Søgeresultater: 51

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

En velfortalt og medrivende Københavnerroman om et tæt venskab mellem to unge studerende, Rune og Malthe. Den usikre og søgende Rune flytter ind i det frigjorte københavnerkollektiv, hvor der er guldspray på badeværelsesgulvet og højt til luftet. Livet i kollektivet udspiller sig omkring den højtbegavede og karismatiske drømmer, Malthe. Med sin foragt for konventioner og borgerlighed bliver Malthe et beundret ideal for Rune, der længe er blind for vennens mere dæmoniske sider.

Bortset fra himlen er en roman om at finde sig selv og blive voksen. Det er en historie om identitet, illusion og idealisering; en stærk beskrivelse af den enestående periode i livet hvor alt synes muligt. Romanens tema: et erotisk præget venskab mellem to unge mænd, vækker mindelser om Rifbjergs Den kroniske uskyld.

Eske Troelstrup (f. 1974) har læst film og kultur på KUA og er nu chefredaktør på Københavnermagasinet Citadel. Bortset fra himlen er hans skønlitterære debut.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Med Doras datter afsluttes fortællingerne om Antonie, Dora og Dina. De fire bøger er blevet skrevet over en lang årrække, og deres tidsforløb strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet til 2012. Dina er datter af Dora og Sariel, men da Dora er gift med Poul, beder hun ham påtage sig faderskabet. Den meget ældre Poul tager den lille pige til sig, og hun opfatter ham som sin bedstefar. Imens beskæftiger Dinas mor sig med sin kunst. Hun er blevet en kendt og efterspurgt maler. Dina vokser op og bliver en meget selvstændig, ung kvinde med tætte bånd til barndomsveninderne, “De fire med D”, som de kaldes. Dina, Dagmar, Drude og Dortea. Som små blandede de blod og kalder sig blodsøstrene med mottoet “Én for alle og alle for én”. Dina har, som sin mor, problemer med at finde sig til rette i et konventionelt forhold. Hendes to bejlere, den ene søn af Markus, der livet igennem har elsket Dora, den anden søn af Antonie, søger forgæves at knytte hende fast til sig. Først da hun møder færøske Jógvan, må hun overgive sig til kærligheden, der for hende vil betyde en forankring. Til ham og til Færøerne, som han ikke agter at forlade. Den egensindige Dina og den jordbundne Jógvan har deres kampe, der holdes nogenlunde i ave af hans livsklogskab og humor. Handlingen udspiller sig i Danmark, Italien, Berlin og på Færøerne.

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

Forgudet, er en fiktiv kærligheds- og spændingsroman. Handlingen udspiller sig i 1969: Hovedpersonen, den 18 årige Iben, lever et tilsyneladende beskyttet liv på første klasse, kun hendes bror Torben, genkender den sandhed, der gemmer sig bag facaden. Da faderen pludselig dør efter en faldulykke i hjemmet, indleder politiet en undersøgelse af en række usædvanlige omstændigheder. Undersøgelsen afdækker overraskende et dysfunktionelt familiemønster, der dækker over faderens seksuelle præferencer og hans årelange overgreb. Ibens opgør med faderen blive skæbnesvangert. Romanen er Marianne Toxboes fjerde. Som i hendes tidligere romaner, er det fiktive og spændende plot, inspireret af den historiske kontekst.

EFTERSKÆLV er en ungdomsroman om at flygte fra de sandheder, der kommer frem på den forkerte side af tolv. Om gamle venskaber, der minder en om den, man engang var. Om at finde sig selv et sted mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

”Jeg står midt i rummet. Alene. Som en, der lige er vågnet af en lang, dyb søvn og har lukket øjnene op til et fremmed sted. En efter en genkender jeg tingene. De fleste har vi købt sammen. Men jeg føler ikke ejerskab til noget af det. Jeg ser intet, der har noget med mig at gøre. Jeg er fremmed i min egen stue.” Også du vil finde ro er en roman om sammenstød mellem kulturer, en kærlighed, der er under pres fra omverdenen, og en mands kamp for at bevare sig selv i en ny verden. De sidste par år har Bahram fået en stadig større uro i sjælen. Nu ser han tilbage på sit liv. Bahram kom til Danmark i 80’erne som flygtning efter den iranske revolution, og på overfladen lever han nu et trygt og behageligt liv i Danmark, men hustruen, Kati, og han har bevæget sig langt væk fra hinanden. Kati er sprunget ud i sit nye lands kultur med begge ben og kan hverken se eller forstå, hvorfor Bahram ikke er faldet til i Danmark. Hvor Kati ser frem, ser Bahram tilbage, og det store spørgsmål er, om de kan finde roen sammen... Massoud Kadkhodaee, f. 1954, er uddannet bibliotekar, og Også du vil finde ro er hans femte bog. Romanen blev kåret som nr. 2 i Dansk Flygtningehjælp og Tiderne Skifters romankonkurrence om flygtninge. Romanen er tidligere udgivet på farsi og har modtaget et væld af gode anmeldelser.

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om.

Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren. Hun tager toget til København og tjekker ind på et hotel. Dagen efter lykkes det hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk...

Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han. Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke? Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt.