Søgeresultater: 4

Louise Øhrstrøm fik i 2010 Danmarks største debutantpris, Munch-Christensens Kulturlegat, for sin anmelderroste roman "Efter Rosinen", der allerede har vakt stor opmærksomhed. Litteraturprofessor Anne-Marie Mai motiverede valget af Louise Øhrstrøm således: ”Louise Øhrstrøm fortæller en menneskelig historie om fødsel og død, der er gribende og gådefuld. Læserne får indblik i en ung kvinde og hendes sorg, så tårerne begynder at glimte i øjenkrogen. Myten og den folkelige fortælling viser sig at danne bund og grund i menneskelivet, og en pilgrimsrejse får himlen selv til at åbne sig. "Efter rosinen" er en eksistentiel fortælling fortalt med sans for hverdagens og drømmens realitet.” Anne Marie Mai sluttede sin motivering med ordene: "Et stort forfatterskab har taget sin begyndelse". “Efter Rosinen” handler om sorgen over at miste - og modet til at fortsætte livet. Maria har mistet sit barn ved fødslen og befinder sig i en dyb krise. Romanen beskriver hendes vej igennem og begyndende ’udtræden’ af krisens univers. Ligeledes involveres hendes mor og søster, og gennem deres historie drages paralleller til Marias og tilbage igen. Sideløbende inddrages Birgitta, og hendes birgittinerorden, historie, kloster og ’kult’ gennem besøg i Italien, nonnerne fra klostret i Maribo og litteratur om hende. Maria fascineres af Birgittas styrke og ’hjemsøges’ af syner, som hun selv vælger at forbinde til Birgittas univers. “En smukt fortalt og litterært interessant romandebut om den største sorg”. JP, 5 stjerner “Debutant leverer hudløs beskrivelse af tabet”. Politiken, 4 hjerter "Som helhed er "Efter Rosinen" både klassisk og eksperimenterende, skrevet for at give form til en uformelig krise og altså en fin roman om et ungt menneskes indre kamp mod sig selv." Kristeligt Dagblad ”Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre”. Litteratursiden

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Skulle jeg undervise folk i, hvordan man kunne skrive en historisk roman, ville jeg sige: Se her! … Historieskrivning, menneskeskildring, billedanalyse i ét stykke. Stor kunst. Politiken Historien om Griet er flot tænkt og så gennemført i mange dybder, at den varmt kan anbefales alle. * * * * * Alt For Damerne Tracy Chevalier har skrevet en smuk og generøs historisk roman. * * * * * Berlingske Tidende Bogen er utroligt velskrevet. Hele stemningen er fantastisk. Alt i alt en smuk og stemningsfyldt bog. * * * * * Bogrummet.dk En smuk skrevet, elegant og dejlig roman. BT En pragtfuld roman, fuld af mystik, stemningsmættet… den går dybt ind i maleprocessen… i sandhed en magisk oplevelse. ... Med sit skarpe blik for detaljen fører Chevalier læseren ind i maleriets verden og i det mesterværk, hun udforsker: bevægende, mystisk og med en næsten uudholdelig intensitet. The Guardian

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.