Søgeresultater: 16

Adelheide er en virkelig god lærer i starten af tyverne, hun er fra Sønderjylland, og så er hun nazist. I krigens første år får hun arbejde på en skole, men skjuler sine politiske standpunkter. Imidlertid får hendes oplevelser med bl.a. jødedeportationerne hende til at indse, at Hitlers tropper ikke er en befrielses- men en besættelsesmagt, og hun beslutter sig for at engagere sig i modstandsbevægelsen.

Anne Marie Ejrnæs' roman Tilde i Tuse foregår i første halvdel af det tyvende århundrede.

Tilde er 21 år og har netop fået sin første stilling som forskolelærerinde på Sorøkanten. Året er 1912. Det har ikke været nogen selvfølge, at uddannelsen er kommet i hus; der har ikke været megen støtte hjemmefra. Kæresten hedder Kristian og er soldat, men det trækker ud med brylluppet. Tilde har problemer med disciplinen i sine klasser, og hun har det heller ikke nemt med sine kolleger. Til gengæld har hun sit klaver og den musikalske veninde Regitze, der har givet hende øre for musikken, og den kommer til at spille en stor rolle i hendes liv.

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

I sin mors efterladte ting finder sønnen en dagbog, som fortæller om morens ungdom og liv i det gamle Østpreussen og familiens flugt fra den fremrykkende Røde Hær i anden verdenskrigs sidste måneder. Dagbogens voldsomme indhold bliver det første skridt i sønnens afdækning af morens liv i Danmark, hvor hun forsøgte at komme overens med sin fortid. Efterhånden dukker et helt nyt billede op af den ellers så idealistiske og bestemmende mor, som sønnen selv flygtede fra. Stemte s’er handler om forholdet mellem mor og søn og om at være flygtning i Danmark.

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Skagen 1902. Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år, men har ingen børn. Efter et havari på Vesterhavet reddes en sømand i land i live, og Ane får ham bragt til sit hus. Dagen efter er sømanden væk, og ni måneder senere føder Ane en søn, der ikke ligner Jens Peter. Hvad skete der den nat, og hvad blev der af sømanden? Det sætter Ane og Jens Peters oldebarn sig for at opklare hundrede år efter.

Den unge mand Martin opsøger sin far, den tidligere skuespiller Troels Møller, i en ældrebolig på Fyn og lader ham fortælle frit fra leveren om sit liv. Det bliver et drama, der på rollelisten - ud over den lovende skuespiller på Det Kongelige Teater i begyndelsen af 1970’erne - tæller kendte og mindre kendte skuespillere og instruktører, kærester og koner, en texansk sektleder, timesharesælgere på Madeira og psykiatriske overlæger.

Skuespilleren der forsvandt er også en fortælling om forholdet mellem en far og hans søn. Det er en historie om drømmen kontra virkeligheden og en slags meditation over tiden og erindringen.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Adelheid skriver jævnligt til den datter, som hun fik som ugift 41-årig, men med den klausul, at datteren først må læse de mange papirer, når Adelheid er død.
De mange siders optegnelser viser sig at være et testamente, hvori Adelheid gør sit liv op og forsøger at forklare sine handlinger og hemmeligheder.

Klokken slår er en selvstændig fortsættelse af I det skjulte om den nu 87-årige Adelheid Schildt.

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.

"Noget rører sig nede på stien, noget stort og mørkt, og et øjeblik tror jeg, jeg ser ham, et øjeblik er jeg sikker på, at han er på vej herop, at han har set mig der, hvor jeg kryber sammen ved muren, at han trodser blæst og regn for én gang for alle at demonstrere, hvem der har overtaget, men det er ikke ham, det er stormen, der slynger en gren over stien, det er regnen, der blænder mig og får mig til at se ting, der ikke findes …" Lilith ser ikke blot ting, der ikke findes. Hun ser ting, hun ikke skulle have set, og det forvandler hendes arbejdsophold på en fjerntliggende ø til en kamp på liv og død. LYDEN AF MØRKE er en psykologisk gyser, en kærligheds­historie og en historie om en moderne kvinde i spændingsfeltet mellem frihed og afhængighed.