Søgeresultater: 22

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven. Pelargonie er en billedrig og original debutroman, der på fornemste vis skildrer forandringens og opvækstens vilkår. Det er en opvækstroman uden handling. I et nostalgisk tilbageblik tilbage på barndommen må den unge mand stille sig selv spørgsmålet: Har en dreng, der forsvinder, stadigvæk et navn? "Her er hverdagens objekter og hændelser beskrevet med følsomhed og kærlighed. Bogen fremstår som åbenhjertig, men samtidig gådefuld. Vi kommer tæt på en roman, der ikke som det første vil «blive set», men blive læst." - FORLAGSLIV.

Det starter i Berlin, april 1945, på Hitlers 56 års fødselsdag, mens byen bombes og Føreren udsteder sine sidste ordrer for at forsvare Det Tredje Rige. Det nye testamente er en roman om mennesket på kanten af historien, litteraturen og det 20. århundrede. Som fotograf, forfatter og litterær karakter, raser Lukas Landberg gennem et europæisk hybrideventyr i jagten på Hitlers dagbøger. Det nye testamente er Stig Sæterbakkens anden roman, og er uden tvivl en af hans mest kompromisløse, eksperimenterende og ambitiøse værker, som han satte sig for at skrive. Et vidnesbyrd om et norsk forfatterskab, der i sin eftertid bliver svært at glemme, og som skaber røre længe efter sidste sætning. Stig Sæterbakken debuterede som forfatter, da han var kun 18 år gammel, med digtsamlingen Flytende paraplyer, mens han stadig var elev på Lillehammer Gymnasium. I 1991 udgav Sæterbakken sin første roman, Incubus, efterfulgt af Det nye testamente i 1993. Sæterbakken har skrevet adskillige romaner og essays gennem sit virke. På dansk foreligger Der, hvor jeg tænker, er alting mørkt, de to første bøger i S-trilogien, Selvbeherskelse og Siamesisk, samt hans sidste roman, Gennem natten. Sæterbakken begik selvmord i 2012.

Familien Petrov i og omkring influenzaen er en ny russisk roman af Aleksej Salnikov, som netop er blevet filmatiseret og udtaget til Cannes. Influenzaen har op til nytår ramt Jekaterinburg og familien Petrov, en ganske almindelig familie med arbejde, indkøb, skole, madlavning, diskussioner om skærmtid, fjernsynsprogrammer osv. Hverdagens rutiner og influenzaen støder sammen i en fortælling om Rusland før og nu, om drømme og håb, om kærlighed og galskab, om skæbnens uransagelige veje. Hvad er virkelighed og hvad er febervildelse? Hvor går skillelinjen mellem det normale og det gale? Aleksej Salnikov (1978) er født i Tartu, Estonia. Siden hans tidlige barndom har han levet i den Urale region, mellem østeuropa og den vestlige side med den siberiske jernbane som bagtæppe. Han flyttede til Yekaterinburg i 2005, hvor romanen Petrov-familien i og omkring influenzaen foregår. Han har arbejdet som operatør, mekaniker, vagt, blikkenslager og senere freelance-journalist. Han har foruden romanfiktionen udgivet adskillige digtsamlinger. Aleksej Salnikov har modtaget the National Bestseller Prize, New Literature Award (NOS) og nåede til finalen i den største nationale litteraturpris, The Big Book Award. Hans prosa er allerede solgt til 8 lande.

"Hun havde det fint. Det var det første, jeg så. Hun lå fladt på ryggen i ambulancens hule under et af de der vaffelmønstrede tæpper, og hun havde mudder i ansigtet, og der stak slanger ud fra under tæppet, og en bippende skærm, der lignede en gammel computermodel, stod parkeret mellem hendes fødder som en lille hund, og hun var meget bleg, og hendes ansigt var underligt hævet under en iltmaske, men hun havde det fint." En helt almindelig formiddag bliver Adam kontaktet af sin 15-årige datters skole. Der er sket et uheld. Miriam faldt om og stoppede med at trække været grundet en allergisk reaktion – selvom hun ikke ellers er allergisk. Nu tager familien hul på en ny virkelighed, hvor ens børn kan falde om når som helst, og hvor de skal forsøge at udholde en hverdag, der ligger som en tynd skal over den lurende katastrofe. Sarah Moss blev uddannet på Oxford universitet og underviser i øjeblikket i creative writing på Warwick universitet. Hun har udgivet seks romaner, og hendes værker er tre gange blevet nomineret til Wellcome Book Prize. I Tidevandszonen er Sarah Moss’ første udgivelse på dansk.

Barnebarnet handler om Kaspar og Birgit, der flygter fra Østtyskland i kærlighedens og frihedens tegn, og de konsekvenser det får for deres liv og deres efterkommere. Romanen tegner et mikrokosmosisk billede af Tysklands komplekse historie. Kaspars beslutning om at søge efter sin skjulte datter, Svenja, og forsøge at etablere forbindelse til hende, skaber et narrativt spor, der ikke kun udforsker familiens dynamik, men også samler trådene af Tysklands politiske, sociale og kulturelle landskab. Barnebarnet af Bernhard Schlink er et dybtgående politisk portræt af Tyskland og en rørende fortælling om kærlighed, tab og forsoning. Schlinks evne til at forene det politiske og det personlige, det historiske og det eksistentielle, gør denne bog til en bemærkelsesværdig læseoplevelse, der efterlader en dyb forståelse af Tysklands komplekse fortid og dets vedvarende indflydelse på vores liv i dag.

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80.

Magnus Saxtorph har i en menneskealder været prominent litteraturkritiker på et stort dagblad og ikke bare beundret af læserne, men også af sin hustru og datter. Men tiderne ændrer sig, for ham til det værre, og det kan han af flere grunde ikke lade familien vide. Virkeligheden lader sig dog ikke sådan styre, og snart er alt på spil for den gamle mesterskribent. De sidste 10 eller 11 dage i Magnus Saxtorphs sælsomme og ulykkelige liv er en roman om løgne, litteratur, gode og onde viljer og voldsomme forandringer på en kulturredaktion.

LILLE MAND - HVAD NU? er historien om Pinneberg, der må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin, men også historien om hans kamp mod brutaliteten i ham selv. Det er en kamp for familien og kærligheden, for hans elskede kone Lamseben - og deres lille dreng, som de kalder Sardinen. En kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden, i 1930’ernes økonomiske krise som i dag. Hans Falladas roman fra 1932 – året før Hitlers magtovertagelse – er en humoristisk verdensklassiker, som forlaget Silkefyret i samarbejde med Jacob Jonia har oversat og redigeret i en flot nyoversættelse. Det er den fulde udgave, der for første gang bliver oversat til dansk. Og Jacob Jonia, der i øvrigt har oversat adskillige Fallada-bøger til dansk (på People’s Press) er nået i mål med et sprog, der både er respektfuld overfor det gamle sprog, men som også forholder sig til nutidens - og som ikke virker håbløst forældet. Bogen har et forord af Martin Lyngbo, der satte romanen i scene på Mungo Park for år tilbage.

De to kvinder, Alina og Masja, er på samme stue på fødeafdelingen, og de føder side om side. Alina er netop blevet forladt af sin forlovede, og Masja dør under fødslen. For at sikre en bedre fremtid for sin søn bytter Alina om på de to drengebørn. Men på sygehuset i Moskva er hun ikke alene om at handle ekstremt: Børn sælges, købes og kidnappes for et godt ord. Ombytningen leder til en hæsblæsende forvekslingskomedie, en blanding af absurd sæbeopera og burlesk samfundssatire – og Ljudmila Petrusjevskajas nye roman er et slående portræt af hverdagen i sin mest absurde form i kølvandet på Sovjetunionens fald. Ljudmila Petrusjevskaja har her skrevet et burlesk familiedrama, der ikke sådan lader sig opsummere. Men som også er svær at lægge fra sig, både mens det læses, og når værket ender i reolen igen, hvor det vil stå som et vidnesbyrd på en russisk nutid, der sidder fast i fortidens synder.

”Natascha Wodin er ekspert i mennesker, som ikke ankommer nogen steder […] Et indfølende og på ingen måder sentimentalt portræt af en dybt rastløs kvinde.” Profil, 15. august 2021. ”Så fantastisk, at man ikke kan andet end overgive sig til denne kvindeskæbne.” Ariane Heimbach, Brigitte, 13. oktober 2021. ”Natascha Wodins roman Nastjas tårer er et poetisk og meget rørende portræt af en kvinde, som kæmper videre selv efter hun for længst har tabt.” Katja Eßbach, NDR Kultur , 18. August 2021 Året er 1992, da Nastja i desperation over sin håbløse økonomiske situation forlader sin stilling som ledende ingeniør i Kyiv og stiger på toget til Berlin. I den tyske hovedstad begynder Nastja at gøre rent hos romanens fortæller, som også netop er flyttet til Berlin. Der opstår et nært, men ikke uproblematisk venskab mellem de to midaldrende kvinder. Det russiske sprog er den største fællesnævner i forholdet, men relationen er også præget af stærke kulturelle forskelle. Rygtet om den pålidelige og dygtige rengøringshjælp spreder sig hurtigt, og Nastja tjener snart så meget, at hun hver måned kan sende penge retur til familie og venner i Ukraine. Nastjas tårer handler om kultursammenstød, om mødet mellem øst og vest. Men det er også en fortælling om venskab, om hjemløshed og om kærlighed og afsavn. Wodin tegner et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, der aldrig giver op – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.

Karsten bor med sin far, som er læge, sin mor, som er engelsklærer og lillesøsteren Irene, der stadig går med ble. Karsten er ikke som de fleste 14-årige drenge. Hans kæreste eje er en metaldetektor, og han elsker at udfordre sig selv med forskellige hovedbrud. En sommer, da Karsten keder sig, opdigter han en kriminalgåde med en mannequindukke som offer. Han låner sin fars videokamera og filmer det hele. Karsten engagerer sig i stort og småt med samme entusiasme, som når han holder et lille foredrag om stenenes historie, fortæller om øjets anatomi eller når han fjerner indvolde fra fiskens bug til familiens tirsdagsmiddag. En dag beder Karstens far ham om at sige farvel til sit barndomshjem. Faren har pakket en taske og siger, at de to skal rejse væk. Alt bliver sat i bevægelse. Bjergværket er en dramatisk og komisk beretning fra det litterære talent, Ingvild Schade. Handlingen er prydet med uforudsigelige indfald, og tonen er lattermild og smertefuld på en og samme tid.

En stationsby i Vestjylland danner baggrund for minder om alt fra skrigende soldater og en blotter til barnets sanselige leg med ler. I barnets åbenbarende verden er alle oplevelser, alle møder med verden, lige markante og mærkbare. Birgit Filskovs kortroman, Et lille stykke glas, er en drømmeagtig erindring om livet på landet, og om alle de både stille og støjende eksistenser og begivenheder, der ligger i hi i fortidens hule. Beskrivelserne er simple, svævende og smukke, og med et følsomt øje griber Filskov fat i selve sansningen som oplevelse, der bliver lige så vigtig som det sansede.