Søgeresultater: 4

På mange af landets børnehjem var der helt ubeskrivelige forhold indtil midten af 70’erne. Der var benhård disciplin, hvor øretæver var hverdagskost som en del af opdragelsen. Mange af de børn, der var anbragt sådanne steder, fik problemer med at leve et helt almindeligt liv som voksne efter den grove mishandling, de havde været udsat for. Mange levede et liv med angst, ensomhedsfølelse og isolation. Flere af dem endte i alkoholisme, narkomani eller kom ud i kriminalitet. Bogens hovedperson er Poul. Han er vokset op i et hjem med en fordrukken far, der tæver moderen. Efter et voldsomt raseriudbrud bliver moderen indlagt, lillebroderen anbragt på et børnehjem og Poul kommer på et drengehjem. Her skal uvorne drenge blive lovlydige borgere for enhver pris – godt hjulpet af en hård hånd. Drengene lever under kummerlige forhold med dårlig mad, gammelt uniformslignende tøj, hårdt arbejde i haven eller på værkstederne. Her holder lærerne og forstanderen sig ikke tilbage for at lange lussinger ud. Her står natpisserne for tur, når de om morgenen står i gården med deres lagner, så de kan tørre i vinden. Her er selvjustits blandt drengene i form af Solhjemsbank, når én af dem sladrer.Alle de voksne ved, det foregår, men de gør intet ved det. Et år i Helvede er fiktion, men bygger på virkelige forhold beskrevet i Godhavnsrapporten - en undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på drenge- og skolehjemmet Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Filmen Der kommer en dag med Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe og Sonja Richter på rollelisten har samme tema med to brødre, der i 1967 bliver anbragt på børnehjemmet Gudbjerg, et fiktivt drengehjem med tæsk, vanrøgt og lejlighedsvis misbrug af de anbragte drenge.

Oliver er startet på Teknisk Skole. Han kender ikke rigtig nogen. Det er svært for ham at skabe kontakt til de andre, så han er meget alene. Han har fået sin egen lejlighed, men pengene er små. På skolen hører han om kviklån. Det er meget fristende og det lokker. Det er starten på Olivers deroute. Det er lige så let at få et kviklån, som det er at knipse med fingrene. Oliver låner igen og igen – og igen. Han kommer på stoffer og drikker. Til sidst klapper fælden. Hans plads på skolen ryger, han mister jobbet på tanken, han bliver smidt ud af sin lejlighed og ender med at sove i parker, porte og kældre. Han skal helt ned og ramme bunden, før hans liv tager en drejning mod lyset. Der er håb for ham. Det er ikke den rene fiktion. Forfatteren til bogen er socialpædagog og har i mange år arbejdet med vanskeligt stillede unge, fulgt deres nedture og opture, sejre og nederlag. 1. udgave 2014.

I 1932 er der mange fattige i Danmark. Folk strømmer til København fra hele landet for at finde arbejde. Det er svært at klare sig, når byen er fuld af fattige mænd, der vil gøre alt for at tjene lidt penge – det er En kamp for livet – det sidste bind i serien med tre selvstændige historier, der ikke bare er gode historier, men også gode bud på emnelæsning i undervisningen. Bøgerne er baseret på virkelige forhold blandt de fattigste i 1930’ernes Danmark. I På flugt fra Fattiggården møder vi Søren, der er tvangsanbragt på grund af tiggeri og druk. Fattiglemmerne har usle kår, arbejder hårdt og er umyndiggjorte. En dag tæver Søren bestyreren og må flygte. I Herregårdsbisse er Søren heldig. Han får arbejde på en herregård mod kost og logi og en krone om dagen. Det er ikke meget, men det er snart vinter, og han har ingen papirer. Desuden er han efterlyst. På et tidspunkt føler han, at nettet begynder at stramme sig sammen, så han flygter til København for at undgå, at blive sendt tilbage til Fattiggården. I den tredje bog forsøger Søren at skabe sig en tilværelse i København, men han kan hverken finde arbejde eller et sted at bo. Han tigger og samler skrald for at få mad, og han må sove, hvor han kan få plads. Han prøver lidt af hvert. Han stjæler kul, som han sælger, og arbejder som skruebrækker på havnen, inden han slår sig sammen med to musikanter og tjener lidt penge som gårdsanger. Lykken kan være lunefuld, og i Sørens tilfælde bliver det en ung kvinde og en løbsk hest, der vender op og ned på hans liv.

Fattigdom, usle kår og umyndiggørelse Denne historie er baseret på virkelige forhold blandt de fattigste i Danmark. Rammen er en Fattiggård, der ligger et stykke uden for Svendborg. Murene er høje, der er gitter for vinduerne og porten ud til gaden er låst. Her bor alle dem, der ikke kan klare sig selv. Her bor gamle og syge mennesker sammen med dovne og drukne mennesker. Her bor svage og handicappede og først og fremmest fattige. Nogle blev regnet for værdigt trængende, andre var stemplet som selvforskyldt fattige. Fælles for dem alle var dog, at den eneste anden udvej end at dø af sult havde været at søge hjælp på Fattiggården. Det var en tid, hvor fattigdom blev kureret med umyndiggørelse og hårdt arbejde. Ingen var for svage til at bidrage. Der blev vævet måtter, stoppet og syet tøj, fremstillet ildtændere, tømret ligkister og hugget skærver til landevejene; og så er det ikke så længe siden, som vi går rundt og tror. Det var først i 1961, at Fattiggården blev omdøbt til Forsorgshjem, og opholdet blev helt frivilligt. Denne krimilet bog er baseret på forholdene på Fattiggården i 1930. Hovedpersonen er Søren. Han har ikke noget sted at bo, og han har tigget og drukket nede i byen. Derfor er han tvunget til at bo på Fattiggården. Her skal han lære at opføre sig ordentligt. Som fattiglem må han arbejde hårdt for føden, så det eneste, han drømmer om, er at slippe væk. En dag tæver Søren en bestyrer, låser ham inde og bruger nøglen til at slippe ud gennem porten, ud i friheden. Han kan ikke gå ned i byen. Der vil han blive genkendt og smidt i fængsel. Han må langt væk. Han vil over til Dorte i Bogense. Snyd, bedrag, intriger og mord er bare nogle af ingredienserne i Krimilet serien. Helte, skurke og menigmænd optræder i bøgerne, der er skrevet i et letflydende sprog. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra Danmarks historie.