Søgeresultater: 81

Henrik er baseret på Ibsens drama Hedda Gabler. På forrygende klog og morsom vis har Vigdis Hjorth her i romanformen flyttet dramaet op i nutiden og ladet hovedpersonen skifte køn. Vigdis Hjorth er optaget af, hvordan trivialiteterne fylder i tilværelsen og i Henrik udforsker hun blandt andet, hvordan ’den store mandlige vision’ har det svært i dag.

Henrik Falk er blevet gift med Elsa Brun Hansen – nu Elsa Falk. Hun er fra en mere prosaisk familie, der ejer byens benzintank. Hun er højgravid og Henrik har svært ved at forlige sig med tilværelsens trivialiteter, svigerfamilien og fodmassage af sin gravide kone. Da kunstneren Tale Løvlie, som Henrik har haft et kort og heftigt forhold til, vender tilbage til byen, ovenikøbet til Falk-familiens tidligere residens, bliver han overvældet af lede ved sin nuværende tilværelse. Det får fatale følger.

Merete Just fortæller i romanen sin egen slægts historie fra august 1914 til august 2001. Methine har tjent hos Grev Schimmelmann på godset Lindenborg og har lært finere husholdning, hvordan man renser nøglehuller og boner gulve. Hun er gift med en sindig gårdsejer på slægtsgården i Himmerland. Almanakken siger 1914, alt er veltilpasset og normalt. Det ændrer sig med ét slag, da Methine bliver mor for fjerde gang. Datteren Ebba er smuk, men længe om alting og har svært ved at lære. I landsbyen siger de, at hun er en ”skifting” og burde anbringes på et asyl.

Modtager af Harald Mogensen prisen for årets spændingsroman 2020 og normineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen 2020. Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit hjem i Vanløse, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås. Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden? I forsøget på at finde svar tager romanen læserne med på en rundtur i nogle af det moderne livs sære kroge. Lone Kühlmann, journalist og forfatter om Dødfunden"Jeg jog gennem bogen, som var en fest at læse. Den fik straks krog i både mig og tidsånden. Hun er fantastisk dygtig til at bygge et velskrevet plot op." "Gretelise Holm er i stærk form tilbage i krimigenren" - Politiken ♥♥♥♥♥ "Læseværdig krimi med adresse til både hjerne og hjerte" - Jyllands-Posten "En vedkommende og anderledes fortalt kriminalroman" - Weekendavisen "Ligner ikke de sædvanlige klichéer" - Fyens Stiftstidende "Veldrejet og underholdende ... giver masser af stof til eftertanke" - pov.international "Jeg var godt underholdt hele vejen igennem"- Krimisiden.dk

’Elias og Munin’ indeholder syv noveller. De tre foregår i Grønland, bl.a. titelnovellen. "Elias er blevet en gammel mand. Han fisker ikke mere, men har ikke solgt sin båd. Konen er død og deres eneste barn, en datter bor langt væk - i hovedstaden Nuuk.En dag hvor Elias har været ude at handle, ser han en ravn, der har skadet vingen. Han tager den med hjem i lejligheden og installerer den i en kasse.”Du må finde dig i det, kræ - indtil videre i hvert fald.” Jeg bøjer mig over den og ser, om jeg kan få øje på skaden. Jo, det er den ene vinge. Den er ikke brækket … eller er den? Jeg er sgu ikke dyredoktor! Måske er den - den hænger ligesom lidt. Jeg søber den sidste alt for stærke kaffe i mig og åbner vinduet på klem, må have røgen fra cigaretten ud.”Og så skal vi have et navn til dig. Du kan ikke blive ved med at hedde ’kræ’, vel? Det passer sig ikke for en stolt ravn.”

Man siger, at kærligheden har mange ansigter. Det har den også i denne bog, hvor de to hovedpersoner kæmper en brav kamp for at finde vej gennem livet uden at snuble for meget. Det starter med ungdomsdrømme og fremtidshåb, men livet byder på mange uforudsete begivenheder og mange svære valg. Et forkert valg kan være katastrofalt, ja ligefrem livsfarligt. Der er ingen, der kender sine egne grænser for, hvad man kan tåle, før man når helt derud, hvor man måske må give op. Man følger med spænding, hvordan det går personerne i denne bog fra de mødes i England, og til deres veje skilles i en dansk provinsby. Det er en psykologisk tour de force gennem tider, steder og begivenheder, som vi alle sammen kan identificere os med.

Mads har levet et velordnet liv. Han har gjort, hvad der blev forventet af ham, og han har været godt gift. Med Johanne. Nu er Johanne, blevet stærkt dement og anbringes på et plejehjem, hvor Mads ikke har lyst til at tilbringe ret meget tid. Og Johanne kan jo knap kende ham mere. Mads finder, at han stadigvæk må have noget til gode, og han indleder et forhold til en kvinde, han træffer på et værtshus. Senere, da Johanne er død, køber han et lille rækkehus i fjordbyen med en god udsigt. Nabokvinden, som også er alene, hedder Susanne. Udover at skildre Mads, hans kone, et par venner og de par kvinder, han møder, rummer Mogens Fjord Christensens roman fine, vedkommende skildringer af livet i den lille provins-fjordby, som forfatteren kender til bunds.

19-årige Gwen er netop blevet gift med en rig og charmerende enkemand. Hun glæder sig til at slutte sig til ham på hans teplantage og er fast besluttet på at blive den perfekte hustru og mor. Men den mand, der tager imod hende ved ankomsten, er ikke den samme, som hun forelskede sig i i London, og livet i Ceylon er på ingen måder, som Gwen forventede. Hendes mand er evigt optaget af sit arbejde, så Gwen har masser af tid til at udforske plantagen alene, og hun støder på spor fra fortiden – låste døre, en støvet kiste med en brudekjole og en afsides, tilgroet grav – som hendes mand nægter at tale med hende om. Alting begynder at se lysere ud, da Gwen bliver gravid. Men hun når ikke at nyde det ret længe, for på fødestuen bliver den nybagte mor stillet overfor et forfærdeligt valg, og hun beslutter sig for at skjule sandheden efter bedste evne. Men en hemmelighed af den her størrelse, kan ikke holdes skjult for evigt …

"Kødets tid" er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.

Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser. Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

I ‘Endnu er dagen ikke spildt’ putrer havregrøden i gryden, børnene skal vækkes, de skal i skole, opvaskemaskinen lugter som et indisk toilet, en løbetur giver dagen mening, så er den dag ikke helt spildt. Og en linje går gennem livet, kvinder, kvinder man har kendt, kærligheden som alle drømmer om og den protestantiske pligt til at få noget ud af livet.

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Denne bog er skrevet til dem, der godt kan lide at læse en god historie. Personerne er hentet fra hverdagslivet og er derfor let genkendelige for de fleste. Der er tale om skæbner, som livet har leget med på forskellig vis med overraskende resultater til følge. Historierne foregår i en tidsramme på ca. 70 år fra 1940 og op til i dag. De er som store, blandede bolcher: hver enkelt er en oplevelse for sig, holder længe og giver en fin eftersmag.