Søgeresultater: 114

Danmarks Frederik VI drog til stormagtskongressen i Wien 1814-1815 for at forsøge at redde så meget som muligt for sit hårdt prøvede land efter Napoleonskrigene. Der blev danset mere, end der blev arbejdet, og kongressen fik tilnavnet "Kærlighedens kongres".

I Ole Høegs roman "Dragonen og kongressen" møder vi den unge dragonofficer Jonas, som var en del af Frederik VI‘s følge. Vi stifter også bekendtskab med den charmerende og letlevende Karoline Seufert, der blev kongens hjerteveninde og udnævnte sig selv til "Dronningen af Danmark". "Dragonen og kongressen" er en morsom og spændende historie om intriger, spionage og kærlighed, akkompagneret af tidens yndefulde wienervalse.

Ole Høeg (1920-1988) var dansk forfatter og journalist. Han skrev ti kriminalromaner, hvoraf de fleste havde den romerske politikommissær Bergamasco i hovedrollen. Især de første blev taget godt imod, udkom i flere udgaver og blev prisbelønnede. Ole Høeg var bosat i Italien fra 1960-1980, hvor han også i mange år var rejseleder og skrev guidebøger.

"Foran livets port" er første del af Harry Søibergs store trilogi "De levendes land", der fortæller om en vestjysk gårdmands ægteskab med en åben og livsglad kvinde på den ene side og hans overtro og naturangst på den anden side. Gårdmanden er overbevist om, at der hviler en forbandelse over hans gård, som han på alle måder forsøger at bryde.

Trilogien "De levendes land" er et af de vigtigste af Harry Søibergs mange værker, og den opløftende titel står i skarp kontrast til Henrik Pontoppidans "De dødes rige", der udkom få år før "De levendes land".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

Sophus Bauditz debuterede allerede i 1873 med de to små noveller "Ved søen" og "I skoven". Men det var først i 1889 med "Historier fra skovridergården", at han fik sit egentlige gennembrud. "Historier fra skovridergården" er en såkaldt novellecyklus, hvor fortællinger fra 1800-tallets skovridergård er omdrejningspunktet med proprietærerne, godsejerne og skovrideren i hovedrollerne. Sammen fordriver de tiden med jagt og selskabelighed.

Sophus Bauditz (1850-1915), skoleforstander og forfatter, oprindeligt uddannet cand.jur. Skrev inden for en bred vifte af genrer; noveller, romaner, skuespil og digte – ofte med det tematiske fællestræk: jagt- og naturliv. Flere af værkerne indeholder desuden motiver inspireret af Sophus Bauditz‘ egen opvækst ved faderens garnison. Selvom Bauditz var en populær forfatter blandt samtidens læsere, fik han aldrig "parnassets" anerkendelse, men blev i stedet betegnet som forfatter til gode "hyggebøger".

CECIL BØDKERs nye roman handler om en drengs opvækst i et arbejdermiljø dengang velfærdsstaten var et ukendt begreb.

Det er drengen TINUS, der er »vrangmasken i Vorherres strikketøj« – en dreng, der altid kommer galt af sted: i det fattige hjem med den invalide far, i skolen, blandt kammeraterne.

Miljøet er århundredskiftets provinsfattiggade, og det er den voksne Tinus, der med bitterhed fortæller om en forspildt barndom og forspildte muligheder i sig selv.

Hans kone OFELIA har imidlertid et og andet at sige ham om den sag.

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag.

Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem.

Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner.

Pressen skriver:

»Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.«
**** – Politiken

»Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.«
– Information

»Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.«
**** – Berlingske

»Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.«
– Bibliotekernes Lektørudtalelse

»Det er hjerteskærende læsning.«
– Midtjyllands Avis

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

En stilfærdig aften på en jazzbar bliver brat afbrudt, da en kvinde går direkte hen til pianisten og skyder ham. Ingen når at reagere, før hun er forsvundet, men mordet skal få store konsekvenser for alle, der bevidnede det.

Peter Poulsens "Ballader skal synges langsomt" er en roman om kærlighed og jalousi, musik og musikere og om fremmedhad og intolerance.

Den danske forfatter Peter Poulsen (f. 1940) bevæger sig inden for mange forskellige genrer - heriblandt lyrik, børnebøger, filmmanuskripter og romaner. Peter Poulsen har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og efter at have boet i Brasilien i et par år tog han en bifagseksamen i portugisisk. Ved siden af sit virke som forfatter har Peter Poulsen oversat værker af blandt andre Fernando Pessoa og Charles Baudelaire.

En ærlig mand I + II udkom oprindeligt som lydsbogsføljeton og blev én af de mest streamede på Storytel. Det er historien om en velmenende mand, der driver et samtalested i provinsen.

Poul Helweg er en attraktiv mand i fyrrerne, der bor i en fiktiv provinsby. Ved et uheld sætter han ild til sine syge forældres hus, og både moren og faren omkommer i branden. Midt i sorgen og skyldfølelsen modtager Poul en god nyhed: En opfindelse, han gjorde i sin ungdom er solgt og gør ham rig. Han beslutter sig for at dedikere sit liv til at hjælpe andre og lejer et postkontor i et lille indkøbscenter, som han omdanner til samtalerummet Ærligt nærvær. Enhver kan her komme ind til en snak, og Poul er kompromisløs i sin ærlighed. De besøgende repræsenterer alle samfundets lag - der kommer indvandrere og politikere, socialt udsatte og overklassefruer. I rummet diskuteres en lang række af nutidens genkendelige dagligdagsproblemer, der ofte munder ud i en samfundskritik. Der tales for eksempel om skilsmisse, misbrug, race, ensomhed og forældreopdragelse.

Poul bliver hvirvlet ind i flere konflikter. De sociale myndigheder forsøger at tvangsfjerne hans søsters syge søn efter farens selvmord. Han involveres i et tilsyneladende tilfældigt skuddrab, og da hans vinduer bliver overmalet med antisemitisk graffiti, arbejder han sammen med det lokale politi for at opklare sagen.

Det er ti år siden, Eliza kom til Wyatts Frugtplantage, drevet af en dyb længsel efter et hjem, hvor hun kunne slå rødder. Nu er hun enke på gården med tre små børn, håbløst forgældet og overbevist om, at hun selv må rede alle trådene ud.

Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.

Jonathan vokser op i en udsat familie på kanten af halvfemsernes velfærdsdanmark. Den udadtil charmerende, men indadtil ekstremt lunefulde stedfar, Leon, er skiftevis ekstatisk og voldelig. Moren er mere optaget af New Age-religion end af sine børn, og Jonathan kæmper en kamp for at holde sammen på det hele.



"Min familie" er fortællingen om en opvækst med flytninger, skadestuebesøg, krisecentre og retssager, men også om gode øjeblikke: om at sidde bag på morens cykel under en rolig stjernehimmel, om film og musik, pizza og basketball og ikke mindst om Jonathans kærlighed til lillebroren James.

Sebastian Bune er født i 1985. Han er uddannet cand.mag. i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og arbejder til daglig som gymnasielærer. Sebastian Bune er bidragyder til diverse skandinaviske litteraturtidsskrifter. "Min familie" er hans debut som romanforfatter.