Søgeresultater: 67

"Fortælleglæde, humor og dertil indsigt i smertens væsen kendetegner Den balsamerede elsker. Ester Bock skriver fængslende og underholdende."

- Claus Grymer i Kristeligt Dagblad

I 1890‘ernes Danmark har den unge kræmmer Konrad Stork frit spil til at udbrede sig som både gøgler og kvindebedårer. Han roder sig lige så let og elegant ind i håbløse situationer, som han roder sig ud af dem igen, og der findes ikke en kvinde i landet, der ikke er parat til at hjælpe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Med stor behændighed gebærder Konrad Stork sig i borgerskabets fineste saloner og tilpasser sig lige så let livet i skumle værtshuse eller på landevejen.

"Fjolsernes konge" er det tredje bind i Ole Henrik Laubs romanserie om familien Stork, men det er her, slægten grundlægges med Konrad Stork. Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"…faktisk en bedrift. Det holder hele vejen hjem, og man lægger bogen fra sig med en stille tilfredshed over, at der stadig skrives den slags bøger på dansk." – Information

"Han giver os et levende danmarkskort, hvor livet folder sig ud på godt og ondt i flækker og landsbyer, udsteder og større bebyggelser. Familiesagaen er også Danmarks hverdagshistorie." – Jyllands-Posten

Helle og Nina, to barndomsveninder fra Vesterbro, støder ind i hinanden, og her konfronteres de med deres livsvalg. Helle er blevet kunstner, verdenskvinde og ejer af en faldefærdig Strandvejsvilla. Nina er ikke kommet videre fra sin småborgerlige opvækst og bor stadig på Sønder Boulevard – fanget i et depressivt og håbløst univers og bange for forandringer.

På finurlig vis skriver Grete Povlsen en roman om det uundgåelige: Hvordan vores valg i livet former vores virkelighed. De to veninder mødes i velkendt ømhed, men må se denne sandhed i øjnene.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Den unge pige Birgitte er helt utrøstelig, da hun må skilles fra sin elskede storebror Valdemar, som hun ser så umådeligt meget op til. Han rejser til København for at studere, og gennem breve og kortere besøg må Birgitte se til, mens broderen forandrer sig. Han bliver opslugt af et kunstnerisk bohememiljø, hvor han som ung digterspire dyrker sig selv og troen på sin egen ufejlbarlighed – og ikke mindst nyder han her godt af en frihed, som Birgitte ikke har som kvinde. Frustrationen over forholdet til broderen bliver hen ad vejen omformet til en samfundsmæssig og social indignation for Birgitte, der forsøger at finde sin egen svære vej som kvinde i det kunstneriske miljø. En vej som tager hende længere og længere væk fra hendes elskede bror.



Fortællingen om Birgitte og Valdemar læses ofte som et fingerpeg om Thit Jensens eget, til tider problematiske, forhold til broderen Johannes V. Jensen. Ikke mindst af denne grund står romanen stadig som et af de essentielle værker i Thit Jensens store forfatterskab.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Romanen Flokdyr er første del af fortællingen om storbyboerne i kontorfællesskabet i indre København. De dyrker det uforpligtende selskab for det er udfordrende at ville hinanden når tiden råber på fællesskab, men hylder individet. Flokdyr handler om livet i alt dets skønne umulighed – og det svære i at give slip på sig selv og holde fast i hinanden. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Detaljerig og humoristisk roman om fire generationer af en Nørrebro-familie med Alice som midtpunkt.
Romanen rummer en på én gang nådeløs og dybt engageret analyse af de fire generationers måde at tænke på og forholde sig til tilværelsen på. Dorrit Willumsen står på de midaldrendes udkigspunkt, pigen Alice, der er ca. 50, da romanen slutter, er dens forståelses- og identifikationscentrum. Fortiden og bedsteforældrenes skæbne tager farve af at blive forstået ud fra Alices skæbne, for det er hende, der er den egentlige hovedperson i denne historie, der strækker sig over et halvt århundrede og bærer præg af et indgående kendskab til hele det lange tidsstræk bagud, de sociale baggrunde og de psykiske adfærdsmønstre.
Dorrit Willumsen ligner i Suk hjerte sig selv godt nok, hun dømmer ikke sine personer eller tager parti, men beskrivelserne går dybt og udspringer af en meget stor viden og lidenskab. Gennem sin indirekte, impressionistiske skrivemåde stiller hun mange spørgsmål – og overlader til os at finde svarene, hvis vi kan.
 

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Da Thea Kristoffersen bliver født i Jelling kort før Første Verdenskrig er Danmark stadig et bondeland. Proprietærdatteren med den kantede vilje vokser op med ansvar for de små søskende og familiens grise, og også hendes fremtidige rolle er klar: Hun skal giftes til en pæn gård og stifte familie, være hjemmets trygge arne. Som generationer af kvinder før hende.

Men Thea bestemmer selv sit liv. Hun vil være kok for kongen, og insisterer på at søge uafhængighed frem for den tryghed, hun får tilbudt. Hun kommer i huset som tjenestepige i 20’erne, på husholdningsseminarium i 30’erne, giver modstandsbevægelsen husly under besættelsen og bliver endelig i opgangstiderne selvstændig krovært på Damgården med udsigt til bygningerne og de svære kriser på Askov Højskole.

Under tidens voldsomme forandringer bliver den selverhvervende Thea en støtte for de unge kvinder i familien og de usikre husmødre rundt på gårdene – og med sin praktiske fornuft en moderfigur for de forfløjne idealister i tressernes spirende venstrefløjsbevægelse. Thea står midt i vadestedet, oplever en mangfoldighed dem før hende ikke kunne drømme om – og betaler for det til begge sider.

Theas færd er en selvstændig fortsættelse af romanen Sneglehuset.

"Spejlkabinet" fortæller historien om to under kvinders liv i mellemkrigstidens Danmark. De to kvinder er hver især fra forskellige sociale lag: den ene en underkuet tjenestepige, den anden en lægedatter. Men fælles for deres tilværelse er, at de begge må ligge under for datidens kvindeundertrykkelse.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Vi følger seks pædagoger på arbejde i en fynsk børnehave og derhjemme. De forskellige pædagogers fortællinger væves sammen til en kollektiv fortælling om de små og store begivenheder i tilværelsen. Den er en jordnær fortælling om et lille stykke af Danmark, og Vibeke Marx vandt ikke uden grund en nordisk romankonkurrence med denne bog.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

"Vibeke Marx udfolder et stort og perspektivrigt tema på en upåfaldende, næsten beskeden måde, og hvad enten hendes bog nu opfylder kriterierne for en samfundsroman eller ej, så fortjener den samtidens opmærksomhed." - Charlotte Jørgensen, Weekendavisen.