Søgeresultater: 14

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

INTERNATIONAL BESTSELLER
England, 1852. Guvernanten Helen Davenport har varetaget husholdningen hos en af Londons mondæne familier det meste af sit liv. Da hun ser en annonce i avisen, som søger unge kvinder til giftermål med hæderlige ungkarle i New Zealand, beslutter hun at bryde op og forlade alt, hvad hun har kært.
I Wales er den smukke Gwyneira Silkham ved at være godt træt af high society-livets kedsommelige rutiner. Men da en mystisk newzealandsk fårebaron trumfer hendes far i blackjack, bliver hendes hånd i ægteskab pludselig en del af den samlede gevinst.
De to kvinder mødes på det skib, der skal føre dem til Christchurch på den anden side af kloden. Gwyn rejser på første klasse, Helen på tredje, men deres skæbner skal vise sig at blive bundet uløseligt sammen i deres nye, fælles hjemland – det, der af generationer er blevet kaldt ‘De lange, hvide skyers land’.
De lange, hvide skyers land – del 1 er første bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga.

Det er 1925, og den irske uafhængighedskrig er for længst slut. Men meget synes tabt, og Kitty, Celia og Bridie er adskilt af både fysisk afstand og følelser. I det vestlige Irland er Castle Deverill, som har været i familien Deverills eje i generationer, brændt ned til grunden. Den unge Celia er dog fast besluttet på at genopbygge sin families slot i alt dets pragt. Hun har giftet sig godt og har pengene til det. Men i horisonten samler der sig mørke skyer, og verdensøkonomien kastes snart ud i et voldsomt uvejr. Alt, hvad der før virkede så sikkert, synes pludselig så flygtigt. Santa Montefiores generationsfortælling om kvinderne fra Castle Deverill fortsætter i dette andet bind af Slotskrøniken. Bogserien er perfekt for fans af Downton Abbey. Det siger læsere og anmeldere om Santa Montefiores bøger: "En vidunderlig romantisk fortælling om familiehemmeligheder og kærlighed." - Fem stjerner, ugebladet SØNDAG om Fyrtårnets hemmeligheder. "Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig." - Skaberen af Downton Abbey, Julian Fellowes, om den første bog i Slotskrøniken, Sange om krig og kærlighed. "Virkelig, virkelig god og meget rørende. I skrivestil minder forfatteren mig om Lucinda Riley." Læser på Goodreads om Mød mig under ombutræet.

Merete Just fortæller i romanen sin egen slægts historie fra august 1914 til august 2001. Methine har tjent hos Grev Schimmelmann på godset Lindenborg og har lært finere husholdning, hvordan man renser nøglehuller og boner gulve. Hun er gift med en sindig gårdsejer på slægtsgården i Himmerland. Almanakken siger 1914, alt er veltilpasset og normalt. Det ændrer sig med ét slag, da Methine bliver mor for fjerde gang. Datteren Ebba er smuk, men længe om alting og har svært ved at lære. I landsbyen siger de, at hun er en ”skifting” og burde anbringes på et asyl.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”
– The New York Journal of Books

Lucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.

Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …

"Mindernes hus" er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. "Se os danse" er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, "De andres land", som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

New Zealand, 1893. Fyrre år efter at hendes mormor, den smukke Gwyneira McKenzie, rejste fra Wales til den anden ende af jorden for at gifte sig med en velhavende fårebaron, er barnebarnet Elaine O’Keefe familiens lysende håb. Hun har ikke kun arvet sin bedstemors røde hår, men også hendes store hjerte og kærlighed til New Zealand.
Da den flotte, unge irer William Martyn dukker op, giver hun hurtigt efter for hans charme, uden at spekulere over, hvorvidt hans hensigter er oprigtige. Og hun får sit hjerte knust, da Kura Warden, hendes kusine af maoriafstamning, kommer på visit og tiltrækker Williams opmærksomhed.
Med New Zealands mægtige natur som baggrundstæppe må de to unge kvinder kæmpe for at finde fodfæste. Men selv ved verdens ende er der kærlighed, eventyr og varigt venskab at vinde – hvis ellers de tør stole på sig selv og hinanden. MAORIERNES SANG – del 2 er fjerde bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.