeårige ægteskab med Marianne, men måske især på det usagte og skjulte, for det viser sig, at en fotobog ikke nødvendigvis indeholder billeder af det, der er det allervigtigste i tilværelsen. Alexander takker af er en underholdende og tankevækkende roman. Den handler om livet, der er værd at leve, selvom det ikke altid former sig, som vi forestillede os og håbede på.