Søgeresultater: 8

En ung teenagepige er på udvekslingsophold i Amerika. En mor og en datter banker på en dør til det hus, der engang var morens barndomshjem. På en bar sidder en kvinde og venter på ham hun er vokset op på samme gade med. Igennem telefonen fortæller en kvinde om sin kulde.

Hvad gør man når præsten dør? Hvad gør man når man er konen til præsten, der dør? Hvordan genfinder man sit liv, sin status? Hvordan kommer man igennem sorgen? En kortroman om tab, tristesse og tomhed.

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

"Espedals vilde liv er virkelig vildt, der drikkes, kneppes, slås. Den tredje bog begynder med ’Brevet om mine ulykker’ og to siders verdenslitteratur om at være fjorten år og smadre en kammerat, bokse med sin far, knalde ham en lige højre, selv blive slået i gulvet: »Jeg har aldrig set ham så smuk«. Smukkere bliver litteratur ikke." Politiken 6 hjerter

To kvinder er adskilt af tiden men forbundet via tragiske livshistorier – og byen Paris. Alle blomsterne i Paris er en forførende roman med to tidsspor til dig, der elsker romantik.

GENFÆRD Hver morgen klokken kvart i fem vågner jeg med hagl i brystet slagregn i øjet og frost i hjertet i vished om et tab jeg i glimt havde glemt Hver morgen klokken kvart i fem dør du fra mig igen og igen og igen Om forfatteren Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Kristeligt Dagblad skrev om digtsamlingen Jeg bærer mine døde ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.

En roman om menneskelig styrke og store tab i skyggen af krig - og om kærligheden, der altid finder vej i selv de mørkeste tider.