Søgeresultater: 80

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.

Et midaldrende ægtepar kommer ud for en trafikulykke. Manden slipper uden skrammer, men kvinden brækker nakken og bliver indlagt på hospitalet. Her glider hun ind og ud af en morfindøs og genoplever scener fra sit liv – et arbejdsomt og beskedent kvindeliv.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke megen tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner, og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Marianne og Ole bliver af mange set som det ideelle ægtepar, men bag facaden er intet idyl. De deler ingenting med hinanden - slet ikke deres frygtelige hemmeligheder. "Hun" er en roman om den dybe krise i et tilsyneladende harmonisk ægteskab, som det opleves af hende.

Året er 1970 og danske Sidsel er flyttet med sin mand Michael og parrets fælles barn til Brasilien. Her arbejder hun som reklametegner, og trives godt i det ny land, indtil hun møder Diego. De indleder en affære, selv om hun er gift, og han er involveret med den jaloux Diana. Diego bliver ved med at se begge kvinder, og efterhånden udvikler det sig til et bizart trekantsdrama, hvor Diegos afvisning og tydelige utroskab nærmest virker seksuelt ophidsende på Sidsel, samtidig med at det gør hende dybt ulykkelig. Derimod stiger Dianas vrede til den en dag når dødbringende højder...

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

Debutroman i dagbogsform om ti måneder i en kvindelig psykiaters liv. Elisabeth er i begyndelsen af fyrrerne, gift og mor til to teenage-børn. Vi følger hende i en periode, hvor hun gennemløber en personlig krise i forholdet til både sin mand, Philip, og sin kollega, Uffe, som hun er forelsket i.

Elisabeth trækker sig – frivilligt og med en uigennemskuelig grund over for Uffe, således at han er nødsaget til at opgive hende. Elisabeth har opdaget, at Uffes kone er meget knyttet til sin mand, og hun ved, at hendes og Uffes kærlighed ikke får verden til at dreje den anden vej.

Den tredje kvinde er død.

Den voldsomt vitale og kraftfulde Masja blev ikke halvtreds. Hun var det inspirerende centrum på sin arbejdsplads i radioen og i sin private kreds.

Hendes to nærmeste, kollegaen Jane og barndomsveninden Ingrid, der blev hjemmegående i direktørhjemmet, har været i en slags konkurrence om hendes gunst. Efter dødsfaldet mødes de overraskende.

Ingrid er gået under jorden mellem outsidere og excentrikere i et arbejderkvarter, men hun genkendes af Jane en aften på en tunesisk restaurant, hvor hun har sort bijob som mavedanserinde.

Deres udvikling og udveksling er afgørende påvirket af dødsfaldet, men Masja viser sig at have kraft til også at blande sig efter døden!

Suzanne Gieses roman er noget af et generationsportræt, lidt af en gyser, og meget af en tillidserklæring til dem, der vil tro på forandring og nye muligheder også midt på banen gennem livet.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Kaj bliver spurgt af sin ven og nabo Torben, om han vil se efter Torbens lejlighed, imens han er på Kreta. Men Kaj skal andet og mere end at vande Torbens bambus. Når den ustabile Lisbeth ringer, skal Kaj tage telefonen og holde den stakkels kvinde hen med snak. Allerede fra første samtale lyver Kaj, så det driver, men det forhindrer ikke Lisbeth i at blive forelsket...

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Emotionel rus, undertrykt begær, leg med kønnene og desperat forelskelse i Shakespeares erotiske komedie fra 1601.

En voldsom storm knuser et skib med de unge, smukke og adelige tvillinger Viola og Sebastian og kaster dem op på en ukendt kyst i landet Illyrien.

Knust af sorg over tabet af sin tvillingebror, som hun tror druknet, forklæder Viola sig som mand. Under navnet Cesario bliver hun tjener for hertugen Orsino og må undertrykke sin øjeblikkelige forelskelse i ham, da hun får opgaven at være budbringer for hans bejlen til grevinden Olivia. Skæbnens ironi vil, at grevinden efterhånden forelsker sig mere og mere i Cesario - Viola i mandetøj.

Hvorfor vælger nogle kvinder at leve sammen med langt ældre mænd? Og hvorfor mener mændene selv, at de er heldige? Stedet er Oxford, England. Kvinderne er Kate og Julia. Mændene er de 25 år ældre venner, James og Hugh. Alt er tilsyneladende fredeligt og idyllisk – i såvel ægteskabet, som i det papirløse samliv. Men da James kommer til at køre ind i en ældre dame på cykel ved navn Beatrice Bachelor, bliver der vendt op og ned på alting.