Søgeresultater: 34

Irene lever et trygt overklasseliv i 1920’ernes Harlem, men da hun en dag render ind i sin barndomsveninde Clare under et besøg i Chicago, bliver der vendt op og ned på hendes tilværelse.
Smukke, charmerende Clare er – ligesom Irene selv – af afroamerikansk afstamning. Begge er de så lyse i huden, at de kan gå for at være hvide, men mens Irene kun gør det, når situationen byder sig, har Clare vendt sit ophav ryggen og giftet sig med en hvid mand.
Dobbeltliv er en indlevende historie om to kvinder, der har valgt hver sin vej i tilværelsen, og som i gensynet med hinanden aner en flig af en anden verden.

"Charlott kikkede fornærmet op og standsede. Hendes musikalske begreb gik ikke uden for dansen, og hendes opfinder ænsede hende ikke mere. Hans øjne havde fået samme glans som vennens.
Henne på forhøjningen under det skrå vindue stod den fremmede fru Anita. Hun var kommet til Paris aftenen i forvejen og var i dag, efter en times bekendtskab, hjemmevant mellem alle disse bundfremmede mennesker."

Charlott er vant til at være omdrejningspunkt for festerne i det parisiske atelier, hvor kunstnere og musikere mødes for at danse, snakke og nyde livet. En dag er det hele imidlertid anderledes. En dansk maler har taget sin kone, Anita, med, og noget ved hende tiltrækker alle mændenes opmærksomhed. Men hvad vil de med hende, når nu hun er gift? Skal Charlott se hende som en rivalinde? Charlott finder efterhånden ud af, at fru Anitas ægteskab ikke er af den traditionelle slags.

"Moderne ægteskab" fortæller om kunstnere og andre bohemer i Paris omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1904.

Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner. I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

En forunderligt klog og vittig fortælling om venskab, tilgivelse og kærlighed, fuld af forvirring og forviklinger, spydige bemærkninger, herrebesøg og uventet forsoning.

Tre kvinder står i hver sin skelsættende situation i livet - og skal træffe et eksistentielt valg.

Gribende debutroman om en kvindes kamp for et liv i frihed i 50'ernes Teheran. Nattens blomst er en fortælling om at være pige og blive en kvinde i et land, hvor du ikke er fri. Om at slås for frigørelsen og prisen for at gøre det.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.

Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

"Kvindemasker" er et ildevarslende trekantsdrama, en mystisk besættelsesfortælling om hævn og bedrag og en stærk psykologisk udforskning af sorg og jalousi. 

Ibuki er forelsket i den unge enke Yasuko, som sprudler af både vid og skønhed. Men ikke kun Ibuki er fortryllet, også hans bedste ven, psykologen Mikamé, er tiltrukket af Yasukos særegne aura. Hvad der bringer Ibuki flest kvaler, er det besynderlige bånd mellem Yasuko og hendes svigermor, en kunstnerisk dannet og charmerende midaldrende kvinde, som edderkoppeagtigt manipulerer forholdet mellem Yasuko og de to mænd, der elsker hende.

Annette Thorsen Vilslev har oversat romanen fra japansk og har også skrevet bogens efterord.

Udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. 

Paris, 1974. Radha bor nu i Frankrig med sin mand, Pierre, og deres to døtre. Hun sørger stadig over den lille søn, hun gav væk for mange år siden, da hun selv blot var et stort barn.

For familiens skyld har noget på hjerte og er fyldt med feelgood, romantik, familierelationer og stærke venskaber mellem kvinder. Julie Houston beskriver som altid svig og drama med en lethed og humor, der får siderne til at vende sig selv.

Doktor Glas er praktiserende læge i Stockholm. En forelskelse i ungdommen, som endte i en skuffelse, har efterladt ham desillusioneret, ugift og uden børn, han vil ikke nøjes med andet end den største kærlighed; ”de fleste favner en skygge og elsker en drøm”. Doktor Glas er kølig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin ægtemand om, at hun skal ”opfylde sin ægteskabelige pligt”. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tilnærmelser, og hun spørger doktoren om råd. Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt ældre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle præst på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hjælpe hende. Doktoren forsøger at sende præsten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig løsning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.

En gribende slægtsroman om en families skæbnesvangre bånd på tværs af generationer i første halvdel af det 20. århundrede.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.

Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. 

Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.

Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.