Søgeresultater: 6

Under en ferie lærer to velstillede familier – Schlegel-søstrene og familien Wilcox – hinanden at kende. En forelskelse blusser kort op, et venskab knyttes, og langsomt bliver familierne mere og mere forbundne. Men problemerne lurer, for de to familier er grundlæggende forskellige. Mens Helen og Margaret Schlegel dyrker kunsten og humanismen, lægger Wilcox-familien vægt på det praktiske, økonomiske liv og på et urokkeligt socialt hierarki.

To begivenheder sætter for alvor skred i relationerne. Fru Wilcox dør og testamenterer sit landsted Howards End til Margaret uden familiens vidende. Og samtidig tager Helen og Margaret en fattig kontormand under deres vinger – et projekt, som er ubegribeligt for forretningsmanden Hr. Wilcox, der om nogen ville have midlerne til at gøre en forskel.

***** – Jyllands-Posten

“Dramatisk og medrivende” – Information

Edward Morgan Forster (1879-1970) regnes i dag som en af Englands helt store forfattere fra det 20. århundrede. Forster debuterede i 1905 med romanen "De gode græd" og nåede i sin levetid at udgive fem romaner, heriblandt "Værelse med udsigt" (1908), "Howards End" (1910) og "Vejen til Indien" (1924). Flere af disse er filmatiseret og har i dag klassikerstatus. Forster var tillige aktiv samfundsdebattør og et prominent medlem af Bloomsbury-gruppen.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.
 

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Hos familien Cleve taler man om alt, undtagen Robin. Familien var i færd med at forberede middagen den skæbnesvangre dag for tolv år siden: Charlotte kaldte på barnet, men Robin kom ikke. Det var nabokonen, der opdagede ham hængende fra et træ i sin egen have. De uklare omstændigheder omkring drengens død kaster tunge skygger over familien. Da Robin døde, var hans søster Harriet nyfødt. Men nu er hun en stædig tolvårig og fast besluttet på at undersøge alle detaljer omkring sin storebroders død.

`Donna Tartt har begået en monsterroman, emmende af atmosfære, svimlende suverænt turneret ... vital, underholdende og vittig, og med en nærgående stoflighed i sansningerne ... Fornemt, fornyende og selvstændigt lægger Den lille ven sig i traditionen fra William Faulkner for store familiedramaer i sydstaterne ... ´ - Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten



` ... hun demonstrerer en fortællekunst, der bringer de helt store forgængere i erindring. Denne forunderlige historie dækkes måske allerbedst af glosen: overdådig.´ - Runa J. Kähler, Kristeligt Dagblad



`En godt fortalt murstensroman ... Den lille ven er usædvanlig velskrevet.´- Connie Bork, Politiken Donna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede i 1992 med `Den hemmelige historie‘, og ti år senere fulgte `Den lille ven‘. I 2013 udkom `Stillidsen‘.

Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe.

Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.
 
Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins.
 
For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.

En medrivende roman om to ulykkelige unge, som må søge tilflugt i hinandens venskab og i kærligheden til grise. Om at være anderledes, udenfor, og om at prøve at overleve på trods. Svinekød spiser jeg helst ikke - men grisene kan jeg rigtig godt lide. De minder mig om kloge hunde (ja, det gør de altså!), og jeg ville ønske, de kunne få ordentlige levevilkår. Hos Jack Plum har de det godt, og de er nogle glade, dejlige dyr. Til gengæld er det kun grisene, der trives hjemme hos Jack Plum. Jack bor nemlig alene med sit fordrukne uhyre af en mor, der er lam og sidder i rullestol. Hun giver Jack skylden for sin vanskæbne: påstår, at fødslen af hans store grisehoved og vanskabte krop har ødelagt hendes liv. Jack hopper og springer for hende, kun for at blive råbt ad og slået. Grisene er hans daglige glæde. Han har skabt dem et paradis under huset, og om natten tager han dem med ud i skoven. På grund af sit uhyggelige udseende holder han sig for sig selv. Han har aldrig gået i skole og aldrig haft forbindelse til andre end den onde mor og den kærlige far, som forsvandt, da Jack var 12 år. Holly er som mange andre teenagepiger: indesluttet og usikker på sig selv. Hun møder Jack og hans grise, og de får et venskabeligt forhold til hinanden. Holly bliver fortrolig ikke blot med Jack, men også med de blide og forstående grise. Også Hollys far er væk, hun og moderen har altid levet meget tæt, men nu finder mor en kæreste, og det bliver Holly rasende og såret over. Holly bruger sine aftener og nætter sammen med Jack og grisene. Jack har aldrig vist sig med sine grise, men sammen med Holly opstår der en fare for opdagelse og forfølgelse, fordi hendes klassekammerater og hendes mor får mistanke om, at hun har hemmeligheder for dem. Jack og Holly udvikler et varmt og kærligt venskab, og da ulykkerne rasler ned over dem, står de sammen - men de er begge umodne, bange og vrede børn, og de er ikke i stand til at forudse konsekvenserne. "Pigtopia" - Griseriget - er en meget anderledes roman. Men jeg var optaget af den, mens jeg læste, for det er en god historie om ensomhed og venskab, ondskab og fortielser. Og grise. Prøv selv at læse den - om ikke andet så for grisenes skyld. ---- ANMELDELSE FRA LITTERATURSIDEN.DK ----