Søgeresultater: 110

Da den forældreløse Kristine Devon bliver myndig, meddeler hun sin tante, der har opdraget hende, at hun agter at gå ud i verden og bryde sig en livsbane. Og det gør hun: Kristine forsøger sig som tjenestepige, skuespillerinde, lærerinde, selskabsdame og syerske. Men den stædige og selvstændige pige taber til sidst modet og er selvmordet nær, da hun reddes af en pige, hun engang har søgt at beskytte mod en hård arbejdsgiver, og kommer i huset hos en kvækerfamilie, som består af en gammel mor og hendes søn.

Romanen - som er blevet kaldt "Pigebørn for voksne", udspiller sig i en periode på omkring 20 år fra 1850-1870. Den er til dels selvbiografisk, og der optræder forskellige (stærkt idealiserede) portrætter af forfatterens bekendte, bl.a. forfatteren Henry David Thoreau og den radikale præst Theodore Parker.

New York, 1952. I centrum står fem unge kvinder, der arbejder på et forlag i New York: Caroline; universitetsuddannet sekretær, der drømmer om at blive redaktør, April; den lidt naive pige fra landet, der snart forvandler sig til mændenes drømmekvinde, Gregg, den dekadente skuespillerinde, der i virkeligheden drømmer om en langt mere traditionel livsstil, Barbara; den enlige mor, som slider for at få hverdagen til at gå op og slutteligt Mary Agnes, der er besat af at planlægge sit forestående bryllup. Med et knivskarpt blik og stor psykologisk troværdighed skildres disse kvinders skæbne og oplevelser i 50’ernes New York i en verden, hvor mændene havde magten. Det bedste af alting er en moderne klassiker, der skabte sensation, da den udkom første gang i 1958. Aldrig før havde nogen skrevet så åbenhjertigt om unge kvinders virkelige drømme, behov og længsler. Et must read for alle, der ikke kan få nok af Mad Men med dens intelligente blanding af kærlighed, dramatik og sex i 50’ernes Manhattan.

Reba Lafferty var født privilegeret; det eneste barn af en far der forgudede hende. Nord Lafferty blev først far i halvtredserne, og han kunne ikke sige nej til sin datter. I årenes løb har han stille og roligt hjulpet hende ud af de mange kniber med lovgivningen, som hun har rodet sig ud i, men han var der ikke for hende, da hun blev dømt for underslæb og sendt i fængsel. Som toogtrediveårig er hun nu ved at blive prøveløsladt efter at have afsonet 22 måneder af en fire års dom. Nord Lafferty vil være helt sikker på, at hun overholder sin prøveløsladelse, bliver hjemme og holder sig fra stoffer, sprut og spil. Det ligner en enkel opgave for Kinsey Millhone: babysitte Reba indtil hun finder formen, og sørge for at hun følger alle kravene for sin prøveløsladelse. Måske en uges arbejde. Ikke noget særligt – kvinden synes angerfuld og venlig. Og lønnen er god. Men livet er aldrig så enkelt, og mindre end 24 timer efter Reba er løsladt, opsøges hun af en af sine gamle “venner”. Læserne kan forvente det uventede af Sue Grafton, og “R for rikochet” er ingen undtagelse. En kompleks og klog hvidvaskning af penge er blot et dække for en roman, der handler om kærlighed: kærlighed der er gået galt, kærlighed der er forrådt, kærlighed der er blevet nægtet. Og kærlighed der sejrer. For Reba Lafferty er kærlighedens morale klar: Nogle gange får du hvad du giver, og andre gange vinder de gode, selv når de taber.

En hjemløs i Chicagos gader ser i en åbenbaring Jomfru Marias ansigt vædet med tårer af blod på en garagemur under et luksushotel. Og inden længe valfarter andre udstødte kvinder til muren. Men hotellet vil have fjernet de hjemløse, der virker provokerende på gæsterne, og beder hotellets advokat, Harriet Stonds løse problemet.

Harriet Stonds søster, den 19-årige Mara Stonds, der er fuld af trods over for sin velhavende bedstefar, bliver katalysator for krigen mellem rige og fattige, mens hun blandt samfundets udstødte leder efter den mor, hun aldrig har kendt.

Sideløbende med handlingen i Chicagos gader har Sara Paretsky skrevet en historie om en familie, der lever på en livsløgn. En familieskandale med forsmået kærlighed, skjulte breve og skeletter i skabene.

Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige.

International erotisk bestseller! Cassie, en kvinde midt i trediverne, er flyttet til New Orleans, hvor hun arbejder som servitrice på en cafe. Hun har levet i et kedeligt ægteskab med en alkoholisk mand, som nu er død. Hendes liv i New Orleanser ikke meget sjovere: Arbejde, spise og sove.

Annie Colwaters eneste barn har netop forladt barndomshjemmet for at gå i skole i udlandet. På den selvsamme dag går Annies ægtemand gennem tyve år til bekendelse: Han er forelsket i en yngre kvinde!

Alene i et hus, der ikke længere er et hjem, går det op for Annie, at hun har levet et meget usynligt og gråt liv. Hun rejser tilbage til sin barndomsby, den lille flække Mystic, i håb om, at hun der kan finde ind til den kvinde, hun engang var – den kvinde, hun så desperat ønsker at blive igen.

I Mystic genser hun sin første store kærlighed, Nick Delacroix, og sammen med ham og hans datter Izzie genvinder Annie troen på sig selv. Men netop som hun føler sig ovenpå, bliver hun tvunget til at træffe et svært valg mellem det liv, hun troede, hun havde forladt, og en ny tilværelse med Nick og Izzie.

I Det gule tapet tager den kvindelige jeg-fortæller os med på et landligt ophold på et stort herresæde, hvor hun skal hvile sig på lægens ordre. Ikke noget med hverken at læse eller selv skrive noget som helst. Lægens kur bringer hende på kanten af vanvid, for i mangel på aktivitet og indtryk begynder hun at følge mønsteret på det gule tapet, som beklæder alle vægge i soveværelset, hvor hun tilbringer hovedparten af dagen. Det gule tapet kan betragtes som mesterværket af Charlotte Perkins Gilmans hånd. Hun var en del af de første feminister, og netop Det gule tapet regnes i dag som et af de tidlige hovedværker indenfor kvindebevægelsen.

Fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN kommer her en ny, stor og underholdende fortælling.

GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.

I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.

I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden.

Telefonsoldater er en øjenåbnende roman om en af de store, ufortalte fortællinger fra Første Verdenskrig – om kvinderne fra det amerikanske signalkorps, som udførte afgørende arbejde ved frontlinjen og nedbrød kønsbarrierer i militæret.
Da general John Pershing i juni 1917 ankommer til Frankrig, støder han øjeblikkeligt på et afgørende problem. Hans opgave er at indsætte amerikansk militær i Europa, men han er ude af stand til at kommunikere med tropper i felten. Hæren er i akut mangel af telefonoperatører.
De bedst uddannede telefonoperatører i USA er kvinder, men kvinder har ikke lov at blive indrulleret i hæren. Alligevel begynder det amerikanske signalkorps at rekruttere dem, og mere end 7.600 melder sig til at kæmpe med ved fronten.
Blandt dem er Grace Banker fra New Jersey, som underviser i arbejdet ved omstillingsbordet; den franske Marie Miossec, der ønsker at blive operasanger og tyveårige Valerie DeSmedt, der er opsat på at kæmpe for sit hjemland, Belgien.
Blandt de første kvinder, der tjener i den amerikanske hær, skal de komme til at opere over hele Frankrig, tæt på frontlinjen, under kanonild, bombardementer og gennem den spanske syge. De mandlige soldater, som de erstatter, brugte et minut på at stille hvert opkald igennem. Telefonsoldaterne skal bruge blot ti sekunder.
Baseret på en sand historie fortæller Telefonsoldater om kvinderne i det amerikanske signalkorps, der ærefuldt tjente deres land og spillede en afgørende rolle i de allieredes sejr. Deres historie er aldrig blevet fortalt – før nu.

Ailey er efterkommer af en slavegjort familie, og da hun som voksen beslutter
sig for at forske i sin familiehistorie, konfronteres hun med historien – og sangen – om selve Amerika.

I fængselscellen har 21-årige Harriet god tid til at tænke over sit liv. Mens hun ligger i sin køje, spejler hun sig i de historier, bedstemor Bebe har fortalt om hendes mor, bedstemor og oldemor. For hvordan er hun selv endt her, bedst som hun troede, at hun gik i slægtens fodspor i kampen for ret og retfærdighed?