Søgeresultater: 161

Det er en historie om Judith og hendes familie, som tegner et liv fyldt med skuffelser, dramaer og stridigheder, men også med en evne til at overleve, tilgive og forsones. Sceneriet viser nogle af de umenneskelige forhold, der udspillede sig på daværende institutioner som børnehjem og en lukket psykiatrisk afdeling i efterkrigstiden, og hvordan personlig småborgerlig moral og stolthed krævede sine ofre. På vejen gennem trængslerne viser Judith en vilje til at kæmpe mod uretfærdighed og alt det, hun brænder for, samtidigt med at hun bevarer troen på sin familie og på sig selv. Forløsende er personernes nærmest ubønhørlige ærlighed og en aldrig svigtende sans for humor, der er livgivende for familiens dynamik og sammenhold. Opløftende er især Judiths franske bedstefars visionære og musikalske forståelse for livets til tider djævelske skæbnespil.

Stjernen er en roman om min far, der var sømand; om min mor, der var børnehjemsbarn, og om, hvordan de møder hinanden til et udendørs dansearrangement i det indre København og får mig.Det handler om familiens liv i stuelejligheden i Nansensgade og om hele det løjerlige menageri, der lever i den gade, hvorom man siger: Her kan alt ske.Den handler om at være en missionerende sædcelle blandt milliarder, et manipulerende foster og et barn, der ikke lukker sine øjne for noget.Det er en beretning om, hvad der findes på bunden af et svingende krus øl, på bunden af havet under min fars skib og om, hvad der findes i den yderste afkrog af universet.Stjernen er en roman om det mest banale, der findes, og om livets store mirakler. Den handler om liv og død … og alt det, der er indimellem.Det der driver os, det, som vi elsker, selve essensen; det bankende liv.Stjernen var nomineret til DR Romanprisen.Laila Ingrid Rasmussen (f. 1960) er en dansk forfatter, der står bag en lang række romaner. Hun er uddannet ved Forfatterskolen og har både modtaget LO’s kunstnerlegat og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun debuterede som forfatter i 1994.

Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag.

Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem.

Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner.

Pressen skriver:

»Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.«
**** – Politiken

»Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.«
– Information

»Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.«
**** – Berlingske

»Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.«
– Bibliotekernes Lektørudtalelse

»Det er hjerteskærende læsning.«
– Midtjyllands Avis

Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og kaloriefattige romantiske relationer kunne en psykolog sikkert få meget ud af.

Årets bedst anmeldte debutkrimi
Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis med et mystisk tegn ridset ind i maveskindet.
Efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin er på bar bund, men der går lynhurtigt mediestorm og toppolitik i sagen. Ledelsen presser hårdt på for at se resultater – en udfordring for de to selvrådende mænd, der ikke har arbejdet sammen før, og som på mange måder er hinandens modsætninger. Da Maria ved et tilfælde finder en forbindelse mellem den verserende sag og et 52 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup, bliver hun ufrivilligt kastet ind i opklaringen, der trækker tråde til landets mest magtfulde og til et skamfuldt kapitel i danmarkshistorien.
For barnets bedste er første bog om Maria Just af det nye krimimakkerpar Holm & Bolther.

Opgangen er en roman om de uligheder, som grønlændere og færinger oplever i Danmark. Den er en opsang til grønlandske og danske politikere og til den del af den danske befolkning, der stadig er med til at fastholde negative stereotyper.

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.

Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.

Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?

Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.

Da Gaia smed kontinentet Atlan ind i Solen, med alt hvad der kunne krybe og gå, var den gale videnskabsmand Nysos ikke på kontinentet. Vanvittig af hævntørst over at have mistet sit land og sit folk, sætter han en plan i gang, der skal reducere Jorden til en rygende bunke aske. Der er kun ét problem: En rumgud ved navn Morr og hans makker Ashar. To af Gaias beskyttere af Jorden. To irriterende og provokerende fyre, uden respekt for en mands ønske om hævn... og dette er deres gode sider. I 1999 er verden som altid et galehus, og i København dukker en trussel fra Atlan pludselig op. En trussel som ikke burde eksistere mere. Morr og Ashar er på sagen, men må denne gang have hjælp med opklaringsarbejdet, hvad de blandt andet får af to danske teenagere. Det går ikke altid helt stille af, når Jorden skal reddes!

DESTRUKTION er en fandenivoldsk YA-roman om maskuline fællesskaber, radikal selvterapi og uforløst vrede. Men først og fremmest er det historien om en rastløs ung mand med modet til at sige nej og finde sin egen vej.