Søgeresultater: 87

I begyndelsen af 70'erne er Svartvattnet en hensygnende by blandt mange andre i Nordsverige. Men en dag sker der noget. Et dobbeltmord i midsommernatten. Der går 18 år, inden nogen begynder at ane sandheden om det, der er sket. I løbet af de år er der sket meget i samfundet, og hændelsen er blevet en mørk skygge i mange menneskers liv. Og så bliver der igen farligt ude i natten.

Hændelser ved vand udkom første gang i 1993 og blev bl.a. belønnet med Augustprisen, Svenska Deckarakademins pris og Nordisk Råds litteraturpris. Siden da er romanen blevet hyldet verden over og er blevet oversat til en lang række sprog.

"Hændelser ved vand er mesterlig på alle planer."
***** - POLITIKEN

Da Maja bliver tilbudt et vikariat som kirkegårdsleder i Måneby, er der et par ting, hun ”glemmer” at fortælle præsten: at hun har verdenshistoriens mindst grønne fingre, og at hendes kørekort er udløbet. Men det kan hun altid få ordnet, før hun starter, selvom det måske ikke var så smart at hævde, at hun har anlagt en fantastisk køkkenhave i sin kolonihave. Særligt fordi hun ikke kan se forskel på toppen af gulerødder eller kørvel, og hun heller ikke har råd til at købe frø. For ikke at nævne, at det jo også koster en formue at tage kørekort. Så da Solveig, kommunaldirektørens nedladende kone, tilbyder Maja tyve tusind kroner for et værelse i Majas lejlighed, siger hun ja med det samme. Solveig er vred på sin utro mand, og derfor er hun måske indstillet på at hjælpe Maja med at afværge kommunaldirektørens seneste idiotiske projekt. Solveig deler hverken Majas fleksible indstilling til sandheden eller hendes opfattelse af orden, og inden længe knager det i fugerne for det umage par. Da Solveig ovenikøbet finder en ung mand med ravfarvede øjne på sin sofa en morgen, bliver det hele lidt for meget. Mange små løgne er den begivenhedsrige og humoristiske tredje del af Annika Estassys afholdte Måneby-trilogi, der begyndte med Grønne fingre søges og fortsatte med En sang til Hedda.

De syv fortællinger i Nataljas fortællinger udgjorde Inger Christensens bidrag til fortællekredsen Septemberfortællingerne (Brøndums Forlag, 1988). Septemberfortællingerne var et af de kollektivprojekter, forlæggerparret Hans-Jørgen Brøndum og Iselin Hermann satte i gang. Selve Septemberfortællingerne har opnået klassikerstatus.

Vagn Lundbye, som sammen med Erik A. Nielsen fik ideen til Septemberfortællingernes udformning, skrev også rammefortællingen til denne danske kollektivdekameron, hvori Barsebäck eksploderer, og syv mennesker derefter er på flugt fra atompesten, mens de over syv dage (lige så mange som skabelsesberetningens dage) fortæller hinanden historier over syv temaer: skæbnen, mordet, mødet, det at fare vild, spiritus, det at holde sin mund og til sidst om – ingenting.

Syv forskellige forfattere skrev i 1988 samtidig de syv gange syv fortællinger, udstyret med hver sin fortælleperson.

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stads­arkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er en varm og vedkommende roman om et hospital og de mennesker, der færdes på og omkring det. Romanen tegner et fascinerende billede af en tid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

Emma Hamberg (f. 1971) vandt en skrivekonkurrence allerede som 13-årig, og så var stilen lagt. Hun startede sin karriere med at tegne avisstriberne "Emma" og "Single i stan" og har skrevet flere anmelderroste romaner, hvoraf "Brunstkalenderen" og "Svømmeprøven" er oversat til dansk.

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Året er 1916. Ellen og Carl er blevet forlovet, men vil du kunne gifte sig som planlagt, da Carl rammes af en familietragedie? Samtidig får veninden Ingeborg at vide, at hendes store kærlighed Anton er blevet forlovet med en anden. Ingeborg ønsker sig ikke det liv, Anton kan tilbyde hende – men hun vil heller ikke miste ham. Gerda har derimod aldrig været forelsket, men en dag møder hun natsommerfuglen Serafia – en kvinde, der får hende til at tage sit liv op til revision.
Ellens valg – Møder i skumringen er femte del af en fængslende historisk romanserie om kærlighed, venskab og søsterskab i det tidlige 20. århundredes berusende brydningstid.

Året er 1912 i Stockholm, og Første Verdenskrig truer i horisonten. På trods af usikkerhed og frygt beslutter Joseph Sachs sig for at bygge Nordeuropas mest overdådige stormagasin, Nordisk Kompani.Den unge Märta bliver først begejstret ved udsigten til et nyt stormagasin, men hendes glæde forvandles til frygt, da hendes tyske forlovede må forlade Sverige. Kan de klare sig hver for sig, eller vil de blive tvunget fra hinanden? Märtas veninder gør deres bedste for at trøste hende, men de bærer også rundt på deres egne problemer i skyggen af den urolige stemning i Europa. Kvinderne står tæt sammen, men kan de hjælpe hinanden igennem livets udfordringer?  I Nordisk Kompani dannes venskaber og alliancer. Syerskerne arbejder flittigt, og de udveksler historier og erfaringer, mens den nye kasserer forsøger at finde sin plads i det tætte fællesskab. Samtidig ankommer en ung kvinde til byen fast besluttet på at forlade sin stille tilværelse og kaste sig ud i storbyens liv, for hverdagen fortsætter på trods af, at Europa står i flammer …

Det er Anna, Johannas datter og Hannas barnebarn, der fører os igennem romanen. Hun, der har taget springet op ad klassestigen bort fra sine rødder, leder efter sammenhæng og identitet. Hun vil spejle sig i Hanna og Johanna for at finde forklaring på sit eget livsforløb, som hun i modsætning til moderen og mormoderen selv har lagt til rette. Hun opdager, at på en mærkelig måde fører hun formødrenes kvindeliv videre.

Med samfundet som baggrund og levevilkårenes udvikling fra fattigdom til velstand tegner Marianne Fredriksson stærke portrætter af tre kvinder fra hver sin generation.

"Jeg havde en ide om, at jeg ville spejle kvinders liv og se, hvad deres frigørelse har betydet for tre generationer. Hvad har det kostet? Hvad har vi vundet? Og er vi i virkeligheden fri?", skriver Marianne Fredriksson om baggrunden for romanen Anna, Hanna og Johanna.

Englehuset foregår i en lille by i Sörmland i årene før og under Anden Verdenskrig. Varmt og usentimentalt skildres en række kvindeskæbner, i denne selvstændige fortsættelse til Hekseringene og Springkilden.

Midt i krigsårenes rationering og krise forsøger byens beboere at leve deres liv, som om intet var hændt. Tora og Frida er blevet gamle, men tiderne er blevet bedre. De sociale forhold bliver stadig bedre og velfærdssamfundets tryghed venter forude. Men alting er ikke vendt til det bedre, og hvordan med kvindernes rolle?

En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år. Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen. Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.