Søgeresultater: 47

Su er vokset op i en lille industriby sammen med sin mor Tilda, der driver en snusket grillbar for egnens mange lastbilchauffører og arbejdere. Tilda er på én gang et livsstykke og en tyran, og da hun bliver syg, øjner den 20-årige Su muligheden for at få sin egen tilværelse. "Sensibelt sansende og nærværende roman om en kvindes begyndende frigørelse og bevidstgørelse." - Henrik Wivel, Berlingske Tidende. "Den er så sikkert, dæmpet og udtryksfuldt skrevet. Og den har så indtagende, lyslevende og overraskende menneskeskildringer. Det svære lykkes: at fortællerens rolle bliver levende ... Jessen - bemærk Dem navnet, det er stille, men bør give genlyd." - Bent Mohn, Politiken.

Kjersti Annesdatter Skomsvolds anden roman, Monstermenneske, er en gribende personlig rejse fra det buldrende mørke af fortvivlelse tilbage til livet og lyset. En stærk og smuk fortælling som med et nådesløst blik og hjerteskærende humor viser vigtigheden af at tro på sig selv, finde sit sprog og blive et menneske.

Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede.

Pressen skriver:

»…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.«
–Weekendavisen

» Roy Jacobsen mestrer med enkle virkemidler at male monumentale landskabsscener, fremkalde knivskarpe tidsbilleder og blotlægge invaliderende hensigter skjult bag stenhjertede facader.«
– Ekstra Bladet

»Denne trilogi er på alle måder væsentlig i sin fortælling, sit sprog og sit skarpe blik for menneskene, og jeg misunder dig, hvis du har den til gode. Læs, læs, læs! «
– Elle

»Jacobsen er god til at beskrive det mentalt krigshærgede samfund, hvor folk lever i al deres mistro og meningstab. «
– Information

Tiril, Erling og Móri er blevet skilt ad…Tiril er flygtet i en jolle fra to mænd, der vil dræbe hende, og strander på en ø, hvor en gådefuld, ensom kvinde holder til. Samtidig forsøger hendes ven Erling desperat og fortvivlet at finde hende. På Island har heksemesteren Móri kastet sig ud i en hasarderet mission – han vil mane trolddomsbogen ’Den rødskindede’ op fra en gammel grav. Da Tiril får et telepatisk budskab om at hans liv er i fare, sætter hun alt ind på at komme ham til undsætning…

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

”Kan jeg elske en anden uden at forsvinde fra mig selv”
Efter bruddet med Jostein rejser socialantropologen Paula til Sydspanien. Her vil hun sælge seksuelle tjenester for at komme tvivlen til livs: Vil han have mig? Jostein siger godt nok, at han vil, men han lader hende ikke mærke det. Paulas projekt er at finde frem til glæden, styrken og trygheden i det seksuelle forhold.
Hun opholder sig i gæstehuset ved Malagas universitet, som er højt beliggende med udsigt over havet. Aftnerne tilbringer hun på terrassen, hvor hun taler med Vera, biolog og forsker fra Ecuador. Vera tager Paula med på en rejse ind i sig selv, hvor dyrene og de indre billeder bliver levende. Barndom og forladthed og længslen efter nærhed væves sammen.
”Der må findes en måde at elske på som er min (...) en måde som ikke er et sår. Som er god, som er hvile, som er velkomst.”
På terrassen i mørket handler om sorg. Om hvad kærlighed og seksualitet er og kan være. Om at falde fra hinanden og heles igen.

Jeanet er i dyb sorg. Et turbulent liv passerer revy, i de søvnløse nætter. Barndommen med en dominerende mor. Hadet, frygten og et ægteskab med en alkoholiseret og voldelig mand har sat dybe spor. Gode venner og den søde nabofamilie prøver at afværge et totalt sammenbrud, for Jeanet og hendes to små piger. Troen på andre mennesker er for længst mistet. Alligevel slipper Jeanet ikke drømmen om kærlighed og tryghed til sin lille familie.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Kristiania, 1885. Syersken Oda Madsen har fået et tilbud, som hun ikke kan afslå: En modebevidst dame fra et af Oslos mere mondæne kvarterer ønsker en kjole fra Odas hånd. Det bliver en kjole, som vil gøre hendes navn kendt vidt og bredt.
Drømmeren George Sommer har fået fast arbejde på Grams fabrikker, hvor han får et indblik i fabriksarbejdernes slidsomme hverdag. Men da fru Sommers kusine ankommer til byen, vendes der op og ned på alting.
Stolthed og bedrag er sjette bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Ib er dansk, omkring de 70 år, og bor alene i et sommerhus yderst på tangen. Marie har arvet det tomme nabohus og efter at have været borte i en årrække, flytter hun ind. Hun er i midten af 40’erne. Både Ib og Marie har deres grunde til at ville være alene. Men en dag mødes de tilfældigt, og de begynder at tale sammen. De har hver deres generationserfaringer, og Ib fortæller om Danmark, besættelsestiden og det stille provinsliv, mens Marie fortæller om Norge, velfærdsårene og ungdomsoprøret.
"Aske" er en roman om kærlighed, og om en ny begyndelse i en moden alder. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.