Søgeresultater: 134

I en lille by uden for Aarhus gør en lille dreng et makabert fund. En upopulær og forhadt bolighaj ligger død på en mark, og da det viser sig, at han er blevet myrdet, bliver Rejseholdet sat på sagen. Chefen for efterforskningen, Max, danner sig hurtigt et billede af den lille by, hvor alle kender alle, og hvor hemmeligheder sjældent forbliver hemmelige særlig længe. Den vigtigste af dem – hemmeligheden om, hvem der begik mordet – undslipper ham dog uge efter uge. Birgit Rævdal er en dansk forfatter, der har en baggrund som informationsmedarbejder i Tele Danmark. Hun har udgivet krimien "Seks uger med et mord", men har sidenhen opgivet både forfattergerningen og karrieren som informationsmedarbejder for i stedet at drive Holm Nygaard Kattepension, hvor hun kan gøre en forskel for en masse dejlige dyr.

Aarhus i nær fremtid: Evighedsstudenten Jonatan Tidebon kæmper med sit speciale, som bliver fem sider kortere, hver gang han arbejder med det. I al hemmelighed drømmer han om at blive forfatter, men han mangler evnen til at sætte sig i andres sted, og hans første novelleforsøg er desperat og ufuldkomment. Da en forsker introducerer ham for et hormon, der slipper bevidstheden fri i en slags virtual spirituality, åbner en ny verden sig. Nu har han adgang til andre menneskers erindringer, og med dem kan han fortælle historier, han kan skrive. Men med erindringer følger også hemmeligheder og løgne, og så er spørgsmålet: Bliver Jonatan Tidebon sin tids forløser eller forræder?

ENDEN PÅ TRAGEDIE er en vildtvoksende roman om fortællingens skabende kraft, om sjælerejse og erindring, identitet og teknologi – og om to helt ens grave på Vestre Kirkegård.

”Dysfunktionelle familier, neddyssede hemmeligheder og destruktive handlinger finder deres egen form i den nuancerede og indfølende, men aldrig forherligende skildring af en lilleby på kanten og alle de mennesker, der blev der.” Skånska Dagbladet En efterårsnat i oktober forsvinder den unge pige Francesca sporløst fra byen Gullspång. Pigen er mere end almindelig intelligent, oprørsk og har for nylig forsøgt at tage livet af sig selv. Man leder ikke længe efter hende, og de velhavende forældre får selv lukket sagen: Francesca er sikkert løbet hjemmefra. Næsten tredive år senere falder kriminalinspektør Charlie Lager over den uopklarede sag om Francesca. Samtidig begynder hun at drømme. Om sin mor og sin egen barndom. Det føles næsten, som om der er en forbindelse mellem hende og Francesca. Hvad betyder drømmene? Og er der en forbindelse mellem dem og Francescas forsvinding? Da Charlies barndomsveninde beder om hjælp, beslutter Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång, men ikke alle i byen er interesserede i, at sandheden om Francesca kommer frem. Hvad skete der egentlig med Francesca? ”Den klaustrofobiske lillebystemning, som kvæler alt, der stikker ud, er næsten til at tage og føle på. Men man mærker også duften af sommer, teenagerens angst og det totale svigt, når de voksne ikke lytter.” Göteborgs-Posten

Med en opvækst i et meget troende hjem med strenge regler og forbud tager Lærke hul på sit voksenliv, da hun bliver student. Hun har en dragende længsel efter at prøve alt det forbudte og syndige og lader sig gerne forføre af en ung mands charme og guides ind i en ungdom fuld af alle de ting, hun så længe har hungret efter. Men en insisterende dødsangst i Lærkes indre og en uligevægtig og humørsyg ægtemand kaster den unge kvinde ud i et opgør med barnetroen og dens værdier. Og en udviklingsrejse, hvor det spirituelle spiller en stadig større rolle i hendes søgen efter indre ro, har taget sin begyndelse. *** En kuldegysning fór igennem mig. Ved at dømme far begik jeg endnu en synd. Altså ville jeg ende direkte i helvede, hvis jeg ikke nåede at bede Gud om tilgivelse, inden jeg døde! For selv om det ikke var så almindeligt, at børn døde, kunne man aldrig vide sig sikker? Risikoen for at ende hos djævelen i en evigt brændende ild hang konstant over mit hoved. *** Efter fem timer og adskillige kapitler i en Barbara Cartland-roman ruller toget ind på stationen i den by, hvor jeg har besluttet at gå på eventyr. Mine håndflader er klamme, men intet skal forhindre mig i at nyde hvert eneste sekund. Den dårlige samvittighed vil jeg efterlade i bagagenettet over de slidte sæder. Hans-Henrik tager imod mig med en byge af kys. Og udfoldelsen af det forbudte tager sin begyndelse, straks efter vi har sat os ind i bilen. *** ”Det nytter ikke noget, vores økonomi hænger i laser. Det er et faktum, som alle dine bortforklaringer ikke kan ændre,” jeg flækker en bolle med hidsige bevægelser. Han farer op fra stolen, og før jeg når at ane uråd, rammer en knytnæve mig midt på brystet. Jeg skriger, imens slagene hagler ned over mig.

Langt hen ad vejen minder Poesibog om de mere eller mindre afskyelige lyserøde bøger med hængelås på, man kunne få sine venner og veninder til at skrive små søde vers i ... men her ophører ligheden så også! For selvom opbygningen - med forskellige afsnit med søde piktogrammer om det ene og det andet - er den samme, så er det bestemt ikke små søde vers, Aidt skriver. Poesibog, der oprindeligt udkom i 2008, er en serie rå, humoristiske og indimellem gribende digte om Aidts opvækst.

En kamerasonde bevæger sig i begyndelsen af det 21. århundrede rundt på vejene og sender billeder ud i fremtiden. Billeder af 98 danske rådhuse opsnappes i et isoleret og afsondret modul, hvorfra et bestiarium af astronauter sendes tilbage for at redde verden. Beretningen om det danske velfærdssamfund fortælles som en spøgelseshistorie på randen af apokalypsen. Bogens mange legender, krøniker og sæbeoperaer låner træk fra forfattere som Lewis Carroll, Kurt Vonnegut og George Saunders. Zombierådhus er en selvstændig fortsættelse af forfatterens egen Rådhus fra 1997.

Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles?

I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran.

Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

“Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.”
- Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

Den søvnige provinsby Fremmelev ligner de fleste andre små byer. Den hyggelige Fremmelev Kro er samlingssted for byens indbyggere, der lever deres stille liv i fred og fordragelighed. Men en mørk aften forandrer alt sig, da narkokriminaliteten gør sit indtog i den lille by. Hvad der i begyndelsen virker uskyldigt, udvikler sig dramatisk og får fatale konsekvenser. Midt i det hele står krokonen Bodil, der forsøger at holde sammen på det hele. Bistået af et ineffektivt politi forsøger hun at rede trådene ud, men tiden er knap. For den hensynsløse bagmand professor Klose er der ikke langt fra ondsindede planer til kriminalitet. Det bliver et spændingsfyldt kapløb med tiden! Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

På Næsset bor en gruppe mennesker, der er viklet ind i hinanden, fordi de er i familie, naboer, elskende, venner. Blandt dem bor også nogle gamle mænd, der snart skal dø. Det er dem, der fortæller historierne om kirketjeneren Inge, der får mange ting betroet, men som aldrig kan holde sin mund; om den unge mand, der aften efter aften står afklædt foran et spejl for at betragte sin krop, der er deformeret af børnelammelse; om Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse, men får døren smækket i hovedet. De fortæller om Vagn, der hver evig eneste dag savner sin bortrejste søster, og de fortæller om den stærkt populære præstevikar Esbern, som meget kontant sørger for, at den jomfruelige organist mister sin mødom.

Romanens kor af gamle mænd lægger en skæbnetung, nogle gange ildevarslende uhygge over det hele. Hvad er det, de gerne vil sige? Og hvad er det, de stadig ikke fortæller, selv om de siger, at de vil fortælle det hele?

Hestehullerne er Tina Månssons forfatterdebut.

Omkring år 1900 er ægteparret Josephine og Augustin travlt beskæftiget med at opretholde tilværelsen for dem selv og deres mange børn i det ufrugtbare og fattige bjergområde "Les Montagnes Noires" nær Toulouse. Senere gennemlever familien de to verdenskrige og oplever det 20. århundredes mange forandringer og fremskridt. Romanen opholder sig ved 1900-tallets store historiske begivenheder, men fortæller også om det helt nære og private – om en almindelig families sammenhold og fejder. Den viljestærke og karismatiske Louise bliver hurtigt romanens omdrejningspunkt.



Anne-Marie Brauge (1942-2003) var en fransk født tegner, forfatter og maler, der i slutningen af 1960‘erne flyttede til Danmark med sin danske ægtefælle, billedkunstneren Gunnar Seietz. Hun boede i Danmark resten af sit liv. Hendes værker har været udstillet i blandt andet Italien, Frankrig, på Statens Museum for Kunst i København og Museum Ovartaci i Aarhus. Anne-Marie Brauge har skrevet to erindringsromaner om sin tilværelse som barn og ung i byernes by Paris. I den historiske roman "De sorte bjerge" går hun tilbage i tiden og fortæller om sine forfædres liv i en fransk bjergby.

”Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygte, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det, du ikke dør af …” Forfatter Bodil Johanne Jørgensen tager dig tilbage til de eksotiske 1950’ere på landet i Østjylland og i tiden frem. Bogen er en personlig fortælling om en anderledes barndom på Alrø, om familie, hemmeligheder og et lukket øsamfund. Det hele i en tid, hvor samfundets normer og værdier var anderledes, og hvor børn skulle ses men ikke høres. Det er fortællingen om forandringer, angst, mod, styrke, dyr og natur. Og døden og livet på landet på godt og ondt.

Året er 2039. I sin dagbog fortæller journalisten Morten Skriver: ”Jeg kan stadig ikke vænne mig til, at Danmark nu hedder Den Demokratiske Republik Danmark, at kongefamilien holdes i husarrest, at dødsstraf for racisme og nationalisme er indført, og der tales tre sprog i Folketinget. I folkeskolerne lærer de arabisk og tyrkisk, og engelsk er forbudt. Osmanner-Tyrkiet 2 er verdens førende islamiske stat. Vores erhvervsliv er overtaget af staten, selvejet afskaffet, og alle er lønmodtagere. Kun rederierne nåede for skummende knob at sejle deres containerskibe så langt bort, som bølgerne kunne bære.” Ulla Dahlerups fremtidsgyser begynder, da der ulmer et sagte oprør i den oprindelige befolkning i Norden. Borgerne vil ikke længere lade sig undertrykke af et totalitært styre i et land opdelt i lukkede sorte, brune og hvide zone, hvor alle skal gå i lange ligeretsfrakker, og sædelighedspolitiet kontrollerer kvinderne i gaderne. Rygterne går i madkøerne foran statens halvtomme butikker, og Morten Skriver lader sig under cover hverve som sikkerhedsvagt for en tvivlsom fransk kaptajn fra UNHCR. Da Morten møder op i et havehus i Sydhavnen, viser teamet sig at bestå af otte hvide europæere og 16 halvgamle, sortskæggede jihadister med blikke, der kan få andre til at skele. Jihadisterne er statsløse lejeterrorister. Men til slut sker noget uventet, der skaber en muslimsk udvandring fra Danmark.