Søgeresultater: 14

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

»Hæsblæsende og original. En fantasirig og spændende debut.« **** – Kristeligt Dagblad »Fuld fart på fra start til slut, aldrig et kedeligt øjeblik. Kløvedal skriver godt, med fine menneskelige observationer og originale indfald. Det er et scoop at lade den følelsesmæssigt afstumpede Elin knytte sig følelsesmæssigt til hunden Leia, der jo ikke er en rigtig hund, men har mange af de samme kvaliteter.« **** – Jyllandsposten »Tankevækkende debutroman reflekterer over kærlighedens natur og vores forhold til teknologien. Jeg blev yderst positivt overrasket over ’Hundehjerte’, som ramte mig lige i hjertekulen. « Litteratursiden.dk »Dens kærlighedstema er både stærkt og vedkommende« – Fyens Stifttidende Elin Arenfelt stoler ikke på mennesker. Hun foretrækker dyr. Derfor har hun skrevet ph.d. om de positive effekter, fysiske såvel som psykiske, af at have et kæledyr. Da kendis-iværksætteren Asger Holmblad en dag opsøger hende og beder om hjælp til udviklingen af en virkelighedstro robothund, frastøder tanken hende. Alligevel overtales hun til at indgå et samarbejde, og da hunderobotten, kaldet Leia, flytter ind i hendes lejlighed, lader Elin sig charmere af dens hengivenhed. Arbejdet fører Elin og Asger til USA i jagten på den helt rigtige investor. Landet er præget af splittelse og sporadiske terrorangreb efter at Donald Trump er død i en ulykke. Mens uroen ulmer, arbejder Elin fra en lejlighed i Brooklyn på at finpudse robottens adfærd, så den ikke kan skelnes fra en levende hund, og langsomt vinder den hendes hjerte. Et indbrud bringer hendei kontakt med overboen Shanay, der umiddelbart er Elins modsætning. Shanay er udadvendt og politisk aktiv, og med sin kæreste Emanuel laver hun happenings for at skabe opmærksomhed om sortes rettigheder og søsterens uretfærdige død. Uden at de egentlig ønsker det, knytterElin og Shanay et tæt bånd, og de opdager, at de finder styrke og glæde i hinandens selskab. Dødvandet i amerikansk politik får en brat ende, da Trumps datter Ivanka stiller op til præsidentposten med løfter om at kolonisere Månen. En politisk happening får uventede følger, og mens New Yorks gader eksploderer i vold, finder de to kvinder og robothunden en vej frem sammen. Hundehjerte er en spændingsroman om det følsomme menneske i en verden af i morgen. »Handlingseksplosion« – Weekendavisen »Kløvedal skriver et godt og fortættet bud på en fremtid, der ligger lige om hjørnet.« – Bogblogger.dk »Hundehjerte stiller en lang række interessante spørgsmål, der bliver ved med at snurre rundt efter endt læsning.« – Gyseren.dk »Hundehjerte” er en mere end godkendt debut fra Gurli Marie Kløvedal.« **** – Bogrummet.dk »Gurli Marie Kløvedal har skabt en meget læseværdig debut bog som efterlader et stort indtryk hos læseren.« ********* – Bookeater.dk

Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis med et mystisk tegn ridset ind i maveskindet.

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.

Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.

Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?

Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.

Bogen dykker ned i fortællingen om oprør i 10’erne, eller mangel på samme. På Facebook, i os selv, på gaden, mellem mennesker mm. Det gør den ved at lade os dykke ned i forskellige personer, og via deres livssyn åbne læserens øjne. Alle har en mening, alle vil gerne brokke sig over et eller andet, men sjældent gør de noget ved det. For når alt kommer til alt, så har vi det alle sammen ganske godt. Åbn Dine Øjne stiller skarp på denne problematik, og vil have os til at tage ansvar og skride til handling, frem for at tale med tomme ord. Digtsamlingen er skrevet som beatpoesi, med rytme i sig, og kan med fordel læses til klaverspil, guitar eller en saxofon med liv i. Noget som Michael også ynder at gøre til oplæsninger. Fra forordet: Et oprør starter/ når mennesket skal lukke sine øjne/ og en selv eller andre tror/ at hjertet vil følge trop Om forfatteren Michael Juhl Svendsen (f. 1985), bor i København SV og er bankrådgiver. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Anglicismo, skrevet tekster for Lighthouse X, Lars Jønsson og til MGP. Samt været idémand og vært på de velbesøgte oplæsningsscener Ord I Karens Minde, Ord & Cocktails samt Poesi i Tranquebar.

Torben Otto bliver pensionist og oplever pludselig, at verden ikke bare ligger åben for hans fødder, men at han kan blive nødt til at kæmpe for nogle sager.

Denne bog er skabt af mange års forberedelse i Nørrebros gader og stræder. Jeg vil med denne bog fortælle om min søgning efter en større forståelse af eksistensen og de vilkår, som er i et samfund, der kører parallelt med ”det gode liv”. Jeg vil invitere læseren ind i en verden, hvor jeg stod og kiggede og betragtede. Den søgning vil jeg skildre med disse digte. Uddrag af bogen Låste døre Mit hjertes sorte skygge Vælder op i min krop Jeg håber, at kærlighed vil få natten til at lyse Klippestøv og grus Hvorfor savner jeg natten? Hvad er det jeg ser? Når jeg tænker, drømmer jeg om din kærlighed Men jeg ser ikke andet end låste døre. Om forfatteren Kasper Mechlenborg (f. 1973) har i sin ungdom gået på alternative skuespillerskoler i København. Mens han boede på Nørrebro, gik han i gaderne og digtede om livets store spørgsmål. De sidste 17 år har Kasper boet på et bosted, hvor han fandt sammen med Bruno Skibbild Christensen, der arbejdede som pædagog. Da Kasper er ordblind, er det Bruno, der skriver denne bog, og Kasper, der citerer.

12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik. På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder. Og oven over det hele skinner månen ned på byen...

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

En sen aften i marts omkommer Pelle Martin Nordborg efter et fald fra et vindue i sin lejlighed på Nørrebro i København. Politiet afslutter sagen som selvmord, men godt et år efter er Pelles ven Simon stadig ikke overbevist om, at Pelle tog sit eget liv. Heller ikke selv om gerningsstedet var aflåst, og et mord i lejlighedens lukkede rum derfor synes umuligt. Simon bestyrkes imidlertid i sin mistanke, da han modtager en besked med en kryptisk signatur, der mere end antyder, at der er tale om en forbrydelse. Simons jagt på sandheden om Pelles død hvirvler ham ind i en farlig leg med ord og identiteter. Ved sin side har han den bryske københavnerrappenskralde Jonna, ejer af Café Traum, som han efterhånden knytter nære bånd til. “Digterens død” er krimi og samtidsbillede i ét og er første bog i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.

I 1920'erne mødtes en række unge digtere på Universitetets frokoststue. Blandt dem var Tom Kristensen, Rud. Broby-Johansen, Jens August Schade, Johannes Weltzer og Knud Bruun-Rasmussen. Nogle af dem fandt sammen om at udgive lyriktidsskriftet Klinte, der stadig findes hundrede år efter, nu som Hvedekorn. Det var en bevæget tid med kongekup og genforening. Tom Kristensen kom også i den gruppe, der blev kaldt Valby-Parnasset, sammen med bland andre Emil Bønnelycke og Harald H. Lund. Broby-Johansen hentede den jyske digter William Waagner til København. Klinte skildrer hele denne flok brogede digtere, hvis liv på godt og ondt flettede sig sammen i denne tid.