Søgeresultater: 34

INTERNATIONAL BESTSELLER
England, 1852. Guvernanten Helen Davenport har varetaget husholdningen hos en af Londons mondæne familier det meste af sit liv. Da hun ser en annonce i avisen, som søger unge kvinder til giftermål med hæderlige ungkarle i New Zealand, beslutter hun at bryde op og forlade alt, hvad hun har kært.
I Wales er den smukke Gwyneira Silkham ved at være godt træt af high society-livets kedsommelige rutiner. Men da en mystisk newzealandsk fårebaron trumfer hendes far i blackjack, bliver hendes hånd i ægteskab pludselig en del af den samlede gevinst.
De to kvinder mødes på det skib, der skal føre dem til Christchurch på den anden side af kloden. Gwyn rejser på første klasse, Helen på tredje, men deres skæbner skal vise sig at blive bundet uløseligt sammen i deres nye, fælles hjemland – det, der af generationer er blevet kaldt ‘De lange, hvide skyers land’.
De lange, hvide skyers land – del 1 er første bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

”De er så koncentrerede, aha, de opererer, det er dét, de har gang i! Lyset, det er operationslampen. Og nu ser jeg kvindens ansigt dernede på båren. På én gang langt fra og tæt på. Jamen den kvinde er jo mig! Hjertet i hånden er mit, jeg troede ikke, at det var smukt!” Hvordan mon vores hjerte ser ud? Sådan helt konkret, men også i mere overført betydning. Er vi overhovedet i stand til at give dét, vi gerne selv vil have? Eller til at tage imod? Hjertefri handler om generationen af kvinder, der blev opdraget traditionelt, men senere fik frihed, både personligt og seksuelt. Hovedpersonen Marianne står splittet mellem friheden og rodløshed. Samtidig hungrer hun efter mening og fylde, ikke mindst når det gælder kærlighed og følelser. Her spiller tidlige barndomsoplevelser ind. – Genkendelige problemstillinger den dag i dag. Marianne klarer problemerne på sin egen ret specielle facon … Uddrag af bogen Var det vinden? Steinar? Var han mon kommet hjem på grund af uvejret? Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på. Der var så underlig stille. Så gik døren til mit værelse op. Den hamrede ind i væggen, midt i døren stod Steinar, han havde drukket, men hvor meget? – Ha, det havde du nok ikke regnet med! Hvor er han? – Hvem? – Din elsker selvfølgelig, hvem ellers. Der går rygter om det, at du kører rundt her mellem Isafjodur og Hnífsdal, men ingen ved efter hvad, og du fortæller det ikke til nogen. Heller ikke mig, han nærmede sig truende. – Man siger, at du ikke er hjemme om natten. – Du vover ikke at nærme dig, skreg jeg. Om forfatteren Rie Pedersen er cand.mag. i nordisk og spansk. Har været ansat på Aalborg Teater og Journalisthøjskolen, arbejdet freelance som underviser, journalist og forfatter. Har skrevet ungdomsromaner, rejsebeskrivelser og fagbøger, bl.a. Glasbørnene, På apostlenes heste og Fortællende journalistik. Bosat på Djursland.

En spændingsfyldt og romantisk fortælling om overlevelse, håb og længsel, der kan varme selv de mest forfrosne hjerter. EN SNESTORM I MAJ. ET FORSVUNDET BARN. ET UOPKLARET MYSTERIUM. SEATTLE, 1933. En forårsaften kysser alenemor Vera Ray sin treårige søn godnat og tager på nattevagt. I løbet af natten begynder det at blæse op til snestorm, selvom det er maj måned. Da Vera endelig kommer hjem, er den lille Daniel forsvundet fra sin seng. Ude på gaden finder hun Daniels yndlingsbamse, men alle andre spor er dækket af sne. Vera prøver febrilsk at finde ud af, hvad der er sket med hendes dreng. SEATTLE, 2010. I maj måned firs år senere raser en lignende snestorm over byen. Claire Aldridge, som er journalist på den lokale avis, falder over den gamle forsvindingssag og bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med den lille dreng. Samtidig opdager hun en uventet forbindelse mellem sig selv og Vera Ray, og det sætter Claires eget liv i perspektiv. ”Sarah Jios charmerende romaner går lige i hjertet.” – Emily Salomon ”Jeg elsker Sarah Jios bøger.” – Santa Montefiore ”Med sin berusende blanding af mysterium, historie og romantik er denne bog næsten umulig at lægge fra sig.” – Real Simple Magazine

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

En forunderligt klog og vittig fortælling om venskab, tilgivelse og kærlighed, fuld af forvirring og forviklinger, spydige bemærkninger, herrebesøg og uventet forsoning.

For familiens skyld har noget på hjerte og er fyldt med feelgood, romantik, familierelationer og stærke venskaber mellem kvinder. Julie Houston beskriver som altid svig og drama med en lethed og humor, der får siderne til at vende sig selv.

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral. Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Claire har lige fra barnsben været meget smuk, der er blevet lagt mærke til hendes skønhed, og hun har lært at spille på den, både bevidst og ubevidst. Nu er hun voksen, enlig mor med en lille dreng og går på Musikkonservatoriet. En dag anklager hun sin lærer for at have forgrebet sig på hende - hvad skete der?

Ved at kæde nutidshistorien sammen med tilbageblik på Claires meget komplicerede opvækst og ved hele tiden - på god dramatikermanér - at overlade det til læseren at fortolke, hvad der sker, får Astrid Saalbach skabt et både umiddelbart spændende psykologisk forløb og en meget intrikat intrige.

Blændende ... Næsten umulig at slippe romanen, før det sidste blad er vendt. Fingeren i flammen er psykologisk spændingskunst af først klasse ... Et godt bud på årets bedste danske roman.
* * * * * * John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Astrid Saalbachs nye, meget underholdende og uhyggelige roman om den smukke violinist Claire er et blændende studie i kvindelig skønhed.
Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Ikke alene en velskreven, flot gennemført psykologisk skildring, men også en fin udfoldelse af noget så enkelt som overbærenhed og tolerance.
Erik Skyum-Nielsen, Information

Stemmelejet, uroen – for ikke at sige uhyggen – i de fine modulationer gør Astrid Saalbachs roman til noget særligt.
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

En fængslende læseoplevelse.
* * * * * Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.