Søgeresultater: 176

I Darcys utopia giver Fay Weldon et provokerende blik på det moderne samfund vævet ind i en fortælling om sprængfarlig kærlighed og, måske endda, sort magi.

"Darcys utopia" er en satirisk roman om drømmen om et nyt og bedre samfund formet som en samtale mellem to journalister og en yngre kvinde om hendes liv og hendes fængslede mands politisk-økonomiske teorier.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Den 42-årige skuespiller Toni har stor succes på og uden for scenen. Hun er en af de førende skikkelser på et københavnsk teater, og på hjemmefronten nyder hun livet med sin mand, Martin, og sin bonusdatter, Louise, der bor hos dem hver tredje uge.

Da Louise beslutter sig for at bo fast hos parret, føler Toni for første gang, at hendes forhold med Martin blive truet. Inden situationen når at udvikle sig, vender en voldsom ulykke op og ned på alting.

Fra at have haft styr på hele sit liv føler Toni sig nu kun tilpas, når hun er på scenen. Her ved hun, hvilken rolle hun skal spille, og hun ved, hvor hun har sine medskuespillere. Alt er forudsigeligt og trygt – stik modsat hendes liv uden for scenen.

”Tæppefald” udkom første gang i 2010.

Inge Lise Hornemann (f. 1961) er en dansk forfatter, der står bag en lang række romaner. Hun er født og opvokset i Vendsyssel, men har boet flere steder i både Grønland og Danmark. Hun har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og har været formand for Danske Skønlitterære Forfattere.

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt.

Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Som kongens frille kommer Sofie over de næste årtier tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Da hun i dyb hemmelighed føder kongens uægte søn, lærer hun i sandhed den største kærlighed og det største had at kende.

Hun oplever oprør, krig og store omvæltninger, hun følger kongen på rejser til fjerne egne. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og lærer, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Romanen Traktørstedet beskriver de vilkår, mange danskere levede og overlevede under i besættelsesårene.

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen ”Fodretid” (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen ”Kærlighedens rum”.

Året er 1199, det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk, sygdom har stor magt, og på samfundets bund må man leve med angsten for herremandens voldsomme straffe og kirkens trusler om skærsild og helvede. Karen og Kirsten er døtre af rigmanden Agge Nielsen fra Kvesborg. Karens hu står til fromhed og fordybelse, mens Kirsten er forlystelsessyg og gerne vil giftes rigt. Da herre Iver fra Osborg foreslår ægteskab mellem de to familier, bliver det derfor Kirsten, der troloves med hans søn og arving. I nogle år får Karen lov at prøve klosterlivet og fordybe sig i læren om helbredende planter, men da den tid kommer, hvor hun ikke længere kan afvise giftermål, accepterer hun en trolovelse med Magnus, arving til den velhavende Laustgård og som Karen tiltrukket af religionen. Moderen og søsteren foragter hende for at gifte sig under sin stand, men Karen går glad i gang med at lære de færdigheder, der kræves af en husfrue i disse kår. Som årene går, vokser gårdens velstand, og Karen bruger flittigt sin viden om lægeurter til gavn for høj som lav. Laustgårdens fremgang og Karens gode virke bringer hende dog kun på dårligere fod med moderen og søsteren. Samtidig kommer hendes forhold til kirken i krise, da det går op for hende, at klostrene frem for at vise næstekærlighed i en tid, hvor hungersnøden rammer den fattige befolkning uden nåde, kun skiller sig af med deres rigelige forråd mod god betaling i sølv og guld.

Ulrike er dansk finansrådgiver med klienter spredt ud over hele Europa. Fra hjemmet i Luxembourg, som hun i nogle år har delt med andre kvinder, der også arbejder "europæisk", bevæger hun sig mellem Prag, Leipzig, Berlin, Frankrig og Danmark.

En tjekkisk ven og kunde, Karel, har givet hende navnet "Hertuginden", og det passer ikke bare til hendes karakter, men også til den ydre stil – blomster, hatte og den hvide BMW, som hun pryder motorvejene med.

Ulrike forsøger at holde sig fri af den voksende gråzone i økonomien, som kunderne lokkes af, og også privat må hun tage vanskelige valg.

Inge Eriksens roman "Hertuginden" handler om det anstændige menneske i 1990‘ernes Europa. Om den personlige friheds omkostninger og om kærligheden, der ændrer den livsbane, man troede, man kunne kontrollere.

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stads­arkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er en varm og vedkommende roman om et hospital og de mennesker, der færdes på og omkring det. Romanen tegner et fascinerende billede af en tid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Jelne er en ung kvinde i slutningen af tyverne, og hendes verden er netop faldet fra hinanden – igen. Kæresten er skredet, og det går op for hende, at hun endnu en gang er ladt alene i verden. En bog om at længes efter samhørighed og om at opdage, at erindringer ikke altid er, hvad de giver sig ud for.

Da den yderst excentriske og ekstremt velhavende forfatterinde Frieda Haxby flytter ud på heden i Exmoor, har hendes voksne, og helt igennem almindelige, børn svært ved at forstå og acceptere det. De beslutter sig for at "frelse" hende, men den beslutning kommer til at få store konsekvenser for deres egne liv.

Margaret Drabble (f. 1939) er en engelsk forfatter og samfundskritiker, der har vundet en lang række priser for sin litteratur. Endvidere er Margaret Drabble blevet udnævnt som "Dame Commander of the Order of the British Empire" i 2008. Margaret Drabble debuterede som forfatter i 1963 med romanen "A Summer Bird-Cage", og sidenhen er det blevet til en lang række anmelderroste romaner.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende