Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap – eller koranens bønner – lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim.