Søgeresultater: 29

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Louise er chokeret over Alstads forslag. Hvordan kan han tro, at hun vil begå sådan en synd? Pludselig forekommer alt, der før var spændende og tillokkende, hende afskyeligt. Iselilja betror Oleanna historien om den voldsomme ugerning, som Elen engang udsatte hende for. Men er der mere på færde i historien, end Iselilja kan huske?

’Nemesis’ er niende del af Kaja Nylunds ’Nordenvinden’-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

Ellinors modige valg er fjerde bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen mellem 1800- og 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim. På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.

”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.”
- Christa Leve Poulsen, Børsen

”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.”
- Christina Dahl, Dagbladenes Bureau
 

Trondhjem, 1903.
Familien Winther er samlet på Rosenlyst, deres sommerresidens og lystgård ved Trondhjemsfjorden. Her tilbringer de dagene med cykelture, tennis, badning i fjorden og te på terrassen.
Gitte er stadig vred på Fredrik efter han sendte hendes bror på sanatoriet, men ellers er dagene lyse og lange. Sommeridyllen forsvinder dog brat, da en gæst uventet dukker op.
Tilbage til Rosenlyst er ottende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

FØR SNEEN KOMMER er Britt Karin Larsens fjerde fritstående bog i den kritikerroste serie om folket i Finnskogen, om skovfinnerne fra området mellem Hedmark og Värmland i attenhundredetallet.

Centralt i denne bog er den fantastiske skildring af brylluppet på Mostamägg, hvor Taneli og Linas datter Anna gifter sig med Hildas søn Lars. På Mostamägg samles så at sige alle fra Finnskogen, og festen sår både nye frø samt tager dramatiske vendinger.

Pressen skrev om første bind i serien, Der vokser et træ i Mostamägg:

”Britt Karin Larsens roman om en ringeagtet etnisk minoritet er nænsom og drabelig, pirrende og poetisk. […] Det er historisk romanskrivning af høj klasse med genkendelige træk fra nutidens syn på etniske minoriteter.” - Weekendavisen

”Fremragende fortælling om skovfinnerne, der lever i de dybe skove på grænsen mellem Norge og Sverige. Romanen emmer af stemning og er en fryd at læse. Til alle med interesse for slægt, historie og norsk litteratur.” - Bibliotekernes lektørudtalelse

”Det er en farverig fortælling på liv og død, vi er ude i med slægtens videreførelse som det bærende dramatiske drive. […] Meget kan ske, men en ting er sikkert - skovfinnen holder vi med.”- Politiken

Om de tre første bøger:

”En unik norsk forfatter.” – VG, Norge

”Forfatteren har en fortællerstemme af Guds nåde.” Dagens Nyheter, Sverige

”Det er imponerende hvordan Britt Karin Larsen formår at holde både intensiteten og den vældige bredde i Finnskog-serien. […] Dette er fortsat romaner helt i topklasse.”  - Hamar Arbeiderblad, Norge

”Dette er fantastisk! […] Storslået litteratur. Det er som en rus, man bare vil have skal vare ved.”

 - Dagbladet, Norge

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. 

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

Jyllands-Posten:

En mammutroman, der blidt og melankolsk udfolder en bølgende slægtshistorie (…) Hvor Ørntofts tidligere udgivelser er jeg-centrerede, tager han nu livtag med slægtsromanen. (…) noget af det imponerende ved Jordisk er, at den – en udfordring for den slags forgrenede kollektivfortællinger – fremstiller de mange karakterer med nysgerrighed, troværdighed og intensitet. (…) ambitiøs roman.

Berlingske:

Svimlende suveræn (…)  en original slægtsroman, der skildrer tiden fra 1967 og ud i fremtiden til 2036. De fem knivskarpe miniromaner bobler af fortælleglæde og undersøger kærligheden, tilgivelse og menneskehedens evolutions-og kulturhistorie helt tilbage til universets oprindelse. Intet mindre. (…)

Politiken.

Stor og fængende romankunst fra økokatastrofens tidsalder (…) Ørntoft har skrevet en roman, der får mig til at genforelske mig i romangenren og det, den kan, samtidig med at jeg under læsningen har tænkt, at den måske lige så meget er en tv-serie som en roman. Nogen burde i hvert fald straks sikre sig rettighederne til at lave en tv-serie ud af den, for de får et skønt persongalleri serveret og en historie om den vestlige økonomis udvikling (…)

Efter Oleanna har fået kendskab til Iseliljas hemmelighed, ser hun livet på Haveng og Elens magt over hende i et nyt lys. Hun får endnu et godt kort på hånden, da en hemmelig beundrer begynder at sende hende gaver. Alexander modtager også beskeder fra en ukendt afsender; små gåder på vers, som han ikke forstår, men måske er Oleanna nøglen til at løse mysteriet?