Søgeresultater: 16

Tv-værten Allis Hagtorn forlader mand og job efter en offentlig skandale og begynder som hushjælp for Sigurd Bagge, en mand i fyrrerne. Hun skal servere tre måltider dagligt, holde haven og ellers lade ham være i fred. Allis går fra at være på alles læber til at være helt anonym. Først omfavner Allis den nye situation som en mulighed for at starte på ny. Men der går ikke lang tid før fascinationen af Sigurd Bagge dominerer hendes liv. Efterhånden som de kommer hinanden nærmere, bliver det afgørende spørgsmål: Hvem er Sigurd Bagge, og hvad vil han med Allis? I et afsidesliggende hus ved havet har to mennesker søgt eksil. Begge har en hemmelighed og et ønske om at sone. Den ene bærer på skam, den anden på skyld. Hvad skal der til for at kunne begynde på ny?

Lydia Erneman er vokset op som enebarn på en lille gård nord for Jämtland. Hun uddanner sig til dyrlæge og flytter efter et par år i Skåne til en lille bygd i Norge. Vi følger Lydia i hendes arbejde som dyrlæge, i opgaverne der følger de skiftende årstider og landlivets rutiner. «Tidløs. Originalt portræt af en selvberoende ung kvinde, der elsker sin hverdag med få mennesker og meget natur.» Weekendavisen «En lysende roman. En ledestjerne.» – Klassekampen «Skrevet med stilistisk mesterskab.» – Stavanger Aftenblad 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken Brageprisen - Gyldendalprisen

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå. Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden, som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare. Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver. ”Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.” NRK Brageprisen. Kritikerprisen.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Forleden fik hun P.O. Enquist-prisen med følgende begrundelse: "Ingvild H. Rishøis noveller beriger genren. En virkelig original og markant forfatter.” ”Hendes evne til at skrive følelser frem er formidabel.” Politiken 5 hjerter "... fordi Rishøis litterære greb om tingene er så enkelt og graciøst, besidder hendes noveller en slags indre lys. De er fulde af glæde, også når det hele går i sort og lort." Jyllands-Posten 5 stjerner 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet. Men hvor og hvordan skal han dø? han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag der går, vil blive den sidste.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

Sofia er treogtyve år. Hun har slået op med sin kæreste. Hun vil være fri. Så møder hun Frank. Han er femten år ældre end hende. En smuk mand, amerikaner, globetrotter, intellektuel. Ham kan jeg have det lidt sjovt med, tænker Sofia og forelsker sig pludseligt og inderligt. Efter et stykke tid flytter Frank ind med alle sine kasser, sine billeder og al sin viden. Og lidt efter lidt ændrer tingene sig, da Frank begynder at kontrollere Sofias liv. I hans arme er en medrivende, reflekteret og sanselig roman om forelskelse og sammenbrud, og om at leve tæt på en andens mørke.