Søgeresultater: 92

Wendy, født Anne-Mette (med bindestreg!) Jensen, er egentlig arbejdsløs, men siger, at hun arbejder med film og tv. Hun bor alene, for hendes flyvske filminstruktørkæreste, Peter Panduro, har fundet en anden. En dag får hun et strygejern i hovedet - og en ny mand. Han kommer fra samme jyske, småborgerlige baggrund som hun. Pludselig er Wendys liv helt anderledes. Hvor ligger hendes vidunderlige verden? - i Århus, mand og barn eller i Alt for Damernes single-københavner-mondænitet?

Wendys vidunderlige verden er Marianne Verges debutroman.

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

"Historien foregår i de dage, da studenter overalt i Europas storbyer gjorde oprør mod professorvældet på universiteterne, da dansk tv endnu sendte udsendelser i sort/hvid, da en mand var en mand, og kvinderne kendte deres plads i verden og forholdsvis let til mode overlod det til mændene at regere den."

I 1968 arbejder fire vidt forskellige kvinder på samme kontor, hvor de oplever arbejds- og privatlivet i en tid, der på mange måder er helt anderledes end bare et årti senere. Med lune og humor kommer romanen ind under huden på kvinderne og på den måde og det samfund, de lever i.

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

Som midaldrende kvinde beslutter mellemkrigsbarnet Eva sig for at fortælle sin families historie, der gemmer på hemmeligheder og frustrationer under den polerede overflade. Eva beretter om sin egen opvækst som enebarn i København, men familiekrøniken giver også lyd til fjerne stemmer, nemlig Evas mor og mormor, der levede i en årrække i New York. De tre kvinder har levet forskellige liv, men fælles for dem er de snærende rammer, som samtiden har sat for kvinder, rammer som har konsekvenser for fremtidige generationer, selv når normerne forandrer sig.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Hvordan mon hun havde det nu? Anna lukkede øjnene. Gad vidst, hvordan hun klarede pensionisttilværelsen sammen med sin mand, som hun indimellem var så træt af, at hun fremprovokerede et skænderi blot for at få ham til at skrubbe ned i sommerhuset et par dage, så hun kunne få lidt tid for sig selv. Hun fik åndenød af at have ham om sig konstant. Gudskelov for arbejdet, og gudskelov for sommerhuset. Det sagde hun tit, når hun søgte trøst hos kollegerne."

Anna har ramt de 50, og hendes liv ser ikke længere ud, som hun kunne have ønsket. Kærligheden er kølnet af, mens hedeturene tager til. I "Kvindelig" hører vi sørgmuntre historier fra Annas egen tilværelse, men også fra kvinderne omkring hende, om deres op- og nedture med kærligheden, om troskab og utroskab, kvindelighed og mænd ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Lucy er en smuk og intelligent kvinde med en svær opvækst i bagagen. Hendes engelske far elskede hende, men hun voksede op hos sin mor i København, den forstyrrede og alkoholiserede kunstmaler Hedvig, som udsatte hende for vold og psykisk terror. Trods barndommens mørke har Lucy klaret sig godt, og med hjælp fra sin terapeut, Esther, bliver hun gradvis mere fri af sine traumer. Da hun flytter til den lille by Ubud på Bali, hvor mennesker fra hele verden dyrker yoga, mediterer og danser sammen, bliver hun for alvor sig selv.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

Lotte Jensen er medlem af Folketinget, da hun får stjålet sin identitet. En ulovligt parkeret Honda, en markise og ligegyldige kommentarer på madlavningsblogs om kaffe i kageglasur har derfor intet med Lotte at gøre. Da rygterne spredes på Borgen som løbeild, og medierne ligeledes sår tvivl om Lottes karakter, begynder hendes selvbillede langsomt at krakelere.

Otto Rungs roman fra 1919 følger den lille pige Flora, som danser sig lykkeligt gennem barndommen på Det kongelige teaters balletskole. Da Floras mor dør, må pigen imidlertid vinke farvel til sin glamourøse fremtid som balletdanser og i stedet arbejde for sin gnavne og småkriminelle far i hans skumle dyrhandel. Da Flora bliver lidt ældre, flytter hun ind i fru Paustians pensionat, men selvom hun nu har revet sig nogenlunde løs af sin far, ser hendes skæbne sort ud. Atten år er blevet slugt af et beskidt stræde med en lyssky butik, og hvad har hun nu at se frem til? Nye stræder, nye grå hverdage og lidt billig søndagsglæde? Men hvad omverdenen ikke ser, er Floras fantastiske evne til at drømme sig væk til alle mulige eksotiske steder, som hun aldrig selv har set, og måske vil disse drømme gøre hende i stand til at bryde med sin sociale arv og udnytte de samfundsmæssige omvæltninger, som prægede mellemkrigstiden.

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.