Søgeresultater: 21

Hvordan ser det ud indefra, når et menneskes psyke smuldrer?

Dette svære spørgsmål forsøger romanen Ingen at besvare. Jegfortælleren Elisabeth er en helt almindelig, velfungerende kvinde, som arbejder som fotograf og har udstillinger rundt om i verden. Men hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling tre gange i løbet af ni år. Det stempler hende som psykisk syg, synes hun. Hun lever ellers et fint liv og har et udmærket forhold til sin store datter, sin eksmand og sin kæreste, som er journalist. En dag er kæresten forsvundet. Det er sket før, og Elisabeth er ikke nervøs. Men det er politiet. Uroen smitter Elisabeth, og hendes virkelighedsopfattelse begynder at smuldre. Har naboen virkelig begravet deres hund i hendes have, fordi de tror, hun har dræbt den? Er der virkelig sket en ulykke med hendes datter, fordi hun drømmer det? Elisabeth beslutter at tage væk og være alene i sommerhuset, som hun altid har drømt om. Hun tror, at ensomheden kan kurere hendes tanker.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

Mona har i en sen alder fået en universitetsuddannelse og er nu taget til Spanien for at bruge tre måneders orlov til at skrive en afhandling. Under opholdet genoplever hun i tilbageblik den hårde tid med små børn, arbejdet på hendes og mandens skrantende gartneri og årene derefter, hvor hun trods manglende opbakning fra hjemmefronten stædigt arbejder sig gennem sit studium.

"Skjulte tårer" er baseret på Cynthia Glarborg Christensens eget liv og handler om Leas opvækst med en psykisk syg og alkoholiseret mor. Trods det at både mormoren og de sociale myndigheder er forstående, hober vaskelighederne sig op. Men imod alle odds lykkedes det Lea at skabe sin egen trygge familie.

Familien Waage rammes af skilsmisse og så kommer hemmelighederne og familiemønstrene på banen. Med et humoristisk glimt i øjet lader Karin Michaëlis jalousi, vrede, et giftigt mor-datter-forhold og masochistiske lyster vælte frem af linjerne.

I novellen "Atter det skilte" giver Karin Michaëlis et nuanceret psykologisk portræt af en families kvinder og en
families komplicerede relationer og lader personerne tale til hinanden gennem dagbogsoptegnelser og breve.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

"Der er nogle Breve fra hendes (Hovedpersonens) Ophold paa en Nerveklinik – det er rene Mesterværker. Der er en Analyse af Jalousien i alle den Afskygninger; der er en Skildring af en halvgammel, forpint, ubetydelig og saaret Kvindes Forhold til Børn, Veninder og alle Dagens Smaating – kun en Kvinde kan gøre saadan noget saa rigt paa Smaaiagttagelser, saa medfølende og samtidig saa overlegent bedømmende." – Poul Levin i "Tilskueren" Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Sneglehuset ligger i Jelling by i Østjylland, et hus fuldt af ferieminder for den kvinde, hvis stemme på bogens første side fortæller om sammenbrud, krise og truende galskab. Hun rækker ud efter noget menneskeligt, noget at holde sig til, og får fat i mormoderen fra barndomsferiernes Sneglehus. Med dette greb er romanen i gang: en tæt og farvemættet slægtsroman, som gennem nogle kvindegenerationer følger et par sydøstjyske bondeslægter frem og tilbage gennem et århundrede. Grænselandets traumer, den onde lykke, som knuser mennesker eller gør dem hårde og bitre, ensomheden og den sjældne, livslange kærlighed, som den, der binder Malte og Marie sammen; hele stamtræet blomstrer og lever og bærer søde og sure frugter i romanens myldrende detaljerede bondemaleri.

Bretts mor, Elizabeth, ligger for døden. Elizabeth ved, at datteren ikke er lykkelig, selvom det umiddelbart kan se sådan ud. Hvordan kan en mor gøre en forskel, når hun kun har kort tid tilbage at leve i? Efter morens død får Brett en lille, gulnet seddel af advokaten, der bestyrer boet. Det er en liste med de drømme, Brett har skrevet ned som teenager, og som hendes mor har gemt og nu beder hende om at opfylde. På listen er blandt andet drømmen om at få en hund, forelske sig, blive mor og uddanne sig til lærer. Men Brett er i sorg, har for længst lagt lærerdrømmen bag sig for et højtlønnet job og har ingen planer om børn. At blive konfronteret med sin barndoms drømme og endda gøre dem til reali-teter tvinger Brett til at finde ud af, om hendes valg og bekvemme tilværelse lever op til det, hun drømmer om.

Hustru. Mor. Datter. Hvad sker der, når det hele bliver for meget?

Jackie elsker sin familie, også selvom hendes teenagebørn er ved at drive hende til vanvid, og hendes mand til tider er temmelig doven, og det langt fra er lutter lagkage at passe sin Alzheimers-ramte mor døgnet rundt. Oven i det spøger fortiden i form af en ekskæreste, der er svær at glemme. Jackie Morgan har ofret meget for at kunne give sin familie et trygt og kærligt hjem. Det eneste, Jackie ønsker sig er, at hendes børn får en lidt lysere fremtid end hendes egen. Og så længe Martha kommer på universitetet og ikke lader noget eller nogen stoppe sine drømme, vil det være det hele værd … vil det ikke? EN PERFEKT DATTER er en rørende og hjertevarm læseoplevelse.

”Varm og imødekommende … rørende og inspirerende.” – Daily Mail

”Medrivende, hjerteskærende og smukt fortalt.” - Closer

Amanda Prowses bøger har flere gange toppet bestsellerlisterne. Hendes romaner er oversat til adskillige sprog og har solgt mere end 500.000 eksemplarer alene i England.

En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie og indledes her med et personligt forord af den danske forfatter Merete Pryds Helle.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.