Søgeresultater: 56

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

Emile Zolas klassiske roman om den purunge prostituerede Nana, hendes opstigning og fald, der samtidig er et billede på datidens Frankrig.

I denne bog befinder den Røde Pimpernel sig igen i revolutionens Frankrig sammen med sine trofaste medlemmer af den Røde Pimpernels Liga. Som sædvanligt møder han sin dødsfjende, men denne gang under helt andre omstændigheder. For at røbe lidt af handlingen, så viser det sig, at den ubarmhjertige Chauvelin, der uden at ryste på hånden har sendt tusindevis af uskyldige franskmænd i guillotinen, har et blødt punkt: en datter ved navn Fleurette. Fleurette er Chauvelins eneste og store kærlighed, og da hans mange fjender opdager dette, beslutter de sig for at ramme ham gennem hans elskede Fleurette. Det eneste menneske i hele verden, som betyder noget for ham. Får den Røde Pimpernel omsider sin længe ventede hævn over sin dødsfjende? Klædt som en vagabond i beskidte og lasede klæder lignede sir Percy Blakeney ikke mere den elegante, forvænte modeherre, som bevægede sig hjemmevant ved hoffet og i Londons celebre selskabsliv, men lignede snarere den dristige eventyrer, der som så ofte før var parat til at sætte sit liv på spil. Han var en ægte eventyrer – helt ubekymret om faren og risikoen ved sit farlige hverv. Han tvivlede ikke et øjeblik på sin egen succes. Betragtede han det som en dødsensfarlig leg eller sport? Ja, for ham var det selvfølgelig en sport! En farlig, nervepirrende og berusende sport! En sport, der steg ham til hovedet, så han glemte alle livets andre glæder og fornøjelser. Han glemte alt omkring sig bortset fra sin vidunderlige hustru, der utålmodigt ventede på ham i det fjerne England. Med en gnavende angst i hjertet ventede hun på at høre nyt fra den mand, hun så inderligt tilbad. Måske hun i virkeligheden var den største helt af dem alle. En spændende roman om ære, mod, forræderi og list under den blodige, franske revolution, hvor tusindvis af mænd, kvinder og børn døde i guillotinen for en utopisk drøm om Frihed, Lighed og Broderskab.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Emma Bovary er gift med en brav, men ikke alt for spændende læge i en lille fransk by. Hun er ved at blive kvalt i det provinsielle miljø og ønsker på én gang at dø og at bo i Paris, men hun prøver dog at realisere sine romantiske drømme og sit behov for handling i elskovsaffærer med forskellige mænd i byen. Disse forhold bringer hende menneskeligt og økonomisk mere og mere på afveje. For at undgå småborgerskabets nedværdigende fordømmelse tager hun arsenik i panik og lider en langsom, pinefuld og alt andet end værdig død.

Om ’Spind’ Elle er i Paris for at skrive ”Nedtur”, en road roman om 1980’erne. Hovedpersonen Eva nyder friheden rundt i Frankrig og gør op med fortiden og mændene i sit liv. Under arbejdet med romanen bliver forfatteren inddraget i et drama på ’Pladsen nedenfor. En gartner, en musiker, en flygtning, en posedame - og en morder - er nogle af aktørerne i den hårde virkelighed.

Historisk tidsbillede og en indlevende pariserromance om en ung kvindes søgen efter sig selv og andre i 1910'ernes Paris i tiden op til 1. verdenskrig.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

Den stramme lugt af brune geder og den søde hestelugt. Den gravide køkkenpige, der må sælge sit hår for at kunne købe mad. Vajsenhusbørn med loppestik og små sår. Og lam med blå silkesløjfer i Versailles.
Knirkende kærrer, strikkende tilskuere – og guillotinen.
Og England med eksotisk gadehandel i Londons Mayfair og de sorte skorstene i det grønne land. Et stykke Europahistorie sanset af en kvinde, født længe før den franske revolution og død i midten af det næste århundrede, industrialismens og de borgerlige revolutioners. En moderne kvinde.

Kvinden er Marie Grozholtz, senere den kendte Madame Tussaud, hvis vokskabinet i London  besøges af millioner af mennesker hvert år.
Hendes liv fra barn og ung pige i Paris til voksen og gammel i London fortælles af Dorrit Willumsen i en farverig, atmosfæremættet roman, med et persongalleri, der bl.a. omfatter Voltaire, Ludvig XVI og hans familie, Robespierrre, Napoleon og Benjamin Franklin.

Efter et halvt århundrede rejser Thea tilbage til sin ungdoms Paris og får husly i en ejendom pakket ind i stilladser og slør. I dagtimerne opsøger hun steder, hun engang kendte, og genfinder sig selv som nysgerrig ung student i halvtredsernes Paris, sårbar, men fuld af mod på at møde verden.

Under Theas oplevelser i storbyen ligger tanker om den demente mor derhjemme og erindringen om en barndom på landet.

DEN NØGNE MUR er en roman om at forsone sig med sin alder og sit levede liv.

Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

"Et håndfast symbol. Romanen kan lyde sort, men den rummer i al sin nøgternhed også en slags befriende klarhed. Den gør indtryk.", May Schack i Politiken 08.09 2007.

"En lille bog at blive klogere af." Sarah Bøgh Thyssen, Dagbladenes Bureau 06.09.2007.

Roman fra korstogenes tid.

”- Er du også aktivist i kvindebevægelsen? spørger Suzanne.

Også? Som Marie eller som hun selv? Birgit har svært ved at forestille sig den elegante advokatsekretær bære bannere i en demonstration for fri abort. Hun prøver at forklare, hvad kvindebevægelsen har betydet for hendes liv. Både Suzanne og Madeleine stiller høflige spørgsmål, men på en måde som om det ikke angik dem. Maries stemme bliver skarp, da hun taler om betydningen af ligestilling mellem kønnene og accept af homoseksuelle.”

Birgit er egentlig taget til Frankrig for at lære noget om den franske del af sin familie, som hun aldrig har kendt. Undervejs lærer hun sig selv bedre at kende, særligt da hun forelsker sig i Marie, der er en del af kvindebevægelsen. Marie præsenterer hende for feminister, aktivister og lesbiske af alle mulige forskellige typer. Birgit forsøger at finde sin egen plads og identitet i blandt disse mange kvinder, som hun har meget tilfælles med, men som alligevel føles anderledes end hende selv.

”Lykken har ingen historie” fortæller om kvindesagen i Danmark og Frankrig, om miljøet omkring Femølejren og om det at springe ud som lesbisk. Bogen udkom første gang i 1991.

Anne Marie Têtevide (f. 1947) er en dansk forfatter og oversætter. Hun er uddannet cand.mag. i fransk og dansk og står bag en lang række anmelderroste bøger. I 1999 vandt hun førstepræmien i Det Kongelige Biblioteks og Gyldendals konkurrence.