Søgeresultater: 20

DER ER INGEN BJERGE I DANMARK er en novellesamling bestående af tretten noveller, der tilsammen tegner et portræt af landet, hvor den så tilsyneladende normale overflade kan dække over alverdens særheder og hemmeligheder

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.« – Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006). Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten. Lyngby Jepsen-prisen til Ulrik Gräs Ulrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.” Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op. Pressen skrev: "Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information "Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme. Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen "Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad ''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske "Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende "Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten "Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen "Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse "Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet "Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten ''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

"Det kom ikke til ham fra den ene dag til den anden, at han var buddhist. Buddhisten som idé kom nærmere listende ind og satte sig kort efter, at konen ville skilles. Buddhisten kom ind til ham og satte sig på den anden side af skrivebordet i Udenrigsministeriet. Han kiggede på buddhisten og tænkte, at det var et godt format at træde ind i ..."
Mød Buddhisten i Dorthe Nors' KANTSLAG, der rammer, så man griner, græmmes og grummes. Om mennesker på kanten, skårede eksistenser og regulære tæv. Om hejren, kvindelige mordere og det gribende menneske.

”Hvor nærige anmeldere end er med den slags ord, så er det nu, at ”mesterværk” skal findes frem. Fortællingerne er ganske enkelt vidunderlige … ”
- Dagbladenes Bureau

”En klarøjet samling noveller om livets kant.”
- Weekendavisen

”Udfordrende, empatisk og velskrevet. Nors har fundet sin genre.”
- Berlingske Tidende
 

En fremtrædende lokalpolitiker fra Aabenraa findes myrdet. Skal motivet søges i politiske kredse eller i offerets interesse for pigernes ynde på den skole, hvor han var ansat? Tredje bind i Hans Schmidt Petersens krimiserie fra det sønderjyske grænseland

Prolog er en blændende smuk roman om en ubærlig historie: En pige bliver seksuelt misbrugt af sin far, som terroriserer hele familien med sin magtsyge og frustration. I korte kapitler følger vi pigen fra hun er fem, til hun som ung voksen er kommet væk fra sin far, men stadig er under hans manipulerende indflydelse. Romanen er et portræt af en sart og stærk bevidsthed og af bevidsthedens dybe drift efter at finde overlevelse og kærlighed.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave