Søgeresultater: 17

”Dysfunktionelle familier, neddyssede hemmeligheder og destruktive handlinger finder deres egen form i den nuancerede og indfølende, men aldrig forherligende skildring af en lilleby på kanten og alle de mennesker, der blev der.” Skånska Dagbladet En efterårsnat i oktober forsvinder den unge pige Francesca sporløst fra byen Gullspång. Pigen er mere end almindelig intelligent, oprørsk og har for nylig forsøgt at tage livet af sig selv. Man leder ikke længe efter hende, og de velhavende forældre får selv lukket sagen: Francesca er sikkert løbet hjemmefra. Næsten tredive år senere falder kriminalinspektør Charlie Lager over den uopklarede sag om Francesca. Samtidig begynder hun at drømme. Om sin mor og sin egen barndom. Det føles næsten, som om der er en forbindelse mellem hende og Francesca. Hvad betyder drømmene? Og er der en forbindelse mellem dem og Francescas forsvinding? Da Charlies barndomsveninde beder om hjælp, beslutter Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång, men ikke alle i byen er interesserede i, at sandheden om Francesca kommer frem. Hvad skete der egentlig med Francesca? ”Den klaustrofobiske lillebystemning, som kvæler alt, der stikker ud, er næsten til at tage og føle på. Men man mærker også duften af sommer, teenagerens angst og det totale svigt, når de voksne ikke lytter.” Göteborgs-Posten

En svensk skribent rejser til Madrid for at få inspiration til sit næste skriveprojekt. På en tilfældig bar møder hun en mand, der tror, han bliver forfulgt af personerne bag det lyssky internetshow ”Kødets tid”, som han har medvirket i for at få tilgivelse for sin utroskab. Han beder hende om husly, mod at han fortæller hende sin historie. Det bliver optakten til et møde mellem skribenten og mirakelmageren Lucia – et møde, der ændrer skribentens liv for altid. "Kødets tid" er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.

’Til San Francisco’ er en foruroligende roman om farligt venskab og umulig kærlighed, løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979.

Svineskytten er en fortælling om grådighed, jalousi og et gammelt mareridt, der vender tilbage. Udspiller sig i et landsbymiljø midt i den ellers idylliske södermanlandske natur. Da Aron, skovrider og vildtjæger for Hysinge Gods, finder en afskåret hånd i skoven, indser han, at der er noget helt galt med hans nye arbejdsplads. Et brev ankommer til hans forgænger i jobbet fra en ven, der undrer sig over, hvorfor han aldrig vendte tilbage til Polen, som han havde lovet. Da Aron desuden opdager, at Enar, hans uangribelige arbejdsgiver, hestemassør og ejer af godset, har en affære med sin unge assistent Carro uden sin skrøbelige kones vidende, vokser Arons mistanke om, at der bag Hysinge Gods’ smukke mure gemmer sig mange beskidte hemmeligheder. Arons sporsans leder ham ned ad farlige stier, hvor sandheden viser sig værre, end han havde forestillet sig. Sanja Soliman er lige begyndt på sin uddannelse som politibetjent i Stockholm, da den begivenhed, hun frygter mest, finder sted: Hendes far bliver løsladt efter at have afsonet en årelang fængselsdom. Sanja er rædselsslagen for, at han vil komme efter hendes mor, og da det viser sig, at faren har fået en ny ven i fængslet, i hvis selskab han er endnu farligere end før, sættes der skub i et voldeligt familiedrama. Svineskytten er den nye, uafhængige bog i den anmelderroste krimitrilogi, der udspiller sig i et landsbymiljø midt i den ellers idylliske södermanlandske natur. Gertrud Hellbrand er en kritikerrost svensk forfatter. Dragoner, det første bind i den uafhængige trilogi, blev nomineret til Årets krimidebut af Det svenske krimiakademi.

Tragiske brande begynder at hærge og journalist Magdalena Hansson bliver rodet ud i en søgen efter en farlig pyroman.

”En ferm fortæller med sans for både spænding og tempo.” – Dagens Nyheter ”Gertrud Hellbrand kan kunsten at skrive krimier.” – Norrköpings Tidningar Den dybeste ondskab trives bedst i skyggen. Hun vågner op i et bart og aflåst rum. Nogen holder hende fanget. Da en ung pige og hendes forældre bliver rapporteret sporløst forsvundet, sættes det idylliske landsbysamfund Hedsbro i Östergötland på den anden ende. Hvem vil dem dog ondt? Politiet må undvære betjent Sanja Soliman under opklaringsarbejdet i det lille lokalmiljø. Hun har modstræbende måttet acceptere en sygemelding. Hun beslutter sig for at bruge tiden på at lede efter sin far, Darko, som i sin tid blev udpeget som hovedmistænkt for drabet på Sanjas mor, men aldrig fundet. Besøget i fortiden bringer også Sanja på sporet af den forsvundne familie, og da det går op for hende, hvilke kræfter der er på spil, er det for sent at bakke ud. GERTRUD HELLBRAND (født 1974) er kritikerrost svensk forfatter. DRAGONER, første bog om betjenten Sanja og journalisten Mira, blev nomineret til Årets krimidebut 2021 af Det svenske krimiakademi. SVINESKYTTEN fulgte til fremragende anmeldelser, ligeledes RØD HIBISCUS, der afslutter og forbinder trilogiens fritstående fortællinger om svigt og familiebånd i et hierarkisk landsbymiljø.

Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for a tbeskytte dem? Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle. Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

En tidlig morgen i New Dehli rammer en Mercedes kantstenen i høj fart, og på et splitsekund er fem uskyldige mennesker døde. Bilen tilhører en stenrig mand, og da støvet efter ulykken har lagt sig, er han forsvundet. Tilbage står Ajay, en chokeret tjener. Lasternes tid er en stor episk fortælling, hvor handlingen er drevet frem af den rigdom, korruption og vold, der kendetegner den berygtede indiske Wadia-familie - elsket af nogle, foragtet af andre og frygtet af alle. Vi er i Indien, hvor penge, overflod og magt betyder alt, og familiebånd er lige så kvælende, som de er beskyttende. Om forfatteren: Deepti Kapoor er født i Moradabad, Uttar Pradesh, og voksede op i Bombay, Bahrain og Dehradun. I 1997 begyndte hun at studere journalistik ved Universitetet i Delhi og tog derefter en master i socialpsykologi. Hun bor i Goa. Lasternes tid er hendes anden roman.

STRAF er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.

De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. ”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.” THE GUARDIAN ”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.” MARGARET ATWOOD

Romanen indgår i Gyldendal Nordisk-serien.Som 16-årig bliver Selma gift med en 30 år ældre godsejer. Hun søger lykken men indser snart, at det er pengene hun har solgt sig selv for, og ægteskabet bliver ét langt forsøg på løsrivelse - fra både mand, penge og opdrag. Da hun alt for sent erkender sin kærlighed til en ungdomsven, er han også blevet gift, og Selma er spundet ind i den afhængighed af penge, som hendes ægteskab med den velhavende godsejer har ført med sig.I "Penge" fra 1885 blotlægger Victoria Benedictsson sætning for sætning kønsmoralens råddenskab og udstiller et forældet og undertrykkende opdragelsessystem, hvor fortielser og løgne gør unge piger til viljeløse og behagesyge pyntedukker, mens ægteskabet afsløres som det rene mord på kvindens identitet."Penge" er et brændende forsvarsskrift for ethvert menneskes selvbestemmelsesret og kropslige suverænitet, som Selma, hovedpersonen, påberåber sig over for sin mand: ”Det er min natur, som gør oprør – det, at jeg ikke kan holde ud, at dine hænder rører ved min krop”. "Penge" er så inderlig og radikal i sit oprør mod konventionen og overmagten, at romanen til alle tider vil inspirere og rumme et frigørende potentiale.Bogen er nyoversat af Louise Ravnild og med forord af Emma Holten.Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.