Søgeresultater: 11

Træerne kommer efter David. For de elsker ham. Men det gør hans kone jo også... "De bruser i skoven længere ude... Og jeg... må derud og se det. De har brug for mig. De har kaldt på mig. " Algernon Blackwood (1869-1951) anses som en af alle tiders største forfattere af uhyggelige historier. "Manden, træerne elskede" (1912), hans mesterværk af en øko-horror-thriller, kan nu læses for første gang på dansk.

Livet på godset i Pommern går sin gang, og efterhånden er Elizabeth ved at have fået taget på det – selvom tyskerne stadig er et mystisk og til tider uforståeligt folkefærd for den engelske dame. Hun beslutter sig for at tilbringe en sommer uden gæster, så hun kan få fred til at nyde sine bøger og sine blomster. Og bortset fra en enkelt præst, en uge med heldagsregn og en invasion af den Kongelige Preussiske Armé går det faktisk meget godt… "En sommer alene" udkom i 1899, året efter Elizabeth von Arnims sensationelt succesrige debutroman "Elizabeth og den tyske have", som med fordel kan læses først. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skrev om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.

Med "Bodsgang" kaster Elizabeth von Arnim sit berømte satiriske blik på en snerpet og snæversynet middelklasses indgroede hykleri.

Saki er en af novellegenrens ubestridte mestre. Hans små satiriske historier er morsomme, maliciøse og ofte ganske makabre skitser af det edwardianske Englands hykleri, klassesnobberi og tåbelige respekt for konventioner.

Elizabeth von Arnims debutroman fra 1898 veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire.

Sui Sin Far (pseudonym for Edith Maude Eaton, 1865-1914) er intet mindre end historiens første asiatisk-amerikanske forfatter. Hendes historier beskriver livet blandt kinesiske immigranter i Canada og USA. Det gennemgående tema er, hvordan man finder sig til rette mellem to kulturer - den amerikanske og den kinesiske. Sui Sin Far skrev ganske enkelt for at skabe mellemmenneskelig forståelse. Foruden et udvalg på ni noveller rummer I de fries land det selvbiografiske essay Blade fra en eurasiers mentale portfolio fra 1909, hvori Sui Sin Far beskriver sine egne oplevelser med racisme og fordomme. Essayet står endnu den dag i dag som en af amerikansk litteraturs stærkeste og skarpeste vidnesbyrd om det vanskelige i at skabe og opretholde en flerkulturel identitet. Det er første gang, Sui Sin Fars tekster oversættes til dansk. Med indledning af historiker Mara Cherkasky.

​”Pæne piger plejer da ikke at strejke.” ”Nej, de gør ej! Men det her, det er den nye tid, som bryder frem.” Velkommen til den stockholmske Norrtullsgatan anno 1908. Her deler fire unge kvindelige kontorister et par værelser, mens de forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Undervejs diskuterer de mænd (af flere slags, men mest uduelige), penge (aldrig nok), kvinders rettigheder (må man overhovedet det?) og drømme om fremtiden. Den snusfornuftige Eva, den forknytte Emmy, den drømmende Magnhild (alias Baby) og fortælleren Elisabeth (kaldet Pegg) udgør castet i denne sprudlende, svenske forløber for Sex and the City. Elin Wägner (1882-1949), forfatter, journalist, feminist og medlem af Svenska Akademien, var en central figur i Sveriges kvinde- og fredsbevægelse. Norrtullsligaen udkom oprindeligt som føljeton i avisen Dagens Nyheter i vinteren 1907/08.

Den 19-årige Else er på ferie i Norditalien, da hendes liv med et begynder at trævle op mellem fingrene på hende... Et fascinerende psykologisk studie af et menneske, en familie og en samfundsklasse i krise.

Det er ikke for meget sagt, at Delafields provinsfrue er gudmor til både Bridget Jones og danske Nynne. Hendes halvt selvbiografiske dagbogsnotater om livet med karriere, mand og børn er morsomme, selvudleverende, ironiske og ak! - kun alt for genkendelige.

En forunderligt klog og vittig fortælling om venskab, tilgivelse og kærlighed, fuld af forvirring og forviklinger, spydige bemærkninger, herrebesøg og uventet forsoning.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral. Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.